Molière (1622 – 17. februar 1673) var en fransk skuespiller, instruktør og forfatter. Hans rigtige navn var Jean-Baptiste Poquelin, Molière var hans kunstnernavn. Han skrev nogle af de vigtigste komedier i menneskehedens historie og er stadig et centralt navn i den klassiske franske teaterkanon.
Liv og karriere
Jean-Baptiste blev født i Paris i en velstående familie; hans far havde en stilling som tapissier (møbelpolstrer) og var leverandør til hoffet. Molière modtog en klassisk uddannelse — han gik blandt andet på det jesuitiske Collège de Clermont — og begyndte senere at interessere sig for teater. I 1643, omkring 21-års-alderen, grundlagde han sammen med lægkammerater L'Illustre Théâtre, et teaterselskab i Paris, men virksomheden gik hurtigt fallit, og han oplevede kortvarigt gæld og fængsling.
Fra omkring 1645 til 1658 turnerede Molière med en trup rundt i provinsbyerne i Frankrig, hvor han udviklede sit repertoire som skuespiller, instruktør og forfatter. I 1658 vendte han tilbage til Paris og opnåede støtte fra hoffet. Senere gjorde kong Ludvig XIV Molière ansvarlig for underholdningen ved hoffet i Versailles og gav ham privilegier, der sikrede hans trup beskyttelse og faste vilkår.
Værker og dramatisk stil
Molière skrev en række komedier, som både underholdt og anklagede samtiden for forfængelighed og hykleri. Han blandede skarp samfundskritik med folkelig humor, fysiske gags og velformulerede vers (ofte alexandrinske vers). Hans figurer er ofte karikaturer af menneskelige svagheder og sociale typer — grådighed, løssluppen kærlighed, selvbedrag og intellektuel forstillelse.
Et af hans mest berømte og omstridte stykker er Tartuffe, der viser en fanatisk mand, som med religiøs forstillelse sniger sig ind i en velhavende families tillid og udnytter dem. Stykket provokerede stærk modstand fra magtfulde religiøse grupper og blev i perioder forbudt, indtil Molière ændrede teksten og fik det genopført.
Andre centrale værker tæller blandt andet L'École des femmes, L'École des maris, Le Misanthrope, Dom Juan, L'Avare og Les Femmes savantes. Han arbejdede også med musik og dans — især i samarbejde med komponisten Jean-Baptiste Lully — og skabte såkaldte comédie-ballets, fx Le Bourgeois gentilhomme, hvor sang, musik og ballet indgår sammen med den komiske handling.
Tematik og metode
Molières komedier kredser ofte om menneskelige svagheder: jalousi, ondskab, hykleri, hykleri, dødsangst og forfængelighed. Ved at sætte sine karakterer i latterlige og overdrivede situationer ønskede han både at underholde og at opdrage sit publikum — at få mennesker til at genkende sig selv og ændre adfærd. Han spillede ofte selv hovedroller i sine egne stykker og var kendt for sin timing, sit komiske talent og evne til at tegne nuancerede, troværdige karakterer, selv i karikaturform.
Død og eftermæle
Molières sidste skuespil var Le Malade Imaginaire (på dansk ofte kaldt Hypokondrikeren). Han spillede hovedrollen ved premieren i 1673, men kollapsede under den fjerde forestilling og døde samme dag eller kort tid efter, den 17. februar 1673. Der var stor konflikt mellem hans tætte forbindelse til hoffet og fjender i den romersk-katolske kirke, og på grund af kontroverserne nægtede kirken ham straks en kirkelig begravelse. Han blev dog mindet og hædret efter sin død, og hans dramatik fik hurtigt status som klassisk litteratur.
Molières indflydelse på teateret er stor: hans stykker opføres fortsat verden over, han regnes som en af komediens store mestre, og hans arbejde lagde grunden til moderne realistisk og satirisk teater. Flere teatre, sceneforskere og museer bevare hans arv — blandt andet omtales ofte Comédie-Française som arvtager til traditionen, og flere steder i Paris findes mindesmærker og museer knyttet til hans liv og virke.
Hans kombination af skarp social kritik, menneskelig varme og ukuelig scenisk sans gør, at Molières tekster stadig opleves som både underholdende og relevante.