Hōei-udbruddet 1707: Det historiske udbrud på Fuji-bjerget

Hōei-udbruddet 1707: dramatisk skildring af Fujis askenedslag, tre nye kratre, påvirkningen af Edo, videnskab, Hokusai-motiver og besøg ved Mount Hōei.

Forfatter: Leandro Alegsa

Hōei-udbruddet af Fuji-bjerget (Hōei dai funka) begyndte den 16. december 1707 (23. dag i den 11. måned i året Hōei 4) og sluttede omkring den 1. januar 1708 (9. dag i den 12. måned i året Hōei 4) i Edo-perioden. Udbruddet producerede ingen lavastrømme, men frigjorde mindst 800 millioner kubikmeter vulkansk materiale i form af aske og tefra, som spredte sig over meget store områder omkring vulkanen. Asken nåede helt til Edo (i dag Tokyo), næsten 100 km fra Fuji, og faldt som aske/regn i Izu-, Kai-, Sagami- og Musashi-provinserne.

Forløb og geologi

Udbruddet fandt sted på Fujis øst-nordøstlige skråning og dannede tre nye åbninger, ofte omtalt som Hōei-kraterne nr. 1, 2 og 3. Begivenhederne udviklede sig over flere dage: efter det første kraftige eksplosionstilfælde fulgte yderligere udbrud, hvor større klipper og sten blev kastet ud af krateret. Der blev ikke observeret udstrømmende lava, hvilket er karakteristisk for en eksplosiv askeudblæsning fra et flankekrater.

Forskere vurderer, at et stort jordskælv få uger tidligere — i oktober 1707 — kan have påvirket trykforholdene i magmareservoiret og dermed bidraget til udbruddet. Selve Hōei-udbruddet efterlod en ny topografisk struktur på skråningen: den sydvestlige åbning, der senere blev kendt som Hōeizan (Mount Hōei), dannede et tydeligt krater, som er gengivet i samtidige og senere kunstværker.

Konsekvenser

Asken fra udbruddet fik omfattende følger for landbrug, infrastruktur og dagliglivet i de ramte provinser. Tætte askelag kunne ødelægge afgrøder, forårsage tagkollaps og forstyrre transport. Samtidige kilder beskriver økonomiske og sociale problemer som følge af dårlige høstudbytter og rengøringsarbejde efter massive askeaflejringer.

Udbruddet ændrede også landskabet omkring Fuji og efterlod et markant synligt spor, der blev fastholdt af kunstnere som Hokusai i værkerne hundrede visninger af Fuji-bjerget, hvor Hōeizan igen findes som motiv.

Eftervirkninger og nutidig vurdering

Fuji har ikke haft et stort udbrud siden Hōei-udbruddet i 1707, men fagfolk betegner stadig Fuji som en aktiv vulkan på grund af dens geologiske historie og tilstedeværelsen af et magmasystem under vulkanen. Japans myndigheder og forskningscentre overvåger Fuji med seismografer, geodætiske instrumenter og gasmålinger for at kunne registrere tegn på ny aktivitet og advare befolkningen i tide.

Besøg krateret i dag

I dag kan man nå og se Hōei-krateret fra flere af Fuji-bjergets vandrestier. De mest almindelige adgangsveje til området omkring det nye krater er Fujinomiya Trail og Gotemba Trail. Bemærk, at adgangsrestriktioner, sikkerhedsforanstaltninger og klatresæson (typisk sommermånederne) kan gælde — det er vigtigt at orientere sig om lokale regler og vejrforhold, inden man begiver sig ud. Direkte adgang til selve kraterkanten kan være begrænset af sikkerhedshensyn.

Hōei-udbruddet står som en af de mest betydningsfulde begivenheder i Fujis nyere geologiske historie og er fortsat et centralt referencepunkt i både vulkanologi og japansk kulturhistorie.

Udsigt fra Susono City ved den østlige fod af Fuji-bjerget med udsigt over Hōei-bjerget og Hōei Vent 1Zoom
Udsigt fra Susono City ved den østlige fod af Fuji-bjerget med udsigt over Hōei-bjerget og Hōei Vent 1

Udsigt over Fuji-bjerget fra syd, der viser Hōei-slottet (1, 2 og 3) og Hōei-bjerget (4)Zoom
Udsigt over Fuji-bjerget fra syd, der viser Hōei-slottet (1, 2 og 3) og Hōei-bjerget (4)

Kort over vulkansk askefald under Hoei udbruddetZoom
Kort over vulkansk askefald under Hoei udbruddet

Ukiyoe, Udsigt over Hōei-bjerget (Hiroshige)Zoom
Ukiyoe, Udsigt over Hōei-bjerget (Hiroshige)

Relaterede katastrofer

Året efter Hōei-udbruddet skete der en anden katastrofe i forbindelse hermed. Sakawa-floden gik over sine bredder. Sand fra vulkanen faldt ned og dækkede i vid udstrækning markerne øst for Fuji-bjerget. Landmændene lavede sandbunker ved at smide aske og sand fra deres marker. Regnen skyllede sandbunkerne væk fra lossepladserne og ud i floderne igen og igen. Dette gjorde nogle af floderne mindre dybe, især Sakawa-floden. Der var faldet nok aske til at blokere floden delvist. Asken dannede midlertidige dæmninger. Kraftige regnskyl den 7. og 8. august 1708 forårsagede en lavine af vulkansk aske og mudder og ødelagde dæmningerne. Floden oversvømmede Ashigara-sletten.

Relaterede sider

  • Historiske udbrud af Fuji-bjerget
  • 1707 Jordskælv i Hōei

Spørgsmål og svar

Q: Hvad var navnet på udbruddet?


A: Hōei-udbruddet af Fuji-bjerget (Hōei dai funka).

Q: Hvornår startede og sluttede det?


A: Det startede den 16. december 1707 (23. dag i den 11. måned i året Hōei 4) og sluttede omkring den 1. januar 1708 (9. dag i den 12. måned i året Hōei 4).

Spørgsmål: Hvor meget vulkansk aske blev frigivet under dette udbrud?


Svar: Der blev frigivet mindst 800 millioner kubikmeter vulkansk aske.

Spørgsmål: Hvor spredte asken sig til?


Svar: Asken spredte sig over meget store områder omkring vulkanen og nåede endda Edo næsten 100 km væk. Aske og aske faldt også som regn i Izu-, Kai-, Sagami- og Musashi-provinserne.

Spørgsmål: Hvad kan have forårsaget dette udbrud?


Svar: Dette udbrud kan være forårsaget af jordskælvet i 1707 i Hōei 49 dage tidligere.

Spørgsmål: Hvor mange nye vulkanske åbninger blev skabt af dette udbrud?


Svar: Tre nye vulkaniske åbninger kaldet Hōei No. 1, No. 2 og No. 3 blev skabt af dette udbrud.

Spørgsmål: Er Fuji-bjerget stadig aktivt i dag?


A: Ja, forskerne beskriver Fuji som en aktiv vulkan i dag.


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3