Skovbrand
Vildbrand er et generelt begreb, der omfatter skovbrande, græsbrande, buskbrande, buskbrande og alle andre vegetationsbrande i landområder.
Der er skovbrande på alle kontinenter undtagen Antarktis. De kan opstå naturligt og spontant, men mange af dem er forårsaget af mennesker, enten ved et uheld eller med vilje. Fossile optegnelser og menneskets historie viser, at skovbrande forekommer med mellemrum. Den store ilthændelse og udbredelsen af landplanter gjorde Jorden til en planet med ild.
Vildbrande kan forårsage omfattende skader på ejendom og menneskeliv, men de har også nogle gavnlige virkninger på vildmarksområder. Nogle plantearter er afhængige af brandens virkninger for at kunne vokse og formere sig, men store skovbrande kan også have negative økologiske virkninger.
Strategierne for forebyggelse, opdagelse og bekæmpelse af skovbrande har varieret gennem årene. En af de mere kontroversielle metoder er kontrolleret afbrænding: Folk tillader eller tænder små brande for at brænde noget af brændstoffet til en potentiel skovbrand væk. Selv om nogle skovbrande brænder i fjerntliggende skovområder, kan de forårsage omfattende ødelæggelser af huse og andre ejendomme i zonen mellem bebyggede områder og ubebygget vildmark.
En skovbrand på Angel Island
En skovbrand i Bitterroot National Forest, Montana
Tilpasning af planter
Planter i økosystemer, der er udsat for skovbrande, har ofte tilpasninger til de lokale forhold. Sådanne tilpasninger omfatter fysisk beskyttelse mod varme, øget vækst efter en brand og brændbare materialer, der fremmer ilden og eliminerer konkurrence. F.eks. indeholder planter af slægten Eucalyptus brændbare olier, der fremmer ilden, og hårde sclerofylblade, der modstår varme og tørke. Dette gør dem dominerende over mindre brandtolerante arter. Tæt bark, afkast af de nederste grene og et højt vandindhold i de ydre strukturer kan også beskytte træerne mod stigende temperaturer. Brandresistente frø og reserveskud, der spirer efter en brand, fremmer bevarelse af arter, som f.eks. "pionerarter", der er specialiseret i at genstarte den økologiske succession efter en brand.
Røg, forkullet træ og varme kan stimulere spiring af frø. Røg fra brændende planter indeholder orange butenolid, som fremmer spiring af frø.
Græsmarker i det vestlige Sabah, malaysiske fyrreskove og indonesiske casuarina-skove menes at være resultatet af tidligere perioder med brand. Det døde træaffald fra Chamise (Californian greasewood busk) har et lavt vandindhold og er letantændeligt, og busken spirer hurtigt frem efter en brand. Sequoia er afhængig af periodiske brande for at reducere konkurrencen, frigive frø fra deres kogler og rydde jorden og kronetaget for ny vækst. Nogle af dem har tilpasset sig til og er afhængige af overfladebrande med lav intensitet for at overleve og vokse. Den optimale brandhyppighed for caribisk fyrretræ i Bahamas fyrretræsområder er hvert 3. til 10. år. For hyppige brande begunstiger urteagtige planter, og for sjældne brande begunstiger andre træarter.
Økologisk succession efter en naturbrand i en boreal fyrreskov ved siden af Hara mosen, Lahemaa nationalpark, Estland. Billederne blev taget et og to år efter branden.
Relaterede sider
- Buskbrand
- Brandøkologi
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en naturbrand?
A: Skovbrand er et udtryk, der bruges til at beskrive enhver vegetationsbrand i landskabet, herunder skovbrande, græsmarksbrande, buskbrande og kratbrande.
Q: Hvor opstår naturbrande?
A: Skovbrande forekommer på alle kontinenter undtagen Antarktis.
Q: Hvad forårsager naturbrande?
A: Skovbrande kan opstå naturligt og spontant, men mange er forårsaget af mennesker, ved et uheld eller med vilje.
Q: Har skovbrande forekommet historisk?
A: Ja, fossile optegnelser og menneskets historie indikerer, at skovbrande har fundet sted med mellemrum.
Q: Hvad er fordelene ved naturbrande?
A: Skovbrande har nogle gavnlige virkninger på vildmarksområder, da nogle plantearter er afhængige af ildens virkninger for at kunne vokse og reproducere sig.
Q: Hvad er de negative effekter af naturbrande?
A: Store naturbrande kan også have negative økologiske effekter.
Q: Hvilke strategier bruges til at forebygge, opdage og undertrykke naturbrande?
A: Strategier til forebyggelse, opdagelse og bekæmpelse af naturbrande har varieret gennem årene, men en af de mere kontroversielle metoder er kontrolleret afbrænding, hvor folk tillader eller tænder små brande for at brænde noget af brændstoffet til en potentiel naturbrand væk.
