Goliat (hebraisk: גָּלְיָת,) var en filistinsk kriger i Det Gamle Testamente. Ifølge fortællingen var han kampens fører for filistrene fra byen Gat, en af de fem store filistinske bystater (Gaza, Ashkelon, Ashdod, Ekron og Gath). Navnet Goliat er i nogle forskningsmiljøer sat i forbindelse med det græske/lidiske navn Alyattes, men oprindelsen er omdiskuteret og kan afspejle kulturkontakt mellem østlige og vestlige folk i det første årtusinde f.Kr.

Fortællingen fremhæver, at Goliat var usædvanlig stor. I den mest citerede tekstform siges han at være "seks alen og et spænd" — i moderne oversættelser ofte angivet til omkring 290 cm — og han beskrives som en pansret stridsvognsmand udstyret med tungt våben og rustning. Teksten beskriver bl.a. en hjelm, en brystplade og et spyd med et skaft så stort som en væverstrå, hvilket giver indtryk af en meget stærkt bevæbnet kriger. I selve fortællingen udfordrer han de israelitiske krigere til en kamp én-mod-én (en duel), men ingen af hærens mænd tør træde frem.

David, som i nogle traditioner omtales som ung (nogle har antaget han var omkring fjorten år, men teksten i 1 Samuel angiver ikke noget konkret tal), træder frem for at svare på udfordringen. Han afviser at bære kongens tunge rustning og vælger i stedet sin sædvanlige udrustning: han var dygtig til at bruge slynge og sigtede præcist med en glat sten. Ifølge beretningen rammer stenen Goliats pande lige under hjelmen, så han væltede og blev slået bevidstløs. David løb frem, trak sit sværd ud af skeden og huggede hovedet af ham. Da filistrene så, at deres fører var dræbt af en ung hyrdedreng uden rustning, brød deres kampmoral sammen, og israelitterne jagtede dem væk.

Tekstvarianter og højdeangivelser

Der findes varianter i gamle håndskrifter med hensyn til Goliats nøjagtige højde. Den hebraiske Masoretiske tekst angiver "seks alen og et spænd", hvilket giver en ekstremt høj værdi i moderne omregning. I de tekster, der stammer fra Dødehavsrullerne og i nogle oldgræske oversættelser (Septuaginta), står der i stedet "fire alen og et spænd", hvilket svarer til cirka 202 cm efter almindelige omregninger. Forskellen kan skyldes en fejl i transmissionen af tal i antikke håndskrifter (et enkelt bogstav kan have ændret betydning), eller at forskellige måleenheder (forskellige længder af en "alen") er lagt til grund. Uanset hvilken variant man læser, fremstår Goliat som markant større end en gennemsnitlig mand i samtiden og derfor som en »kæmpe« i fortællingens øjne.

Historisk og kulturel kontekst

Filistrene omtales i bibelske og ikke-bibelske kilder som et folk, der ankom til Levanten i bronze-til-jernalderen — ofte identificeret med de såkaldte "søfolk" (Sea Peoples). Arkæologiske fund fra filistinske byer som Gath viser materiel kultur med forbindelser til Middelhavsområdet og fremkomsten af jernværktøj og -våben. Den militære fremstilling i fortællingen (tunge lanser, bronzeudrustning, stridsvogne) passer med forestillingen om filistrene som veludrustede krigere i regionen.

Fortolkninger og betydning

Goliat-fortællingen har både en historisk og en stærk symbolsk side. Læst som en folkelig fortælling fremhæver den motiver som mod, tillid til Gud (Yahve) og det uventede vendepunkt, hvor en ung, ydmyg helt besejrer en tilsyneladende uovervindelig fjende. I teologisk og litterær analyse ses Beretningen ofte som et vendepunkt i Davids fremstilling som den kommende konge — et tegn på hans udvalgthed og lederskabspotentiale.

Eftermæle

Goliat er blevet et varigt symbol i vestlig kultur for en tilsyneladende uovervindelig modstander — udtrykket "møde sin Goliat" bruges om at stå over for en overlegen modstander. Fortællingen er også blevet bearbejdet i kunst, litteratur og populærkultur gennem århundreder og fungerer fortsat som en stærk metafor for kampen mellem det lille og det mægtige.

Samlet set er Goliat-fortællingen både en konkret kampberetning fra den ældre bibelske tradition og en mytisk fremstilling, der har fyldt en central plads i kulturelle og religiøse fortolkninger gennem tiden.