Hvad er Den Internationale Straffedomstol (ICC)? – Rolle og mandat
Lær om Den Internationale Straffedomstol (ICC): dens rolle, mandat og hvordan den efterforsker folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser.
Den Internationale Straffedomstol (ICC) trådte i kraft den 1. juli 2002 efter vedtagelsen af Rom-statutten. Domstolen efterforsker og retsforfølger personer for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser — og siden 2018 også for angrebsforbrydelsen, i det omfang betingelserne for denne jurisdiktion er opfyldt.
ICC har sit hovedkontor i Haag i Nederlandene og fører feltarbejde fra mindre kontorer og missionssteder, herunder i New York City, Kampala, Kinshasa, Bunia, Abéché og Bangui.
ICC adskiller sig fra Den Internationale Domstol (ICJ): hvor ICJ afgør tvister mellem stater, er ICC en krigs- og forbryderdomstol, der retsforfølger enkelte personer.
Mandat og jurisdiktion
- Hvad domstolen dækker: De primære forbrydelser under Rom-statutten er folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og, under særlige betingelser, aggression.
- Hvornår ICC kan gribe ind: ICC har jurisdiktion over forbrydelser begået på territorium af en statspart eller af statsborgere fra en statspart. Domstolen kan også handle efter henvisning fra FN's Sikkerhedsråd eller hvis en ikke-statsparthavende stat erklærer, at den accepterer domstolens jurisdiktion i en konkret sag.
- Komplementaritetsprincippet: ICC er et sidsteinstans-instrument. Det betyder, at nationale domstole har førsteprioritet; ICC griber kun ind, hvis et lands egen retsforfølgning er udeblivende, utilstrækkelig eller ikke-ægte.
Hvordan sager bringes for ICC
- Stater: En statspart kan henvise en sag til ICC, hvorefter anklagemyndigheden kan indlede efterforskning.
- FN's Sikkerhedsråd: Rådets henvisning giver ICC jurisdiktion, selv hvis den pågældende stat ikke er part i Rom-statutten.
- Anklagemyndighedens initiativ: Anklageren kan indlede efterforskning efter eget initiativ (proprio motu), men kun efter godkendelse af en præ-trial-kammer.
- Admissibilitet: For at en sag kan gå videre, vurderer domstolen bl.a. alvorligheden af forbrydelsen og om nationale myndigheder aktivt efterforsker eller retsforfølger den pågældende.
Retsproces og ofrenes rolle
- Efterforskning føres af Anklagemyndigheden; mistænkte kan blive sigtet, og domstolen kan udstede arrestordrer eller indkaldelser til fremmøde.
- Sager behandles i præ-trial-, trial- og appelkamre. Tiltalte har ret til forsvar, og anklagemyndigheden skal bevise skyld ud over enhver rimelig tvivl.
- Ofre: ICC skiller sig ved at give ofre mulighed for direkte at deltage i processen, afgive vidneforklaring og søge erstatning/reparation gennem domstolens retsmidler.
Samarbejde, håndhævelse og begrænsninger
- ICC har ingen egen politi- eller tvangsmagt; domstolens effektivitet afhænger af medlemsstaternes villighed til at samarbejde med arrestationer, udleveringer, efterforskning og bevisindsamling.
- Nogle stærke stater (herunder USA, Kina, Rusland og Indien) er ikke parter i Rom-statutten, hvilket begrænser ICC's rækkevidde i visse konflikter.
- FN's Sikkerhedsråd kan henvise sager og i særlige tilfælde udsætte retsforfølgning i 12 måneder ad gangen (artikel 16 i Rom-statutten) — en politisk mekanisme, der kan påvirke domstolens arbejde.
Kritik og udfordringer
- ICC møder kritik for at være langsom og for at have begrænsede ressourcer i forhold til forventningerne om global strafforfølgning.
- Nogle kritikere peger på ulig behandling og på, at størstedelen af sagerne har vedrørt afrikanere; domstolens forsvarere svarer, at mange henvisninger og beviser netop kommer fra afrikanske regeringer eller FN.
- Politisering og manglende samarbejde fra nøglestater gør det vanskeligere at få mistænkte stillet for retten (eksempelvis udlevering af anklagede som Omar al-Bashir er ofte blevet forhindret af stater, han besøgte).
Vigtige sager og milepæle
- Første domfældelse: Thomas Lubanga (DR Congo) blev i 2012 dømt for rekruttering af børn til væbnede grupper.
- Andre markante sager har involveret Jean-Pierre Bemba (Centralafrikanske Republik), sager mod Al-Bashir (Sudan) — hvor arrestordre blev udstedt — og den politiske proces omkring Laurent Gbagbo (Elfenbenskysten).
- Disse sager illustrerer både domstolens formåen og begrænsninger i praksis.
Betydning
Trods begrænsninger er ICC et centralt instrument i international ret for at fremme ansvarlighed for de mest alvorlige forbrydelser. Domstolen bidrager til udviklingen af international strafferet, beskytter ofres rettigheder og sender et signal om, at alvorlige krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden kan og bør retsforfølges.
For mere information om domstolens struktur, arbejdsmetoder og igangværende sager kan man besøge ICCs officielle kanaler eller læse Rom-statutten og tilhørende praksisdokumenter.
Medlemmer
Den 1. januar 2008 var 105 lande medlemmer af ICC. Disse lande har en pligt til at hjælpe ICC.
Næsten alle lande i Europa og Sydamerika er medlemmer, og omkring halvdelen af landene i Afrika er medlemmer. Kun få lande i Asien har tilsluttet sig.
Et verdenskort med de lande, der er medlemmer af Den Internationale Straffedomstol, markeret med grønt
Hvilken slags forbrydelser undersøger ICC?
ICC kan normalt kun efterforske tre typer af forbrydelser:
- Forbrydelser, der er begået i medlemslande
- Forbrydelser, der er begået af personer fra medlemslande
- Forbrydelser, som FN's Sikkerhedsråd ønsker, at ICC skal efterforske
ICC kan kun efterforske forbrydelser, der er begået efter den 1. juli 2002. Den kan kun indlede en sag, når de nationale domstole ikke er i stand til det eller ikke ønsker det. Hvis en national domstol efterforsker eller retsforfølger en sag, må ICC ikke indlede en sag.
Hvem gør hvad?
Der er 18 dommere i ICC. De kommer alle fra ICC's medlemslande. Der kan ikke være to dommere fra det samme land.
Anklagemyndigheden har til opgave at efterforske forbrydelser. Hvis han finder beviser for, at en person har gjort noget forkert, beder han dommerne om at indlede en retssag.
ICC forvaltes af en "forsamling af deltagende stater". Forsamlingen vælger dommerne og anklageren. Hvert ICC-medlemsland har én stemme i forsamlingen.
ICC's hovedkontor i Haag
Tilfælde
ICC har indledt undersøgelser fire steder: Der er indledt undersøgelser i fire steder: i det nordlige Uganda, i Den Demokratiske Republik Congo, i Den Centralafrikanske Republik og i Darfur.
ICC har anholdt tre personer. De er alle fra Den Demokratiske Republik Congo. Thomas Lubanga er anklaget for at bruge børn til at føre krig. Germain Katanga og Mathieu Ngudjolo Chui er begge anklaget for mord, seksuelt slaveri, brug af børn til at føre krig og andre forbrydelser.
Spørgsmål og svar
Q: Hvornår blev Den Internationale Straffedomstol (ICC) oprettet?
A: ICC blev oprettet den 1. juli 2002.
Q: Hvilken slags forbrydelser efterforsker og straffer ICC?
A: ICC efterforsker og straffer folk for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser.
Q: Hvad kaldes ICC nogle gange?
A: ICC bliver nogle gange kaldt ICC eller ICCt.
Q: Hvor ligger ICC's hovedkontor?
A: ICC's hovedkontor ligger i Haag i Holland.
Q: Hvilke andre steder har ICC kontorer?
A: ICC har mindre kontorer i New York City, Kampala, Kinshasa, Bunia, Abéché og Bangui.
Q: Hvordan adskiller ICC sig fra Den Internationale Domstol (ICJ)?
A: Den største forskel mellem ICC og ICJ er, at ICJ afgør tvister mellem lande, mens ICC straffer folk.
Q: Hvad efterforsker og straffer ICC folk for?
A: ICC efterforsker og straffer folk for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser.
Søge