Nürnberg-principperne: definition, historie og betydning i international ret
Lær Nürnberg-princippernes definition, historie og betydning i international ret — hvordan de definerer krigsforbrydelser og formede moderne krigsret.
Nürnberg-principperne var et sæt retningslinjer for, hvad der udgør en krigsforbrydelse. Dokumentet blev udarbejdet af FN's internationale lovkommission for at kodificere de juridiske principper, der lå til grund for Nürnbergprocesserne mod nazistiske partimedlemmer efter Anden Verdenskrig.
Definition og hovedindhold
Nürnberg-principperne fastslår grundlæggende, at enkeltpersoner kan holdes individuelt ansvarlige for alvorlige overtrædelser af international ret. Principperne præciserer blandt andet:
- At enhver, der begår en handling, som udgør en forbrydelse efter international ret, er personligt ansvarlig og kan straffes.
- At national lovgivning, der ikke findes en straf for handlingen, ikke fritager en person for ansvar efter international ret.
- At ordre fra en regering eller overordnet ikke i sig selv fritager for ansvar, hvis den enkelte havde et reelt moralsk valg (dvs. kan gøre modstand mod åbenbart ulovlige ordrer).
- At stilling som statsoverhoved eller regeringsleder ikke giver immunitet mod ansvar for internationale forbrydelser.
- At der er krav om en retfærdig rettergang for personer anklaget for internationale forbrydelser.
- En klar sondring af de typer forbrydelser, som blev behandlet ved Nürnberg: crimes against the peace (forbrydelser mod freden), war crimes (krigsforbrydelser) og crimes against humanity (forbrydelser mod menneskeheden), samt straf for medvirken.
Kort historisk baggrund
Nürnbergprocesserne (1945–1946) mod ledende nazister blev afholdt på baggrund af den såkaldte London-charter, som fastlagde retsgrundlaget for International Military Tribunal (IMT). De domme og retsprincipper, der udvikledes i disse processer, blev efter krigen analyseret og sammenfattet af FN's Internationale Lovkommission. I 1950 blev disse principper formelt kodificeret og fremlagt som de såkaldte Nürnberg-principper, som dermed fik status som væsentlige retskilder i moderne international strafferet.
Betydning i international ret
Nürnberg-principperne har haft stor og varig betydning:
- De etablerede præcedens for individuel strafansvar på internationalt plan og underminerede tanken om uansvarlighed for statslige aktører.
- De lagde grundlaget for senere retsinstanser og traktater, herunder ad hoc-tribunaler (som ICTY og ICTR), udviklingen af Haag- og Genève‑retten og i sidste ende Rom‑stadfæstelsen og oprettelsen af Den Internationale Straffedomstol (ICC).
- Principperne har styrket normer om, at "følge ordrer" ikke automatisk er en fuldstændig retslig undskyldning for alvorlige lovovertrædelser, og de har bidraget til udviklingen af læren om kommandoansvar.
- De har også været vigtige som pædagogisk og politisk værktøj til at formulere forventninger til staters og individers adfærd i krig og konflikt.
Kritik og debat
Trods betydningen har Nürnberg-principperne mødt kritik, herunder:
- Påstande om "vinderretfærdighed": Kritikere har hævdet, at tribunalet dømte taberne af krigen, hvilket rejste spørgsmål om neutralitet og lige anvendelse af retten.
- Retroaktivitet: Nogle mente, at principperne straffede handlinger, som ikke tydeligt var strafbare på tidspunktet de blev begået; tilhængere fremhæver dog, at mange af de handlinger allerede var forbudt efter traktater eller almindelig folkeret.
- Afgrænsning og håndhævelse: Fortsat debat om, hvor klart visse kategorier (fx forbrydelser mod menneskeheden) bør defineres, og hvordan håndhævelse kan sikres uden politisk vilkårlighed.
Arv og nutidig relevans
Selvom den internationale retsorden er udviklet og finjusteret siden 1950, lever Nürnberg-princippernes kerneudtalelser videre i moderne traktater, retspraksis og undervisning i international strafferet. De fungerer som et fundament for forestillingen om, at alvorlige overtrædelser af international ret ikke kan skjules bag statslige ordrer eller officielle roller, og de minder om staters og individers retlige og moralske ansvar i konfliktsituationer.
Konklusion: Nürnberg-principperne repræsenterer et centralt skridt i udviklingen af individuel ansvarlighed i international ret. De kombinerer juridiske normer fra krigens og menneskerettighedernes område og har sat varige spor i, hvordan moderne internationale domstole og traktater definerer og håndhæver ansvar for de mest alvorlige internationale forbrydelser.
Principperne
Princip I
"Enhver person, der begår en handling, som udgør en forbrydelse i henhold til folkeretten, er ansvarlig herfor og kan straffes."
Princip II
"Den omstændighed, at den interne lovgivning ikke pålægger en straf for en handling, der udgør en forbrydelse i henhold til international ret, fritager ikke den person, der har begået handlingen, for ansvar i henhold til international ret."
Princip III
"Det forhold, at en person, der har begået en handling, som udgør en forbrydelse i henhold til folkeretten, handlede som statsoverhoved eller ansvarlig regeringsembedsmand, fritager ham ikke for ansvar i henhold til folkeretten."
Princip IV
"Den omstændighed, at en person handlede i henhold til (en) ordre fra sin regering eller en overordnet person, fritager ham ikke for ansvar i henhold til folkeretten, forudsat at han rent faktisk havde et moralsk valg".
Før Nürnberg-processerne blev dette forsvar kaldt "Superior Orders". Efter Nürnberg-processerne kaldes dette forsvar nu af mange for "Nürnberg-forsvaret". På det seneste er der blevet brugt et tredje udtryk, "lovlige ordrer", om samme forsvar.
Princip V
"Enhver person, der er anklaget for en forbrydelse i henhold til folkeretten, har ret til en retfærdig rettergang på grundlag af fakta og lov."
Princip VI
"De forbrydelser, der beskrives i det følgende, er strafbare som forbrydelser i henhold til folkeretten:
(a) Forbrydelser mod freden:
(i) planlægning, forberedelse, iværksættelse eller udførelse af en angrebskrig eller en krig i strid med internationale traktater, aftaler eller forsikringer;
(ii) deltagelse i en fælles plan eller sammensværgelse med henblik på at gennemføre en af de handlinger, der er nævnt under (i).
(b) krigsforbrydelser:
Overtrædelser af krigens love eller skikke, som omfatter, men ikke er begrænset til, mord, mishandling eller deportation til slavearbejde eller til andre formål af civilbefolkningen i eller på besat område; mord eller mishandling af krigsfanger eller personer på havet, drab på gidsler, plyndring af offentlig eller privat ejendom, hensynsløs ødelæggelse af byer eller landsbyer eller ødelæggelse, der ikke er begrundet i militær nødvendighed.
(c) forbrydelser mod menneskeheden:
Mord, udryddelse, slaveri, deportation og andre umenneskelige handlinger| begået mod en civilbefolkning eller forfølgelse af politiske, racemæssige eller religiøse grunde, når sådanne handlinger begås eller sådanne forfølgelser finder sted som led i eller i forbindelse med en forbrydelse mod freden eller en krigsforbrydelse."
Princip VII
"Medvirken til at begå en forbrydelse mod freden, en krigsforbrydelse eller en forbrydelse mod menneskeheden som anført i princip VI er en forbrydelse i henhold til folkeretten."
Relaterede sider
- Kommandoansvar
- Genève-konventionerne
- Den Internationale Straffedomstol
- International retsteori
- Krigslove
- London Charteret for Den Internationale Militærdomstol
- Nürnberg-koden
- Nürnberg-processerne
- Projekt om retsstatsprincippet i væbnede konflikter
- Retsstatsprincippet
- Regere i henhold til højere lov
- Kilder til folkeretten
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er Nürnbergprincipperne?
A: Nürnbergprincipperne er et sæt retningslinjer for at afgøre, hvad der udgør en krigsforbrydelse.
Spørgsmål: Hvem har udarbejdet dokumentet?
A: Dokumentet blev udarbejdet af De Forenede Nationers folkeretskommission.
Spørgsmål: Hvornår blev det udarbejdet?
A: Det blev udarbejdet efter Anden Verdenskrig for at kodificere de juridiske principper, der lå til grund for Nürnberg-processerne mod medlemmer af nazistpartiet.
Spørgsmål: Hvorfor blev de oprettet?
A: De blev oprettet for at give vejledning i, hvordan man kan afgøre, hvad der udgør en krigsforbrydelse.
Spørgsmål: Hvad er deres formål?
A: Formålet er at sikre, at de ansvarlige for krigsforbrydelser stilles til ansvar, og at retfærdigheden finder sted.
Spørgsmål: Hvordan definerer de krigsforbrydelser?
A: Nürnbergprincipperne giver vejledning om, hvordan man kan identificere og retsforfølge personer, der har begået krigsforbrydelser.
Spørgsmål: Hvad er deres betydning?
A: Nürnbergprincipperne har haft stor betydning for folkeretten, da de opstiller klare kriterier for, hvornår en person har begået en krigsforbrydelse og bør stilles til ansvar for sine handlinger.
Søge