Glen Travis Campbell (22. april 1936 - 8. august 2017) var en amerikansk musiker, sanger og skuespiller. Han blev født i Billstown, Arkansas og voksede op i en fattig landbrugsfamilie, hvor musikken blev en vej ud af en vanskelig barndom. Næsten alle hans soloværker befinder sig inden for country-musikgenren, men hans lyd krydsede ofte over til pop og rock, hvilket gjorde ham til en af de mest kommercielt succesfulde countrynavne i sin generation.
Tidlige år og sessionkarriere
Før han slog igennem som soloartist, arbejdede Campbell som sessionguitarist i Los Angeles og var en del af det uofficielle kredsløb af topstudiemusikere ofte omtalt som "The Wrecking Crew". Han spillede guitar på adskillige rock- og popindspilninger i 1960'erne, bl.a. på "Mary, Mary" af The Monkees, og medvirkede som studiemusiker for en række andre kendte navne. Hans tekniske kunnen på guitaren og hans evne til at tilpasse sig forskellige stilarter gjorde ham eftertragtet i studiebranchen.
Gennembrud som soloartist og samarbejde med sangskrivere
Som soloartist fik Campbell en række store hits. Blandt de mest kendte er "Galveston", "By The Time I Get to Phoenix", "Wichita Lineman", "Try a Little Kindness", "Gentle On My Mind", "Sunflower" og "Hey Little One". Mange af disse sange blev skrevet af Jimmy Webb, og deres samarbejde regnes som et af de mest succesfulde mellem sanger og sangskriver i country- og popmusikken. I 1975 fik Campbell sit største enkeltstående hit med "Rhinestone Cowboy", som blev et kommercielt fænomen og et kulturelt symbol, hvor tøj dekoreret med rhinsten blev populært.
Tv, film og offentlig profil
Campbell var også en kendt tv-personlighed. Han optrådte som gæstestjerne i The Smothers Brothers Comedy Hour og var senere vært for sin egen serie, The Glen Campbell Goodtime Hour, som kørte i slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne. Han medvirkede desuden i spillefilm og tv-film og var en del af den brede offentlige bevidsthed om countrymusikken i denne periode.
Personlige op- og nedture
Selvom Campbell oplevede stor kommerciel succes, fulgte også personlige problemer og tidspunkter med negativ presse. Han havde i perioder misbrugsproblemer og blev bl.a. arresteret for spirituskørsel. Hans romantiske forhold til den meget yngre countrysangerinde Tanya Tucker vakte ekstra interesse og påvirkede offentlighedens opfattelse af ham. I slutningen af 1970'erne aftog hans chart-placeringer og han reducerede sine offentlige optrædener.
Genopblussen, senere arbejde og anerkendelse
I løbet af 1990'erne og frem var der fornyet interesse for Campbells musik og arv — både gennem genudgivelser, nye samarbejder og yngre kunstnere, der nævnte ham som inspiration. Han modtog flere priser og anerkendelser gennem karrieren, herunder en plads i Country Music Hall of Fame (indtrådt 2005), og han vandt desuden flere Grammy Awards for nogle af sine mest ikoniske indspilninger.
Sygdom, afskedsturné og dokumentar
Campbell opdagede i slutningen af 2010, at han havde Alzheimers sygdom, og offentliggjorde diagnosen i juni 2011. Samme år udgav han sit sidste studiealbum. I de følgende år gennemførte han en afskedsturné, som afsluttedes i november 2012. Hans sygdomsforløb og afslutning på karrieren blev dokumenteret i filmen "Glen Campbell: I'll Be Me" (2014), der fulgte ham på turné, skildrede hans kamp med hukommelsestabet og viste den tætte relation til familien og bandet. Dokumentaren og dens titelnummer bragte fornyet opmærksomhed omkring hans sene arbejde; titelnummeret blev blandt andet nomineret til en Oscar for bedste originale sang.
Arv og død
Campbells indflydelse rækker fra virtuos studie-guitarist til tv-vært og stor countrypop-stjerne. Hans evne til at krydse genregrænser og formidle følelse gennem både sangvalg og guitarspil har gjort ham til en varig figur i amerikansk populærmusik. Han døde af komplikationer relateret til Alzheimers sygdom den 8. august 2017 i Nashville, Tennessee, i en alder af 81 år. Hans musik lever videre gennem indspilninger, covers og dokumentation af et langt og produktivt liv i musikkens tjeneste.
Udvalgte hits og nøgleværker: "Gentle On My Mind", "By The Time I Get to Phoenix", "Wichita Lineman", "Galveston", "Rhinestone Cowboy" og senere "I'm Not Gonna Miss You" (tilknyttet dokumentaren).
