Krudtkomplot | var en plan om at myrde kong James I af England og VI af Skotland

Oprindelser

Robert Catesby stod i spidsen for planlægningen af sammensværgelsen, som startede i maj 1604. De personer, der hjalp ham, var enten rige katolikker eller adelsfamilier, der havde stor indflydelse. Catesby kan have fundet på komplottet, da han så, at der ikke var meget håb om, at Storbritannien ville blive mere tolerant over for romersk-katolikkerne under kong James I. Mange katolikker var skuffede over situationen. Det er dog mere sandsynligt, at Catesby blot ønskede at give katolikkerne i England en chance: Komplottet skulle være det første skridt til et oprør. Herefter kunne Jakobs niårige datter (prinsesse Elizabeth) indsættes som katolsk statsoverhoved.

Andre sammensvorne var Thomas Winter (også stavet Wintour), Robert Winter, John Wright, Christopher Wright, Robert Keyes, Thomas Percy (også stavet Percye), John Grant, Ambrose Rokewood, Sir Everard Digby, Francis Tresham og Thomas Batesby (Catesbys tjener). Sprængstofferne blev forberedt af Guy "Guido" Fawkes, en mand med 10 års militær erfaring. Fawkes havde kæmpet med spanierne mod hollænderne i de spanske Nederlandene.

Den vigtigste jesuit i England, fader Henry Garnet, skulle kende detaljerne i komplottet. Oswald Tesimond, en jesuitisk kollega, havde fortalt ham det. Robert Catesby tilstod dem over for Tesimond og gav ham tilladelse til at fortælle Garnet om dem. Selv om han blev dømt, har der siden været en vis debat om, hvor meget Garnet virkelig vidste. Da detaljerne om komplottet blev kendt gennem tilståelsen, fik Garnet ikke lov til at afsløre dem over for myndighederne. Han mente ikke, at det var en god idé. Ikke desto mindre blev komplottet gennemført. Garnet's modstand mod den reddede ham dog ikke fra at blive hængt, trukket og fjerdet for forræderi i 1606.

 
Kong James I af England og VI af Skotland  

Planlægning

I det 17. århundrede bestod Palace of Westminster af mange bygninger, der var spredt over et stort område. De var grupperet omkring de middelalderlige kamre, kapeller og haller i det gamle kongelige palads. Dette palads husede både parlamentet og de forskellige retsinstanser. Paladset var også lettere tilgængeligt, end det er i dag. Købmænd, advokater og andre mennesker boede og arbejdede på paladsets område.

Som medlem af kongens livgarde kunne Percy leje værelser ved siden af overhuset i maj 1604. Komplotternes oprindelige idé var at grave sig vej under fundamentet til Lords kammer for at anbringe krudtet der. Hovedidéen var at dræbe James, men mange andre vigtige mål ville være til stede, herunder de fleste af den protestantiske adel og ledende biskopper i Church of England. Guy Fawkes blev som "John Johnson" sat til at stå for denne bygning, hvor han udgav sig for at være Percys tjener. Catesbys hus i Lambeth blev brugt til at opbevare krudtet sammen med værktøjet til at grave.

Den sorte pest kom imidlertid tilbage til London i sommeren 1604 og viste sig at være særlig alvorlig. Af denne grund blev parlamentets åbning ændret til 1605. Juleaftensdag havde minearbejderne stadig ikke nået Parlamentets bygninger, og netop som de genoptog arbejdet i begyndelsen af 1605, fik de at vide, at Parlamentets åbning var blevet yderligere udsat til den 3. oktober. Komplotterne benyttede derefter lejligheden til at ro krudtet op ad Themsen fra Catesbys hus i Lambeth for at gemme det i deres nye lejede hus: De havde (tilfældigt) erfaret, at en kulhandler ved navn Ellen Bright havde frigjort en underetage i stueetagen lige under Overhusets kammer. Da Percy fik denne gyldne mulighed, gjorde han sig straks umage for at sikre sig lejemålet. Han opfandt en historie om, at hans kone ville slutte sig til ham i London, og at han ville få brug for den ekstra lagerplads.

Fawkes hjalp med at fylde rummet med krudt, som var gemt under et trælager under overhusets bygning i en kælder, der var lejet af John Whynniard. I marts 1605 havde de fyldt kælderen under overhuset med 36 tønder krudt, der var gemt under et lager med vinterbrændsel. Hvis det var lykkedes at antænde alle 36 tønder, kunne eksplosionen let have lagt mange af bygningerne i det gamle Westminster-palads i ruiner og ville have sprængt vinduer i det omkringliggende område med en radius på ca. en kilometer ud i luften.

Konspiratorerne forlod London i maj og tog hjem til deres hjem eller til forskellige områder af landet, fordi det ville vække mistanke at blive set sammen. De aftalte at mødes igen i september, men parlamentsåbningen blev igen udsat.

De svageste dele af komplottet var arrangementerne for det efterfølgende oprør, som ville have fejet landet og indsat en katolsk monark. På grund af kravene om penge og våben blev Sir Francis Tresham til sidst inddraget i komplottet, og det var sandsynligvis ham, der forrådte komplottet skriftligt til sin svoger Lord Monteagle. Et anonymt brev afslørede nogle af detaljerne i komplottet; det lød således: "Jeg råder dig til at finde på en undskyldning for ikke at deltage i parlamentet, for de vil få et forfærdeligt slag, og alligevel vil de ikke se, hvem der gør dem ondt".

Ifølge Fawkes' tilståelse tirsdag den 5. november 1605 havde han forladt Dover omkring påske 1605 med kurs mod Calais. Derefter rejste han til Saint-Omer og videre til Bruxelles, hvor han mødtes med Hugh Owen og Sir William Stanley, inden han foretog en pilgrimsrejse til Brabant. Han vendte tilbage til England i slutningen af august eller begyndelsen af september, igen via Calais.

Guy Fawkes blev overladt til at stå for gennemførelsen af komplottet, mens de andre konspiratorer flygtede til Dunchurch i Warwickshire for at afvente nyt. Når parlamentet var blevet ødelagt, planlagde de andre konspiratorer at starte et oprør i Midlands.

 
Prinsesse Elizabeth, den ældste datter af kong James, som skulle arve kronen og regere som en katolsk dronning Elizabeth II  

Discovery

Under forberedelserne havde flere af konspiratorerne været bekymrede for sikkerheden for de katolikker, der ville være til stede i Parlamentet på dagen for den planlagte eksplosion. Om aftenen fredag den 26. oktober modtog Lord Monteagle et anonymt brev, mens han var i sit hus i Hoxton.

Min herre, ud af den kærlighed jeg bærer til nogle af dine venner har jeg en omsorg for din preseruasion derfor vil jeg råde dig som du byder dit liv til at udtænke en undskyldning for at flytte din tilstedeværelse i dette parlament for Gud og mennesker har sammentømret at straffe den ugudelighed i denne tid og tænk ikke lidt på denne annonce, men trække dig tilbage i din kontrol, hvor du kan forvente begivenheden i for selv om der ikke er noget tegn på nogen opstand, så siger jeg, at de vil få et frygteligt slag i dette parlament, og de vil ikke se, hvem der gør dem ondt. Dette råd skal ikke fordømmes, for det kan gøre dig godt og kan ikke gøre dig nogen skade, for faren er forbi, så snart du har brændt brevet, og jeg håber, at Gud vil give dig nåde til at gøre god brug af det, hvis hellige beskyttelse jeg anbefaler dig.

Monteagle fik notatet læst højt, muligvis for at advare planlæggerne om, at hemmeligheden var afsløret, og overgav det straks til Robert Cecil, 1. jarl af Salisbury, statssekretæren. Konspiratorerne fik kendskab til brevet den følgende dag, men besluttede at gå videre med deres plan, især efter at Fawkes havde inspiceret underetagen og konstateret, at der ikke var blevet rørt ved noget.

Efter at have fået brevet forelagt beordrede kongen Sir Thomas Knyvet til at gennemsøge kældrene under Parlamentet, hvilket han gjorde i de tidlige morgentimer den 5. november. Kort efter midnat blev Fawkes fundet på vej ud af den kælder, som konspiratorerne havde lejet, og han blev arresteret, idet han opgav sit navn som John Johnson. Indenfor blev krudttønderne fundet skjult under bunker af brænde og kul. Fawkes benægtede langt fra sine hensigter under anholdelsen, men erklærede, at det havde været hans hensigt at ødelægge kongen og parlamentet. Ikke desto mindre fastholdt Fawkes sin falske identitet og insisterede fortsat på, at han handlede alene. Senere om morgenen, før middag, blev han igen afhørt. Han blev udspurgt om arten af sine medskyldige, om Thomas Percys involvering, hvilke breve han havde modtaget fra udlandet, og om han havde talt med Hugh Owen eller ej.

Et brev skrevet af Sir Edward Hoby, en gentleman i sengekammeret, gav oplysninger om alle de personer, der ville være blevet fanget i eksplosionen:

Den 5. november indledte vi et parlament, hvor kongen skulle være kommet personligt, men undlod det på grund af en praksis, som først blev opdaget denne morgen. Komplottet gik ud på at sprænge kongen i luften på det tidspunkt, hvor han skulle have siddet på sin kongelige trone, adel og undersåtter og alle biskopper, dommere og læger på et og samme øjeblik, og sprængningen skulle have ødelagt hele Englands gods og kongerige.

Fawkes blev ført til Tower of London og forhørt under tortur. Tortur var forbudt, undtagen efter udtrykkelig anvisning fra monarken eller et organ som Privy Council eller Star Chamber. I et brev af 6. november udtalte kong James I:

De blidere torturer [torturer] skal først anvendes mod ham, et sic per gradus ad maiora tenditur [og således trinvis udvides til større torturer], og således Gud fremskynde dit gode arbejde.

Folk var glade for at høre, at kongen og hans sønner overlevede krudtkomplottet. Det næste parlament havde følelser af loyalitet og velvilje, som Salisbury brugte til at få højere subsidier til kongen end dem, der blev givet i Elizabeths regeringstid. I sin tale til begge kamre den 9. november talte James om to hovedemner: kongernes guddommelige ret og det katolske spørgsmål. Han insisterede på, at komplottet kun havde været et værk af nogle få katolikker og ikke af de engelske katolikker som helhed, og han mindede forsamlingen om at glæde sig over sin overlevelse, da konger var guddommeligt udpegede, og han skyldte sin flugt et mirakel.

 

Retssag og henrettelser

Da de hørte, at terrorkomplottet var mislykkedes, flygtede konspiratorerne til Huddington Court nær Worcester, som var Thomas og Robert Wintours familiehjem. Kraftig regn bremsede dog deres rejse. Mange af dem blev fanget af Richard Walsh, sheriffen af Worcestershire, da de ankom til Stourbridge.

De resterende mænd forsøgte et oprør i Midlands. Dette mislykkedes og fik en dramatisk afslutning i Holbeche House i Staffordshire, hvor der var en skudveksling, som resulterede i Catesbys og Percys død og tilfangetagelse af flere andre hovedkonspiratorer. Jesuitter og andre blev derefter samlet op andre steder i Storbritannien, og nogle blev dræbt ved tortur under afhøringer. Det lykkedes Robert Wintour at forblive på flugt i to måneder, før han blev fanget i Hagley Park.

Konspiratorerne blev stillet for retten den 27. januar 1606 i Westminster Hall. Alle sammensvorne erklærede sig "ikke skyldige" undtagen Sir Everard Digby, som forsøgte at forsvare sig med den begrundelse, at kongen havde brudt sine løfter om større tolerance over for katolicismen. Sir Edward Coke, generaladvokaten, rejste tiltale, og jarlen af Northampton holdt en tale, hvori han tilbageviste Sir Everard Digbys anklager. Retssagen varede en dag (engelske straffesager varede normalt ikke længere end en enkelt dag), og der var aldrig tvivl om dommen.

Retssagen var et stort offentligt skuespil, og der er optegnelser om, at der blev betalt op til 10 shilling for at komme ind. Fire af de sammensvorne blev henrettet på St. Paul's kirkegård den 30. januar. Den 31. januar blev Fawkes, Winter og en række andre, der var involveret i sammensværgelsen, ført til Old Palace Yard i Westminster foran gerningsstedet for den planlagte forbrydelse, hvor de skulle hænges og fjerdes.

Selv om Fawkes var svækket af tortur, snød han bødlerne: da han skulle hænges, til han næsten var død, sprang han ned fra galgen, brækkede halsen og dræbte sig selv, hvorved han undgik den grusomme sidste del af henrettelsen.

Henry Garnet blev henrettet den 3. maj 1606 i St Paul's. Paul Paul. Hans forbrydelse var at være skriftefader for flere medlemmer af Krudttøndekomplottet, og som nævnt havde han modsat sig komplottet. Mange tilskuere mente, at hans straf var for hård. Antonia Fraser skriver:

Med et højt råb om "stop, stop" stoppede de bødlen, der skar liget ned, mens Garnet stadig var i live. Andre trak i præstens ben ... hvilket traditionelt blev gjort for at sikre en hurtig død.

På grund af krudtkomplottet blev mange katolikker forfulgt eller fængslet i Tower of London, herunder følgende:

• Anthony-Maria Browne, 2nd Viscount Montagu, fordi Guy Fawkes var en af hans tjenere, og fordi Robert Catesby havde advaret ham mod at deltage i parlamentet.
• Lady Agnes Wenman af Thame Park som katolik og slægtning til Dowager Lady Elizabeth Vaux.
• Dowager Lady Elizabeth Vaux for at have støttet Fr. Henry Garnet.
• Edward Vaux, 4. baron Vaux of Harrowden, for at være katolik, søn af ovennævnte.
• Edward Stourton, 10. baron Stourton, fordi han var fætter til Sir Francis Tresham, der var en krudtplotter, og fordi han fik et brev, der bad ham om at være fraværende fra parlamentet.
• Henry Mordaunt, 4. baron Mordaunt, for at have fået et brev, hvori han blev bedt om at være fraværende fra parlamentet.
• Henry Percy, 9. jarl af Northumberland for at være fætter til Sir Thomas Percy (sammensvoren)
• Sir Alan Percy, bror til ovennævnte og løjtnant for Gentleman Pensioners under Northumberlands kaptajnskab, som også var kongens livgarde.
• Dudley Carleton, 1. viscount Dorchester, for at være sekretær for jarlen af Northumberland.

 
Tryk fra det syttende århundrede af medlemmerne af krudtkomplottet, der blev hængt, trukket og firedelt  

Historisk betydning

Større frihed for katolikkerne til at dyrke deres religion som de ville syntes usandsynligt i 1604, men efter komplottet i 1605 blev det utænkeligt at ændre loven for at give katolikkerne milde vilkår; det tog yderligere 200 år at frigøre katolikkerne. Ikke desto mindre beholdt mange vigtige og loyale katolikker høje stillinger i kongeriget under kong James' regeringstid.

Interessen for det dæmoniske blev forstærket af Krudttøndekomplottet. Kongen selv var blevet involveret i den store debat om overjordiske kræfter ved at skrive sin Daemonology i 1597, før han blev konge af England og Skotland. Krudtkomplottens tilsyneladende djævelske karakter inspirerede også til dels William Shakespeares Macbeth. Dæmoniske omvendinger (som f.eks. sætningen fair is foul and foul is fair) ses ofte i stykket. En anden mulig henvisning i Macbeth var til ekvivokation, da Henry Garnetts A Treatise of Equivocation blev fundet på en af de sammensvorne, og en deraf følgende frygt var, at jesuitter kunne unddrage sig sandheden gennem ekvivokation:

Tro, her er en tvetydig mand, der kunne
sværge på begge vægte mod begge vægte;
som begik forræderi nok for Guds skyld,
men ikke kunne tvetydiggøre til himlen.

- Macbeth, 2. akt, scene 3

I årene efter krudtkomplottet blev der i årevis mindet om komplottet ved hjælp af særlige prædikener og andre offentlige handlinger, f.eks. ved at ringe med kirkeklokkerne. Det føjede sig til en stadig mere fyldt kalender med protestantiske festligheder, som bidrog til det syttende århundredes nationale og religiøse liv i England. Gennem forskellige ændringer har dette udviklet sig til den nuværende Bonfire Night.

Professor Ronald Hutton har overvejet de mulige begivenheder, der kunne have fulgt efter den vellykkede gennemførelse af krudtkomplottet med den deraf følgende ødelæggelse af parlamentet og kongens død som følge. Han konkluderede, at lovens voldsomhed i stedet ville have resulteret i et mere alvorligt tilbageslag mod mistænkte katolikker. Uden inddragelse af en form for udenlandsk hjælp ville det have været usandsynligt, at det ville have været en succes, da de fleste englændere var loyale over for monarkiets institution på trods af forskellige religiøse overbevisninger. England kunne meget vel være blevet et mere "puritansk enevældigt monarki", som "eksisterede i Sverige, Danmark, Sachsen og Preussen i det 17. århundrede", i stedet for at følge den vej med parlamentariske og civile reformer, som det gjorde.

 

Mindehøjtidelighed

Da parlamentet mødtes i januar 1606 for første gang efter komplottet, vedtog de en parlamentslov kaldet "Thanksgiving Act". Dette gjorde gudstjenester og prædikener til minde om sammensværgelsen til et årligt indslag den 5. november. Loven forblev i kraft indtil 1859. Den 5. november 1605 siges det, at Londons befolkning fejrede komplottens nederlag med bål og gadefestligheder. Traditionen med at markere dagen med kirkeklokker og bål startede kort efter plottet, og fyrværkeri indgik også i nogle af de tidligste fejringer. I Storbritannien kaldes den 5. november også Bonfire Night, Fireworks Night eller Guy Fawkes Night.

Det er stadig skik i Storbritannien at affyre fyrværkeri den 5. november eller omkring den 5. november. Traditionelt lavede børn i ugerne op til den 5. november "fyre" - effigier, der angiveligt skulle forestille Fawkes - som regel lavet af gammelt tøj fyldt med avispapir og med en grotesk maske, som skulle brændes på bålet den 5. november. Disse afbildninger blev vist frem på gaden for at indsamle penge til fyrværkeri, selv om denne praksis er blevet mindre almindelig. Ordet fyr kom således i det 19. århundrede til at betyde en mærkeligt klædt person, og i det 20. og 21. århundrede til at betyde enhver mandlig person.

Institutioner og byer kan afholde fyrværkeri og bålfester, og det samme sker i mindre skala i baghaver i hele landet. I nogle områder, især i Sussex, arrangerer lokale bålforeninger omfattende processioner, store bål og fyrværkeriudstillinger; det mest omfattende af disse finder sted i Lewes.

Parlamentshusene gennemsøges stadig af livvagten før parlamentets åbning, men det sker som en traditionel skik snarere end som en alvorlig antiterrorforanstaltning.

I 2005 blev der udstedt en britisk 2-pundsmønt til minde om 400-årsdagen for handlingen.

Den kælder, hvor Fawkes holdt øje med sit krudt, blev revet ned i 1822. Området blev yderligere beskadiget ved branden i 1834 og ødelagt ved den efterfølgende genopbygning af Westminster Palace. Den lanterne, som Guy Fawkes bar på i 1605, befinder sig på Ashmolean Museum i Oxford. En nøgle, som angiveligt blev taget fra ham, befinder sig i Speaker's House, Palace of Westminster. Disse to genstande blev vist på en stor udstilling, der blev afholdt i Westminster Hall fra juli til november 2005.

Ifølge Esther Forbes (en biograf) var Guy Fawkes Day-festen i de før-revolutionære amerikanske kolonier en meget populær helligdag. I Boston fik fejringen antiautoritære overtoner og blev ofte så farlig, at mange ikke ville vove sig ud af deres hjem.

I november 1930 myrdede Alfred Arthur Rouse en ukendt mand og lagde hans lig som erstatning for Rouse' i sin Morris Minor (1928) bil (som derefter blev sat i brand), idet han benyttede sig af de bål, der blev anvendt på helligdagen. Planen lykkedes ikke, og Rouse blev arresteret, retsforfulgt og henrettet for forbrydelsen.

 
Traditionelt tændes der bål i Storbritannien hver 5. november for at mindes plottet.  

Beskyldninger om statslig sammensværgelse

Mange på det tidspunkt mente, at Robert Cecil, 1. jarl af Salisbury, havde været involveret i komplottet for at vinde kongens gunst og gennemføre en mere skarp antikatolsk lovgivning. Sådanne teorier hævdede, at Cecil enten faktisk havde opfundet komplottet eller havde ladet det fortsætte, da hans agenter allerede havde infiltreret det, med henblik på propaganda. Disse rygter var starten på en langvarig konspirationsteori om komplottet. Men selv om der ikke var nogen "gylden tid" med "tolerance" over for katolikkerne, som fader Garnet havde håbet på i begyndelsen af Jakobs regeringstid, havde den lovgivningsmæssige modreaktion intet at gøre med komplottet: den var allerede sket i 1605, da der igen blev pålagt bøder for recusancy og nogle præster blev udvist. Der var ingen udrensning af katolikker fra magt og indflydelse i kongeriget efter Krudttøndekomplottet, på trods af puritanske klager. James I's regeringstid var faktisk en tid med relativ mildhed over for katolikkerne, og kun få blev retsforfulgt.

Dette afholdt ikke nogle fra at fortsætte med at hævde, at Cecil var involveret i komplottet. I 1897 skrev fader John Gerard fra Stonyhurst College, der var navnebror til en jesuitterpræst, som havde holdt messe for nogle af de sammensvorne, en beretning med titlen "What was the Gunpowder Plot?", hvori han påstod, at Cecil var skyldig. Dette gav anledning til en tilbagevisning senere samme år af Samuel Gardiner, som hævdede, at Gerard var gået for vidt i sit forsøg på at "udslette den skændsel", som komplottet havde påført generationer af engelske katolikker. Gardiner beskrev Cecil som værende skyldig i intet andet end opportunisme. Senere forsøg på at bevise Cecils ansvar, som f.eks. Francis Edwards' værk Guy Fawkes: the real story of the gunpowder plot? fra 1969, er ligeledes strandet på manglen på positive beviser for regeringens indblanding i planlægningen af komplottet. Historikere har siden da kun i ringe grad støttet konspirationsteorien, bortset fra at de har erkendt, at Cecil muligvis kendte til komplottet nogle dage før det blev afsløret.

 

Moderne plotanalyse

Ifølge historikeren Lady Antonia Fraser blev krudtet bragt til Tower of London-magasinet. Det ville være blevet genudgivet eller solgt til genbrug, hvis det var i god stand. I tårnets artilleriprotokoller står der, at 18 hundredweight (svarende til ca. 816 kg) af krudtet var "forrådnet", hvilket kunne betyde, at det var blevet uskadeligt, fordi det var blevet opløst i sine kemiske bestanddele, som det sker med krudt, når det ligger for længe - hvis Fawkes havde antændt krudtet under åbningen, ville det kun have resulteret i en svag splatren. Alternativt kan "forrådnet" henvise til, at krudtet var fugtigt og klistret sammen, hvilket gjorde det uegnet til brug i skydevåben - i så fald ville tøndernes eksplosive egenskaber ikke være blevet væsentligt påvirket.

The Gunpowder Plot: Exploding The Legend, et ITV-program præsenteret af Richard Hammond og sendt den 1. november 2005, genoplevede komplottet ved at sprænge en nøjagtig kopi af det 17. århundredes House of Lords fyldt med testdukker i luften ved hjælp af den nøjagtige mængde krudt i bygningens underjordiske rum. Det dramatiske eksperiment, der blev udført på Advantica Spadeadam-testområdet, beviste utvetydigt, at eksplosionen ville have dræbt alle de personer, der deltog i parlamentets åbning i Lords-salen.

Eksplosionen, som overraskede selv krudteksperter, var så kraftig, at syv fod dybe solide betonvægge (som bevidst blev lavet for at efterligne den måde, som arkiverne antyder, at væggene i det gamle overhus var bygget på) blev reduceret til murbrokker. Måleinstrumenter, der var placeret i kammeret for at beregne kraften af eksplosionen, blev selv ødelagt af eksplosionen, mens kraniet af den attrap, der forestillede kong James, som var blevet placeret på en trone i kammeret omgivet af hoffolk, jævnaldrende og biskopper, blev fundet et godt stykke væk fra stedet. Ifølge programmets resultater kunne ingen personer inden for 100 meter fra eksplosionen have overlevet, mens alle glasmalerier i Westminster Abbey ville være blevet knust, ligesom alle vinduer inden for en stor afstand fra paladset ville være blevet knust. Eksplosionens kraft ville være blevet set fra flere kilometer væk og hørt endnu længere væk. Selv hvis kun halvdelen af krudtet var gået af, ville alle i overhuset og dets omgivelser være blevet dræbt på stedet.

Programmet modbeviste også påstande om, at en forringelse af krudtets kvalitet ville have forhindret eksplosionen. En portion bevidst forringet krudt af så dårlig kvalitet, at det var ubrugeligt i skydevåben, kunne, når det blev lagt i en bunke og antændt, alligevel skabe en stor eksplosion. Virkningen af selv forringet krudt ville være blevet forstærket af virkningen af dets kompression i trætønder, idet kompressionen ville have overvundet enhver forringelse af kvaliteten af indholdet. Kompressionen ville have skabt en kanoneffekt, hvor krudtet først sprang op fra toppen af tønden, før det et millisekund senere sprang ud. Desuden viste matematiske beregninger, at Fawkes, som var dygtig til at bruge krudt, havde brugt dobbelt så meget krudt som nødvendigt.

En prøve af krudtet kan have overlevet: I marts 2002 fandt medarbejdere, der undersøgte John Evelyns arkiver på British Library, en kasse med forskellige prøver af krudt og adskillige noter, der antyder en forbindelse til Krudttoget:

1. "Krudt 1605 i et papir indskrevet af John Evelyn. Krudt, som den skurk Faux (sic) ville have sprængt parlamentet i luften.",
2. "Krudt. Stor pakke skulle være Guy Fawkes' krudt".
3. "Men der var ingen tilbage! WEH 1952

 

Relaterede sider

• Pavelig sammensværgelse