Equal Pay Act (1963) — USAs lov om ligeløn og kønsbaseret lønforbud
Equal Pay Act (1963): USAs lov om ligeløn — forbyder kønsbaseret lønforskel. Læs om lovens historie, rettigheder, krav og konsekvenser for arbejdsgivere og arbejdstagere.
Equal Pay Act fra 1963 er en forbundslov, der ændrer Fair Labor Standards Act. Den forbyder lønforskelle, der udelukkende er baseret på køn. Loven blev underskrevet den 10. juni 1963 af John F. Kennedy, som på det tidspunkt var USA's præsident. Princippet var lige løn for lige arbejde uanset køn.
Hvad dækker loven?
Equal Pay Act forbyder, at arbejdsgivere betaler forskellige lønninger til ansatte af forskelligt køn for arbejde, der er substansielt lige. Det omfatter grundløn, bonusser, pension, forsikringer og andre former for kompensation. Loven gælder for de arbejdsgivere, som er omfattet af Fair Labor Standards Act, og derfor omfatter den mange private arbejdsgivere samt offentlige arbejdsgivere i visse situationer.
Hvordan vurderes "lige arbejde"?
Vurderingen bygger typisk på fire elementer:
- Færdigheder (skill): uddannelse, erfaring og træning, som jobbet kræver.
- Anstrengelse (effort): fysisk eller mental indsats.
- Ansvar (responsibility): grad af ansvar i jobbet.
- Arbejdsforhold (working conditions): miljø, farer mv.
Hvis disse faktorer samlet set er væsentligt ens for to stillinger, kan arbejdet betragtes som "lige", også selvom jobtitlerne er forskellige.
Lovlige undtagelser og forsvar
Arbejdsgivere kan lovligt begrunde lønforskelle med visse neutrale faktorer. De mest almindelige forsvar er:
- Et gyldigt anciennitetsystem.
- Et objektivt meritsystem (f.eks. resultatbaserede løntilskud).
- Lønforskel baseret på mængde eller kvalitet af produktion.
- Enhver anden faktor end køn (any factor other than sex), hvis den er reelt anvendt og ikke et dække for kønsdiskrimination.
Gennemførelse og håndhævelse
Equal Pay Act håndhæves både ved administrative klager og private retssager. Ofte indgives en klage til Equal Employment Opportunity Commission (EEOC), som kan undersøge sagen, udstede medlingsforslag eller anlægge sag. Private parter kan også sagsøge direkte i retten.
Retsmidler kan omfatte:
- Bagudbetalt løn (back pay).
- Eventuelt liquidated damages (dobbelte erstatninger) ved forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser.
- Injunctions (domstolsindgreb) og dækning af sagsomkostninger og advokatsalærer.
Tidsfrister og vigtige domme
Statutterne fastsatte oprindeligt en kortere klagefrist for lønkrænkelse end for andre diskriminationskrav: normalt to år fra overtrædelsen, eller tre år hvis overtrædelsen er forsætlig. En væsentlig udvikling var Ledbetter-sagen (Ledbetter v. Goodyear, 2007), hvor Højesteret tolkede fristen snævert og afviste krav baseret på ældre lønhandlinger. Som reaktion vedtog Kongressen Lilly Ledbetter Fair Pay Act af 2009, som præciserede, at fristen genstartes ved hver diskriminerende lønudbetaling — altså hver lønseddel der indeholder den diskriminerende forskel.
En klassisk afgørelse om, hvad "lige arbejde" betyder, er Corning Glass Works v. Brennan (1974), som hjalp med at definere de relevante faktorer (skill, effort, responsibility, working conditions).
Praktisk betydning og råd
- For ansatte: før lønregistre og sammenlign jobindhold før indgivelse af klage. Kontakt EEOC eller en advokat med erfaring i ligelønssager.
- For arbejdsgivere: gennemfør regelmæssige lønaudits, dokumentér lønbeslutninger, og anvend objektive kriterier for lønfastsættelse for at mindske risikoen for retssager.
- Stater i USA kan have supplerende ligelønslove med videre rækkevidde; disse kan give stærkere beskyttelse end føderal lov.
Equal Pay Act fra 1963 lagde grundlaget for princippet om ligeløn i amerikansk arbejdsret og har siden været suppleret og fortolket gennem lovgivning og retspraksis for at forbedre håndhævelsen og justere frister og håndhævelsesmekanismer.
Medlemmer af American Association of University Women sammen med præsident John F. Kennedy, da han underskriver loven om ligeløn
En af millioner af "Rosie the Riveters" på arbejde
Historie
I 1868 var et af de vigtigste mål for Knights of Labor lige løn for mænd og kvinder. Under 1. og 2. verdenskrig havde National War Labor Board beføjelse til at fastsætte arbejdsstandarder for amerikanske virksomheder. Under Korea-krigen fastsatte lønstabiliseringsrådet disse standarder. I alle tre tilfælde fastsatte de politikker for lige løn for begge køn i krigstid. Under krigen fik Rosie the Riveter den samme løn som mænd, der udførte det samme arbejde. I 1919 vedtog to stater, Michigan og Montana, love om ligeløn. Men det var først efter Anden Verdenskrig, at andre stater fulgte deres eksempler. United States Women's Bureau, der er en del af United States Department of Labor, blev oprettet i 1920. Siden deres start har de presset på for ligeløn. I 1952 blev National Committee for Equal Pay etableret som en koalition af flere kvinde-, arbejdsmarkeds-, erhvervs- og borgergrupper|grupper. De begyndte en kampagne for nye love, der krævede ligeløn. I 1945 fremlagde den 79. kongres et lovforslag om ligeløn, som ikke blev vedtaget. Det var 18 år senere, da den 88. kongres vedtog en sådan lovgivning. Den blev kaldt Equal Pay Act of 1963.
Som et tillæg til Fair Labor Standards Act gjorde Equal Pay Act fra 1963 det ulovligt at diskriminere arbejdstagere på grund af køn. Dette er tilfældet, når "opgaverne kræver samme færdigheder, indsats og ansvar under lignende arbejdsforhold". Præsident John F. Kennedy underskrev denne lov den 10. juni 1963. Ved ceremonien, der blev afholdt i det Ovale Kontor i Det Hvide Hus, gav præsident Kennedy en særlig anerkendelse til flere grupper og enkeltpersoner, der arbejdede for denne lov. Blandt dem, der blev hædret, var kongresmedlemmerne Edna Kelly og Edith Green, den assisterende arbejdsminister Esther Peterson, formanden for National Council of Negro Women, Dr. Dorothy Height, og formanden for Business and Professional Women's Foundation, Dr. Minnie Miles.
Loven blev vedtaget i vid udstrækning på grund af, at kongressen erkendte, at arbejdsstyrken i USA var under forandring. Mandsstøttede husholdninger var ved at blive overflødige, efterhånden som flere kvinder kom ind på arbejdsmarkedet. Højere skilsmisseprocenter betød flere husstande, der blev forsørget af kvinder. Men i 1960'erne tjente kvinder kun 60 cent for hver dollar, der blev udbetalt til mandlige arbejdstagere. Equal Pay Act var tænkt som en del af løsningen på problemet med ulige løn. Civil Rights Act of 1964, Title VII, tilføjede mere til Equal Pay Act ved at gøre det ulovligt at diskriminere på grund af race eller køn. Afsnit VII tilføjede også hvidarbejdere til loven.
Resultater
I 1970'erne tjente kvinder 75 cent pr. dollar, som mænd tjente. Ifølge statistikker fra det amerikanske arbejdsministerium lå denne sats i 2007 stadig på ca. 75 cent. Forskellen mellem kvinder og mænd med en universitetsuddannelse er faktisk blevet en smule større. I Fortune 500-virksomhederne (de største amerikanske virksomheder) har kvinder stadig kun ca. 17 % af topposterne. I 2010 rapporterede Bureau of Labor Statistics, at kvinder, der arbejdede på fuld tid, tjente ca. 81 cent for hver dollar, som mænd tjente (på fuld tid).
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er loven om ligeløn fra 1963?
A: Equal Pay Act of 1963 er en føderal lov, der ændrer Fair Labor Standards Act og forbyder løndiskrimination udelukkende på grund af køn.
Q: Hvem underskrev loven om ligeløn i 1963?
A: Præsident John F. Kennedy underskrev Equal Pay Act of 1963 den 10. juni 1963.
Q: Hvad er formålet med Equal Pay Act of 1963?
A: Equal Pay Act of 1963 har til formål at etablere lige løn for lige arbejde uanset køn for at forhindre løndiskrimination udelukkende baseret på køn.
Q: Hvad forbyder Equal Pay Act fra 1963?
A: Loven om ligeløn fra 1963 forbyder løndiskrimination, der udelukkende er baseret på køn, og stræber efter at garantere lige kompensation for lignende job uanset kønsnormer.
Q: Hvad er betydningen af Equal Pay Act of 1963?
A: Equal Pay Act of 1963 er en milepæl i arbejdsretten, der fremmer ligestilling mellem kønnene på arbejdspladsen og giver mulighed for at anlægge sag mod arbejdsgivere, der praktiserer urimelig aflønning.
Q: Hvornår blev Equal Pay Act of 1963 underskrevet som lov?
A: The Equal Pay Act of 1963 blev underskrevet den 10. juni 1963.
Q: Hvad er den gældende lov for Equal Pay Act of 1963?
A: Fair Labor Standards Act styrer Equal Pay Act of 1963, da det var en ændring af loven foretaget af Kongressen i 1963.
Søge