Ouverture
En ouverture er et stykke musik, som orkestret spiller i begyndelsen af en opera eller ballet. Ordet kommer af det franske ord for "åbning", fordi det "åbner" forestillingen.
Overtures indeholder som regel melodier, som vil blive hørt under operaen eller balletten. På denne måde forbereder de publikum på det, der skal komme.
Mange ouverturer i det 18. århundrede var blot baggrundsmusik for at få publikums opmærksomhed (folk plejede at snakke under forestillingerne). Nogle komponister som Gioacchino Rossini (1792-1868) brugte den samme ouverture igen og igen til sine næste operaer eller ændrede blot dele af den.
Komponister som Christoph Willibald Gluck og senere Richard Wagner (1813-1883) var meget omhyggelige med at gøre ouverturen til en dramatisk begyndelse, der forberedte publikum på historien. Wagner kaldte ofte sine ouverturer for "Vorspiel" (præludium).
Det er ikke alle komponister, der skrev overture til deres operaer. Giuseppe Verdi (1813-1901) og Giacomo Puccini (1858-1924) går ofte direkte ind i første akt, eller de har kun et meget kort forspil.
I det 19. århundrede skrev mange romantiske komponister koncertoverturer. Disse stykker hørte ikke til nogen opera eller ballet, de blev blot skrevet for at blive hørt ved koncerter. De havde ofte en beskrivende titel, fordi de fortalte en slags historie, f.eks. skrev Felix Mendelssohn (1809-1847) en ouverture "Fingal's Cave", som beskriver havet, der kommer ind i en hule på øerne i de indre Hebriderne. Nogle gange var disse beskrivende stykker meget længere end en ouverture (som normalt kun varer et par minutter), og derfor blev de kaldt tonedigte.
Overturer spilles normalt i sonateform.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en ouverture?
A: En ouverture er et stykke musik, som orkestret spiller i begyndelsen af en opera eller ballet. Ordet kommer fra det franske ord for "åbning", fordi det "åbner" forestillingen. Ouverturer indeholder som regel melodier, som vil blive hørt i løbet af operaen eller balletten, og de bruges til at forberede publikum på det, der skal komme.
Spørgsmål: Hvordan brugte komponisterne ouverturer i det 18. århundrede?
A: I det 18. århundrede var mange ouverturer blot baggrundsmusik for at få publikums opmærksomhed (folk plejede at snakke under forestillingerne). Nogle komponister som Gioacchino Rossini (1792-1868) brugte den samme ouverture igen og igen til sine næste operaer eller ændrede blot dele af den.
Spørgsmål: Hvordan greb nogle senere komponister det an at skrive ouverturer?
A: Komponister som Christoph Willibald Gluck og senere Richard Wagner (1813-1883) var meget omhyggelige med at gøre ouverturen til en dramatisk begyndelse, der forberedte publikum på historien. Wagner kaldte ofte sine ouverturer for "Vorspiel" (præludium).
Spørgsmål: Skrev alle komponister ouverturer?
Svar: Det var ikke alle komponister, der skrev ouverturer til deres operaer. Giuseppe Verdi (1813-1901) og Giacomo Puccini (1858-1924) går ofte direkte ind i første akt, eller de har kun en meget kort præludium.
Spørgsmål: Hvilken type værker skrev de romantiske komponister i det 19. århundrede?
Svar: I det 19. århundrede skrev mange romantiske komponister koncertoverturer. Disse stykker hørte ikke til nogen opera eller ballet, de blev blot skrevet for at blive hørt ved koncerter. De havde ofte en beskrivende titel, fordi de fortalte en slags historie, f.eks. skrev Felix Mendelssohn (1809-1847) en ouverture "Fingal's Cave", som beskriver havet, der kommer ind i en grotte på øerne Inner Hebrides. Nogle gange var disse beskrivende stykker meget længere end en almindelig overtur, så de blev i stedet kaldt tonedigte.
Spørgsmål: Hvilken form har de fleste ouverturer?
Svar: De fleste ouverturer spilles normalt i sonateform.
