Hvad er Folkedrabskonventionen? Definition, formål og betydning
Få klar vejledning om Folkedrabskonventionen: definition, formål, juridisk betydning samt hvordan forebyggelse og straf håndteres internationalt.
Folkedrabskonventionen (formelt konventionen om forebyggelse og straf for folkedrab) er en central traktat inden for international menneskerettighedslovgivning, som blev vedtaget af FN den 9. december 1948. Formålet med konventionen er todelt: at forebygge alle former for folkedrab og at straffe de personer, der begår eller tilskynder til folkedrab.
Hvad omfatter "folkedrab"?
Konventionen definerer folkedrab ved særlige handlinger, begået med særlig hensigt (dolus specialis) om helt eller delvist at ødelægge en beskyttet gruppe. Sådanne handlinger omfatter blandt andet:
- Drab på medlemmer af en gruppe
- Alvorlig fysisk eller mental skade på medlemmer af en gruppe
- Vilkaar, der påfører gruppen levevilkår beregnet på at medføre dens fysiske ødelæggelse
- Foranstaltninger, der har til formål at forhindre fødsler inden for gruppen
- Tvungen overførsel af børn fra en gruppe til en anden
Hvem beskyttes?
Denne konvention beskytter alle etniske grupper og racer af alle slags religioner. Den retlige beskyttelse gælder altså for nationale, etniske, racemæssige og religiøse grupper — men ikke for politiske eller sociale grupper efter konventionens tekst.
Hvad forpligter konventionen stater til?
- At forebygge folkedrab ved tidlig opmærksomhed, forebyggende foranstaltninger og internationalt samarbejde.
- At straffe gerningsmænd gennem egen lovgivning eller ved udlevering/overdragelse til domstole.
- At kriminalisere folkedrab og tilskyndelse til folkedrab i national ret og sikre effektive straffe.
- At samarbejde med andre stater og internationale organer for at forfølge og retsforfølge gerningsmænd.
Hvem kan retsforfølges?
Konventionen pålægger stater at retsforfølge de fysiske personer, der begår folkedrab. Retsforfølgning kan finde sted ved:
- Den nationale strafferet i den stat, hvor gerningsmanden befinder sig
- Ekstradition til en anden stat, der agter at retsforfølge
- Internationale domstole og tribunaler
Det er vigtigt at skelne mellem forskellige internationale organer: Den Internationale Straffedomstol (ICC) kan retsforfølge personer for folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden når den har jurisdiktion (fx hvis forbrydelserne skete i en stat, der har tiltrådt Romstatuttet, eller hvis FN's Sikkerhedsråd henviser en sag). Konventionen selv er ældre end ICC; før ICC har ad hoc-tribunaler (f.eks. for Rwanda og det tidligere Jugoslavien) og nationale domstole også retsforfulgt folkedrab. Derudover behandler Den Internationale Domstol (ICJ) sager om staters ansvar for overtrædelse af konventionen.
Udfordringer og betydning
Selvom konventionen er et stærkt internationalt værktøj, er der praktiske og juridiske udfordringer:
- Bevisbyrden for særlig hensigt: At bevise, at gerningsmænd havde til hensigt at ødelægge en gruppe helt eller delvist, er ofte vanskeligt.
- Politisk vilje og håndhævelse: Mange tilfælde kræver internationale indsatser, men politiske interesser kan forhindre effektiv handling.
- Ratifikation og jurisdiktion: Ikke alle stater har ratificeret konventionen eller Romstatuttet, hvilket kan begrænse retsforfølgningens rækkevidde.
Alligevel er Folkedrabskonventionen en grundpille i international ret: den fastslår staternes forpligtelse til at handle for at forhindre de mest alvorlige massakrer og giver et juridisk grundlag for både national og international retsforfølgning.
Hvor kan man finde mere information?
For dybere indsigt kan man søge FN-dokumenter om implementering af konventionen, domme og afgørelser fra internationale domstole samt vejledninger fra FN's kontor for forebyggelse af folkedrab og andre menneskerettighedsorganer.
Relaterede sider
| International strafferet | |
| Kilder |
|
| Forbrydelser mod |
|
| Internationale domstole |
|
| Historie |
|
| Myndighedskontrol | |
| Generelt |
|
| Nationale biblioteker |
|
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er folkedrabskonventionen?
A: Folkedrabskonventionen er en traktat om international menneskerettighedslovgivning, der blev oprettet af FN den 9. december 1948 for at forhindre alle former for folkedrab og tilskyndelse hertil og for at vise, hvordan de, der begår det, skal straffes.
Spørgsmål: Hvem beskytter konventionen om folkedrab?
Svar: Folkedrabskonventionen beskytter alle etniske grupper og racer, uanset deres religion.
Spørgsmål: Hvordan dømmes folkemordsforbrydere i henhold til denne konvention?
A: De folkemordsforbrydere, der er nævnt i denne konvention, vil blive dømt af Den Internationale Straffedomstol.
Spørgsmål: Er der nogen lande, der ikke har ratificeret denne konvention?
A: Ja, der er nogle lande, som ikke har ratificeret denne konvention og den internationale lovgivning om Den Internationale Straffedomstol.
Spørgsmål: Hvornår blev folkedrabskonventionen udarbejdet?
A: Folkedrabskonventionen blev udarbejdet den 9. december 1948 af FN.
Spørgsmål: Hvad er formålet med konventionen om folkedrab?
A: Formålet med konventionen om folkedrab er at forhindre alle former for folkedrab og tilskyndelse hertil og at vise, hvordan de, der begår det, skal straffes.
Spørgsmål: Er det kun for visse religioner eller etniciteter?
A: Nej, den beskytter alle etniske grupper og racer, uanset deres religion.
Søge