Don Giovanni er en italiensk opera i to akter, betegnet af Mozart og da Ponte som et dramma giocoso — en blanding af komisk og alvorligt drama. Den handler om en person, der er bedre kendt som Don Juan. Musikken er skrevet af Wolfgang Amadeus Mozart. Librettoen er skrevet af Lorenzo da Ponte. Operaen blev uropført på Nationalteatret i Prag den 29. oktober 1787 og mødt med stor succes; værket regnes i dag som et af Mozarts mesterværker og en af de vigtigste operaer i repertoiret.

Personer (udvalg)

  • Don Giovanni – en karismatisk, hensynsløs libertiner (bariton/bas)
  • Leporello – Don Giovannis tjener og fortrolige, ofte kilden til komisk kommentar (bass/baryton)
  • Donna Anna – aristokratisk kvinde, hvis far bliver dræbt af Don Giovanni (sopran)
  • Don Ottavio – Donna Annas forlovede, pligtskyldig (tenor)
  • Donna Elvira – tidligere elskerinde til Don Giovanni, søgende retfærdighed og hævn (sopran)
  • Zerlina – ung bondepige, forlovet med Masetto (sopran/mezzo)
  • Masetto – Zerlinas forlovede (bas)
  • Il Commendatore – Donna Annas far, hvis statue senere kravler ud af graven (bas)

Handling — kort oversigt

Don Giovanni fortæller, hvordan den hensynsløse Don Giovanni forfører eller forsøger at forføre en række kvinder, og hvordan hans handlinger sår splid mellem de berørte personer. I åbningsscenerne flygter Don Giovanni fra sine ofres mænd og skaber forviklinger mellem adelen og befolkningen. Leporello fører tilskueren gennem Don Giovannis amoralske liv ved blandt andet at synge den berømte katalogarie, hvor han oplister mængden af kvinder Don Giovanni påstår at have forført.

Operaen kulminerer i, at Don Giovanni dræber Il Commendatore under et duelopgør. Senere besøger Don Giovanni en tårnhøj statue af kommendøren, som han håner — statuefiguren kommer til live i det berømte gysende klimaks, inviterer Don Giovanni til omvendelse, og når han nægter, bliver han — ifølge librettoen — ført levende til Helvede. Handlingen efterlader dog plads til fortolkning, og slutningen har i tidens løb været opført og diskuteret på forskellige måder.

Musik og dramatisk opbygning

Musikken kombinerer humoristiske numre og dybt alvorlige øjeblikke. Mozart anvender virtuos ensembleskrivning, store kaksomponerede arier og dramatiske orkesterfarver for at skifte mellem komedie og tragedie. Nogle af de mest kendte numre er:

  • Leporellos katalogarie ("Madamina, il catalogo è questo") — en både morsom og skarp karakteristik af Don Giovannis forgreb.
  • Duetten "La ci darem la mano" mellem Don Giovanni og Zerlina — et forførende, lyrisk øjeblik.
  • Don Giovannis drikkevise ("Fin ch'han dal vino") — et livligt ja til sanselige nydelser.
  • Den overjordiske statue-scene — et af operalitteraturens mest dramatiske øjeblikke, hvor orkestret og kor skaber en truende atmosfære.

Mozart udnytter også recitativets muligheder, skiftevis secco- og accompagnato-recitativer, samt komplekse ensemblescener til at drive handlingen fremad og give dybde til karakterernes psykologi.

Oprindelse, temaer og opførelser

Historien bygger på den lange tradition om Don Juan/Don Giovanni, oprindeligt blandt andet kendt fra det spanske teaterstykke af Tirso de Molina (El burlador de Sevilla). Temaet om libertinisme, ansvar, hykleri og guddommelig retfærdighed var velkendt i Europa og havde ført til adskillige teaterstykker, operaer og balletversioner, før Mozart og da Ponte skabte deres udgave.

Don Giovanni blev hurtigt en del af det europæiske operarepertoire: den blev opført i hele Europa efter premieren i Prag. Den nåede også til USA i 1826 i en opsætning iscenesat af da Ponte selv. Siden har værket været genstand for utallige produktioner, nyfortolkninger og indspilninger — ligesom Joseph Loseys filmatisering i 1979 er et af de mest kendte forsøg på at omsætte operaen visuelt til filmmediet. Der findes desuden mange bemærkelsesværdige sceneopsætninger fra det 20. og 21. århundrede, som har lagt vægt på forskellige fortolkninger af Don Giovannis karakter og handlingens moralske dimensioner.

I moderne målestok er operaen fortsat yderst populær: i 2013 lå Don Giovanni tiendepladsen på Operabase-listen over de mest opførte operaer i verden, hvilket vidner om værkets vedvarende appel og betydning i det internationale operarepertoire.

Temaer og eftermæle

På et tematisk plan udforsker Don Giovanni spørgsmål om frihed kontra ansvar, kønsrelationer, sociale hierarkier og konsekvenserne af at leve uden samvittighed. Mozart og da Ponte lader publikum både le og ryste på hovedet — operaen blander komedie med tragiske elementer og efterlader et stærkt æstetisk og moralsk indtryk.

Bemærk: Musikalsk, dramatisk og iscenesættelsesmæssigt tilbyder Don Giovanni en rigdom af detaljer for sangere, dirigerende og instruktører, og den fortsætter med at udfordre og fascinere publikum verden over.