Rosie the Riveter: USA's ikon fra Anden Verdenskrig og feminisme
Rosie the Riveter — USA's ikon fra Anden Verdenskrig: historien bag "We Can Do It!", kvindearbejde og feminisme, og kvinden bag myten, Naomi Parker.
Rosie the Riveter er et kulturelt ikon i USA, mest kendt fra propagandaplakaten med teksten "We Can Do It!". Plakaten blev skabt i 1942 af grafikeren J. Howard Miller for Westinghouse Electric som en intern motivationsplakat under Anden Verdenskrig. Oprindeligt var billedet ikke tænkt som et landsdækkende symbol, men det blev genopdaget og genbruges i bred skala fra 1980'erne og frem. I moderne tid bruges motivet ofte som et symbol på feminisme, kvinders styrke og kvinders bidrag på hjemmefronten og i industrien under krigen.
Hvem var Rosie?
Navnet "Rosie the Riveter" kommer delvist fra en populær krigstidssang og fra omtaler i samtidens medier. Der findes flere billeder og skildringer, der samlet skabte forestillingen om "Rosie" som den kvindelige arbejder i skibsværfter, flyfabrikker og andre industrivirksomheder — ofte som nitratere, nittere, svejsere og montører. Mange millioner kvinder trådte ind i beskæftigelse i industrien under krigen og udfyldte de stillinger, som mænd på slagmarken havde forladt.
Virkelige personer bag ikonet
Motivet er blevet knyttet til faktiske kvinder. Blandt dem er Naomi Parker, hvis arbejde på en amerikansk flyfabrik blev fanget på et foto, som anses for at have inspireret enkelte billedkunstnere og plakater. Tidligere var der også forveksling med andre kvinder som mulige modeller; identiteten bag "Rosie" har været genstand for historisk forskning og debat.
Navnet "Rosie" er også blevet knyttet til personer som Rosalind P. Walter i fortællinger om oprindelse og populærkultur, men selve begrebet er snarere en kollektiv skabelse — en slags samlende betegnelse for de mange kvinder, der arbejdede i industrien under krigen.
Kulturarv og eftermæle
Ud over plakaten udkom der i 1944 en film med titlen Rosie the Riveter, og fortællingen om Rosie er også blevet vist i billeder, litteratur, musik og senere i politiske og kulturelle kampagner. Fra 1990'erne og frem har Rosie-motivet fået en ny rolle som feministisk ikon og symbol på kvinders arbejdsindsats, både historisk og i nutidige opfordringer til ligestilling.
I 1997 blev Rosie te Riveter Memorial Committee oprettet for at mindes og dokumentere kvindernes indsats på hjemmefronten. Siden er der også etableret bevaringsprojekter og mindesmærker, herunder et nationalt minde og informationssteder ved historiske industriområder, der formidler kvindernes rolle under krigen.
Betydningen i dag
Rosie the Riveter fungerer i dag både som historisk reference og som moderne symbol. Motivet bruges i undervisning om Anden Verdenskrig og arbejdsmarkedets historie, i debatter om køn og arbejdsdeling og som et ikon i populærkulturen — fra plakater og t‑shirts til protester og kampagner for kvinders rettigheder. Ikonet repræsenterer dermed både konkrete kvinders indsats i en særlig tid og en mere generel idé om kvinders evne og ret til at deltage fuldt i samfundets økonomiske og politiske liv.
Rosie the Riveter
Søge