Hōei-udbruddet af Fuji-bjerget (Hōei dai funka) begyndte den 16. december 1707 (23. dag i den 11. måned i året Hōei 4) og sluttede omkring den 1. januar 1708 (9. dag i den 12. måned i året Hōei 4) i Edo-perioden. Udbruddet producerede ingen lavastrømme, men frigjorde mindst 800 millioner kubikmeter vulkansk materiale i form af aske og tefra, som spredte sig over meget store områder omkring vulkanen. Asken nåede helt til Edo (i dag Tokyo), næsten 100 km fra Fuji, og faldt som aske/regn i Izu-, Kai-, Sagami- og Musashi-provinserne.

Forløb og geologi

Udbruddet fandt sted på Fujis øst-nordøstlige skråning og dannede tre nye åbninger, ofte omtalt som Hōei-kraterne nr. 1, 2 og 3. Begivenhederne udviklede sig over flere dage: efter det første kraftige eksplosionstilfælde fulgte yderligere udbrud, hvor større klipper og sten blev kastet ud af krateret. Der blev ikke observeret udstrømmende lava, hvilket er karakteristisk for en eksplosiv askeudblæsning fra et flankekrater.

Forskere vurderer, at et stort jordskælv få uger tidligere — i oktober 1707 — kan have påvirket trykforholdene i magmareservoiret og dermed bidraget til udbruddet. Selve Hōei-udbruddet efterlod en ny topografisk struktur på skråningen: den sydvestlige åbning, der senere blev kendt som Hōeizan (Mount Hōei), dannede et tydeligt krater, som er gengivet i samtidige og senere kunstværker.

Konsekvenser

Asken fra udbruddet fik omfattende følger for landbrug, infrastruktur og dagliglivet i de ramte provinser. Tætte askelag kunne ødelægge afgrøder, forårsage tagkollaps og forstyrre transport. Samtidige kilder beskriver økonomiske og sociale problemer som følge af dårlige høstudbytter og rengøringsarbejde efter massive askeaflejringer.

Udbruddet ændrede også landskabet omkring Fuji og efterlod et markant synligt spor, der blev fastholdt af kunstnere som Hokusai i værkerne hundrede visninger af Fuji-bjerget, hvor Hōeizan igen findes som motiv.

Eftervirkninger og nutidig vurdering

Fuji har ikke haft et stort udbrud siden Hōei-udbruddet i 1707, men fagfolk betegner stadig Fuji som en aktiv vulkan på grund af dens geologiske historie og tilstedeværelsen af et magmasystem under vulkanen. Japans myndigheder og forskningscentre overvåger Fuji med seismografer, geodætiske instrumenter og gasmålinger for at kunne registrere tegn på ny aktivitet og advare befolkningen i tide.

Besøg krateret i dag

I dag kan man nå og se Hōei-krateret fra flere af Fuji-bjergets vandrestier. De mest almindelige adgangsveje til området omkring det nye krater er Fujinomiya Trail og Gotemba Trail. Bemærk, at adgangsrestriktioner, sikkerhedsforanstaltninger og klatresæson (typisk sommermånederne) kan gælde — det er vigtigt at orientere sig om lokale regler og vejrforhold, inden man begiver sig ud. Direkte adgang til selve kraterkanten kan være begrænset af sikkerhedshensyn.

Hōei-udbruddet står som en af de mest betydningsfulde begivenheder i Fujis nyere geologiske historie og er fortsat et centralt referencepunkt i både vulkanologi og japansk kulturhistorie.