Krudtkonspirationen i 1605 var en plan om at myrde kong James I af England og VI af Skotland. Andre navne for komplottet er The Powder Treason eller The Gunpowder Plot. En gruppe katolikker ønskede at sprænge parlamentshusene i luften under parlamentets statsåbning den 5. november 1605. Dette ville have dræbt kongen og det meste af det protestantiske aristokrati.
Konspiratorerne planlagde også at kidnappe de kongelige børn og lede et folkeligt oprør i Midlands.
Baggrund
I begyndelsen af 1600-tallet var England præget af stærke religiøse spændinger. Efter Henrik VIII’s og senere Elizabeth I’s reformer var katolikker i mindretal og blev udsat for forskellige restriktioner, bøder og mistænkeliggørelse. Mange radikale engelske katolikker ønskede et regime-skifte eller i det mindste lettelser i behandlingen af deres tro – men James I viste sig ikke at ville give de indrømmelser, nogle havde håbet på, og det skabte grobund for mere ekstreme planer.
Plan og gerningsmænd
Planen gik ud på at sprænge det underjordiske kammer under House of Lords under statsåbningen, hvor kongen, adelen og medlemmer af parlamentet ville samles. Eksplosivstoffet blev smuglet ind og skjult i et lagerlokale (et kælderrum) under parlamentet.
De mest kendte af de implicerede var:
- Robert Catesby – leder og hovedplanlægger.
- Thomas Wintour og Christopher Wintour
- John Wright og Christopher Wright
- Guy Fawkes (også kendt som Guido Fawkes) – ansvarlig for opbevaring og antændelse af krudtet.
- Thomas Percy, Robert Wintour, Thomas Bates, John Grant, Robert Keyes, Ambrose Rookwood, Francis Tresham og Everard Digby.
Målet var både at dræbe kongen og medlemmer af det regerende protestantiske aristokrati og derved udløse et oprør, som de håbede ville føre til en katolsk genoprettelse. Til planen hørte også idéen om at fritage og bortføre kongens børn for at bruge dem som symboler for en ny katolsk legitimitet.
Opdagelse og arrestation
Komplottet blev opdaget efter at en anonym advarsel blev sendt til den katolske lord William Parker, Lord Monteagle, med opfordring til ikke at møde i parlamentet. Advarslen førte til en søgning af bygningen, og natten til den 5. november 1605 blev Guy Fawkes taget på fersk gerning i kælderen sammen med omkring 30–40 tønder krudt (kilder nævner sædvanligvis tallet cirka 36 tønder). Fawkes brugte aliaset ”John Johnson”.
Efter arrestationen førte myndighederne undersøgelser og afhøringer, og flere af de involverede blev jaget, fanget eller dræbt i de efterfølgende dage. Nogle (herunder Catesby og Percy) døde i kamp ved Holbeche House, da gruppen forsøgte at flygte og samle støtte til opstanden.
Retssag og straf
De tilbageholdte konspiratorer blev stillet for retten i januar 1606. Flere tilstod under afhøringer eller ved retssagen. De dømte blev idømt de sædvanlige og brutale straffe for forræderi i perioden: hængning, kvalt og kvartering (hanged, drawn and quartered). Ud over de oprindelige gerningsmænd blev også enkelte katolske præster og ledere efterfølgende anklaget for indblanding – bl.a. den jesuitiske præst Henry Garnet blev dømt og henrettet for påstået kendskab til eller medvirken i planen.
Konsekvenser og arven efter konspirationen
- Strammere forhold for katolikker: Opdagelsen af konspirationen førte til en fornyet og skærpet mistænksomhed over for katolikker. Lovgivning og sanktioner mod katolske praktiske og politiske aktiviteter blev håndhævet strengere, og mange katolikker oplevede øget social og juridisk diskrimination.
- Færre indrømmelser: Kongens regering benyttede hændelsen til at forsvare en hård linje mod religiøse oprør og modsætninger, hvilket betød færre politiske indrømmelser til katolske kredse.
- Offentlig mindeadfærd: Parlamentet vedtog en officiel takkedag for den undgåede katastrofe – Observance of 5th November – som blev markeret i mange år og forblev en del af den engelske folkelige tradition. Den folkelige mindehøjtid udviklede sig over tid til det, vi i dag kender som "Guy Fawkes Night" eller bonfyr-fester (bål og fyrværkeri) hver 5. november.
- Kulturel arv: Guy Fawkes er siden blevet et symbol i både folkelig erindring og kultur (fx masker og politisk ikonografi), men konspirationen er også genstand for historisk debat om graden af organisering, eventuel viden hos katolske ledere og om hvor meget sagen blev udnyttet politisk af protestantiske kræfter.
Historisk vurdering
Historikere fortsætter med at diskutere detaljer: hvor meget de katolske præster vidste, hvem der skrev advarselsbrevet til Lord Monteagle, og i hvilket omfang politiske modstandere spillede ind i opklaringen og efterspillet. Uanset sådanne detaljer står det dog klart, at krudtkonspirationen fik store politiske og sociale konsekvenser i England og har efterladt sig en markant plads i britisk historieskrivning og folkelig hukommelse.




_by_Claes_(Nicolaes)_Jansz_Visscher.jpg)
