Niccolò Machiavelli: Florentinsk renæssancetænker, politiker og forfatter

Niccolò Machiavelli — florentinsk renæssancetænker, politiker og forfatter. Læs om hans politiske filosofi, 'Fyrsten', magt, dyd og varig historisk indflydelse.

Niccolò Machiavelli (3. maj 1469 - 21. juni 1527) var en florentinsk renæssancemand, statsmand og forfatter. Han var diplomat og regeringsembedsmand i Medici-perioden i den florentinske republik. Machiavelli er bedst kendt for at skrive om politisk filosofi. Han skrev også digte, skuespil, karnevalsange, historiebøger, militærvidenskabelige bøger og nogle af de mest kendte personlige breve på italiensk. Hans mest kendte bog er Fyrsten fra 1513. Den blev ikke udgivet før 1532, hvilket var fem år efter hans død.

Mange mennesker bruger ordet machiavellisk til at betyde "ondskab", fordi hans ideer af nogle er blevet betragtet som ondskabsfulde. Mange historikere har i dag stadig diskussioner om, hvad han virkelig tænkte. Ikke desto mindre huskes Machiavelli for at være en vigtig realisme-teoretiker. Men realisme-teorien var faktisk allerede en stor tendens i Firenze på den tid. Machiavellis ideer er mest fokuseret på en unik forståelse af dyd, statsmandskab og lykke (latin: Fortuna).

Biografi og politisk karriere

Machiavelli voksede op i Firenze og fik en uddannelse, som var almindelig for en renæssancemand: bredt kendskab til latin, historie og klassisk litteratur. I 1498 blev han ansat som sekretær for den florentinske republik, en stilling hvor han kom til at stå for diplomatiske missioner og embedsgerning i udenrigs- og forsvarsspørgsmål. Han deltog i forhandlinger med magter som Habsburg, Frankrig og pavestaten, og fik dermed et indgående kendskab til politiske processer og magtspil i Italien.

Da Medici-familien genvandt kontrollen over Firenze i 1512, mistede Machiavelli sin stilling. Han blev anklaget for sammensværgelse, fængslet og ifølge nogle kilder udsat for tortur, før han blev løsladt og sendt i intern eksil på sin landejendom uden for byen. Netop i denne periode skrev han flere af sine vigtigste værker, blandt andet Fyrsten (1513), mens han forsøgte at generobre politisk indflydelse gennem skrifter og dedikationer til magthavere.

Hovedværker

• Fyrsten (Il Principe) — et kort politisk traktat om, hvordan en hersker kan tilegne sig, bevare og styrke magt. Kendt for sin realistiske og til tider kyniske tone.
• Discorsi sopra la prima deca di Tito Livio (Discorsi) — en større refleksion over republikken og romersk historie, hvor Machiavelli undersøger institutioner, folkelig deltagelse og frihedens rolle i statens overlevelse.
• Dell'arte della guerra (Om krigskunsten) — om militær organisation og betydningen af en borgerlig milits fremfor lejetropper.
• La Mandragola — et skuespil (komedie), der viser Machiavellis litterære sans og hans evne til at skildre menneskelige laster.
• Historiske skrifter og breve — herunder hans breve og Istorie fiorentine, der senere blev udgivet posthumt.

Politisk tænkning — hovedtræk

Machiavellis tænkning bragte flere nyskabelser, som har præget moderne politisk teori:

• Realismen: Politik bør studeres som det er, ikke som det burde være. Moral og nødvendighed kan adskilles; en effektiv statspolitik kræver omtanke for magtens dynamikker.
• Virtù og Fortuna: Machiavelli bruger begrebet virtù om en leder eller et folks evner, beslutsomhed og dygtighed til at forme egne forhold, mens Fortuna står for tilfældighed, held og betingelser uden for menneskets kontrol. En dygtig leder kombinerer virtù med evnen til at navigere fortuna.
• Pragmatisme: Han anbefaler handlinger, der bevarer staten og magten, selvom de kan stride imod traditionelle etiske normer — men han går ikke nødvendigvis ind for vilkårlig ondskab; formålet er politisk stabilitet og fællesskabets overlevelse.
• Betoning af institutioner: Især i Discorsi fremhæver han betydningen af gode institutioner, borgerlig deltagelse og love for at sikre varig frihed og orden.
• Militær selvstændighed: Machiavelli advarede mod afhængighed af lejetropper og mente, at et lands sikkerhed bedst sikres af egne væbnede borgere.

Modtagelse og arv

Efter hans død blev Machiavelli både hyldet og fordømt. Ordet machiavellisk gik ind i sproget som navneord for kynisk magtpolitik. Samtidig anerkendes han i moderne forskning ofte som en af grundlæggerne af moderne stats- og realpolitik, fordi han indførte en systematisk, historisk og pragmatisk tilgang til politik. Hans skrifter har påvirket tænkere, statsledere og politiske teoretikere gennem århundreder — fra republikanske fortolkere, der fremhæver hans forkærlighed for borgerdyder, til dem, der læser ham som pessimistisk om menneskenaturen.

Der er stadig debat blandt historikere om, hvordan man bedst skal forstå Machiavellis mål og etik: Var han først og fremmest en rådgiver til herskere, en fortaler for republikansk frihed, en kynisk amoralist eller noget mere nuanceret? Mange samtidige og eftertidige læsninger peger på, at han kombinerer praktisk sans for magt med en dyb interesse i, hvordan frihed og politisk fællesskab kan skabes og bevares.

Hvorfor læse Machiavelli i dag?

Machiavelli er fortsat relevant, fordi han:

• tilbyder et analytisk redskab til at forstå magt og politisk beslutningstagning;
• tvangsoprør mod idealiserede forestillinger om politik og peger på institutioners og praksissers betydning;
• giver historiske eksempler og praktiske anbefalinger, som stadig kan genkendes i moderne politik og strategi;
• skrivestilen, særligt i hans breve og prosaværker, har stor litterær værdi og bidrager til italiensk prose.

Machiavelli forbliver både provokerende og inspirerende — en tænker, der udfordrer os til at se politiske fænomener i øjnene, uden at pakke dem ind i idealer. Hans arbejde er relevant for studier i statskundskab, historie, etik og litteratur og læses fortsat bredt i både akademiske og mere populære sammenhænge.

Prinsen

Fyrsten er en politisk bog af Niccolò Machiavelli. Han delte bogen første gang privat i 1513. Men den blev ikke udgivet før 1532. Bogen giver anvisninger på, hvordan en fyrste eller hersker skal føre politik.

Han ser især på det, han kalder "den nye prins", og siger, at en prins fra en kongelig familie har et lettere job, fordi folk er vant til hans familie og livsstil. Det eneste, som en sådan arveprins skal gøre, er omhyggeligt at holde sig til de traditionelle arbejdsmetoder, som folket er vant til. En ny prins har en langt vanskeligere opgave, fordi han skal vænne folk til sin nye magt og opbygge nye arbejdsmetoder, som folk kan vænne sig til. Dette job betyder, at den nye fyrste skal handle på en måde, som folk ikke hurtigt vil kritisere, men Machiavelli siger, at det kan betyde, at han skal gøre dårlige, men nødvendige ting, som folk ikke ser eller husker. Ellers vil en ny fyrste få svært ved at få noget vigtigt gjort, eller endda ved at blive ved med at regere.

 
En statue af Niccolò Machiavelli, som står på Uffizierne  

Spørgsmål og svar

Q: Hvem var Niccolٍ Machiavelli?

Spørgsmål: Hvad er Machiavelli mest kendt for?

Spørgsmål: Hvilke andre værker skrev han?

Spørgsmål: Hvad er hans mest berømte bog?

Spørgsmål: Hvordan er Machiavelli blevet opfattet af nogle mennesker?

Spørgsmål: Hvad debatterer historikere om, når det gælder Machiavellis tanker?

Spørgsmål: Hvad er Machiavellis idéer fokuseret på?

Søg efter bogstav