Hasselmus

Beskyttelsesstatus

Hasselmusen er en europæisk beskyttet art og er beskyttet i Det Forenede Kongerige i henhold til Wildlife and Countryside Act.

Naturhistorie

Hasselmusen er det eneste lille pattedyr i Storbritannien, der har en helt pelset hale. Den har en gyldenbrun pels og store sorte øjne. Den er et natdyr og tilbringer det meste af sin vågne tid med at lede efter føde i træerne. Den vil foretage lange ture i træernes grene i stedet for at komme ned på jorden. Dette er for at undgå fare.

Om vinteren (begyndelsen af oktober) overvintrer hasselmusen i reder under bladmassen i skovbunden. Når den vågner om foråret (sidst i april eller først i maj), bygger den reder af kaprifoliebark, friske blade og græs. Hvis vejret er koldt og vådt, og der ikke er meget føde, sparer den energi ved at gå i torpor (en midlertidig dvale). Den krøller sig sammen til en kugle og sover. Hasselmusen bruger en stor del af sit liv på at sove, enten i vinterhi eller i torpor om sommeren.

Identifikationsskilte

Ved undersøgelse af hasselnødder kan der være et pænt rundt hul i skallen. Det viser, at den er blevet åbnet af en lille gnaver som f.eks. hasselmus, skovmus eller markmus. Andre dyr, herunder egern og hønekræmmer, flækker skallen enten helt i to eller laver et takkede hul i den.

Hvis du kigger nærmere på hullet, vil hullets inderste kant have tandmærker, der står skråt i forhold til hullet (hvis det er lavet af en hasselmus). Tandmærkerne er parallelle med ru mærker på møtrikkens overflade, hvis det er en skovmus, der har lavet hullet. Bændelmusen efterlader parallelle riller uden ru mærker.

Kost

Den lever af forskellige fødeemner, som den kan finde i træer:

• nektar og pollen fra blomster
• bær og nødder
• insekter - især bladlus og larver
• knopper af unge blade
• Hassel er den vigtigste føde, som hasselmusene spiser for at blive fede inden vinterdvalen. Træet er også en vigtig leverandør af insekter.
• Frugter fra avnbøg og slåen (hvis der ikke er mange hasseltræer)

Hasselmusen har brug for forskellige fødekilder på forskellige tidspunkter af året for at overleve.

Levesteder

• Skovland
• Hække. De indeholder mange forskellige arter og er forbundet med skovområder. De bedste hække er 3-4 meter høje og har ikke været beskåret i mindst 7 år. Det skyldes, at mange buske først begynder at producere frugt efter så lang tid.
• redekasser
• De bevæger sig normalt kun mindre end 70 meter fra deres rede.

Træer og buske, der er vigtige for hasselmus

• Hazel. Det er hasselmusens vigtigste fødekilde. Den har mange grene, hvilket gør det lettere for hasselmusen at bevæge sig rundt. Hasselmusens latinske navn avellanarius betyder hasselmus.
• Eg. Hovmusene spiser blomsterne på egekrattet og de insekter, der lever på træet. Egern bliver ikke ofte spist af hasselmus.
• Kaprifolie. Træets blomster og frugter er mad. Hovmusen bruger barken til redebygning.
• Bramble. Hovmusen spiser blomsterne og frugterne. Tornene giver beskyttelse til hasselmusens rede.
• Sykamor. Hovmusen spiser pollen fra dette træ samt de insekter, der lever på træet.
• Ash. Orme æder frønøglerne, når de stadig sidder på træet.
• Viburnum lantana. Hovmusen spiser frugterne og blomsterne.
• Yew. Orme æder frugterne.
• Hornbøg. Orme æder frøene.
• Kost. Orme æder blomsterne i forsommeren.
• Salling. Ormehatte spiser umodne frø og de insekter, der lever på denne plante.
• Birk. Orme æder frøene.
• Kastanje. Orme æder flagerne og kastanjerne.
• Blackthorn. Orme æder frugten.
• Hvidtjørn. Orme æder blomsterne om foråret. Nogle gange spiser de frugterne

Rovdyr

• Grævling, ræv, hermelin og væsel spiser hasselmus. Da de er natdyr, er de også bytte for ugler.
• Mangel på føde - f.eks. hvis hækken klippes for ofte, eller hvis andre arter (f.eks. egern) spiser den føde, som hasselmusene lever af.
• Ødelæggelse af skov- og hegnsbiotoper.

Hasselhasselmus