Herbert von Karajan: Østrigsk dirigent og chef for Berliner Philharmonikerne
Herbert von Karajan – østrigsk dirigent og ikonisk chef for Berliner Philharmonikerne i 35 år; banebrydende indspilninger og en verdensberømt musikalsk arv.
Herbert von Karajan (født Salzburg, Østrig, 5. april 1908; død Salzburg 16. juli 1989) var en østrigsk dirigent. Han var sandsynligvis den mest kendte dirigent i verden i sin tid. Han dirigerede de største orkestre og lavede mange vidunderlige indspilninger. Han var dirigent for Berliner Philharmonikerne i 35 år.
Karriere og virke
Karajan studerede i Salzburg og begyndte sin professionelle karriere i 1930'erne, hvor han hurtigt skabte sig et navn som operadirigent og orkesterleder i Tyskland og Østrig. Han vekslede mellem arbejde ved operascener og gæstedirigentopgaver, og efter Anden Verdenskrig genopbyggede han sin internationale karriere. I 1955 blev han chefdirigent (principal conductor) for Berliner Philharmonikerne, en post han beholdt frem til sin død i 1989. Under hans ledelse udviklede orkestret en særlig sammenhængende klang og opnåede stor international berømmelse.
Musikalsk stil og arbejdsmetode
Karajans stil var kendetegnet ved fokus på stor, homogen orkestertone, præcis artikulation og en glat, ofte meget poleret behandling af klangfarver. Han var kendt for høje krav til både musikalsk perfektion og scenisk disciplin i orkestret. Hans repetitioner var intensiveret og målrettede med vægt på detaljer i balance og frasering. Mange kritikerne roste hans evne til at skabe en stor, symfonisk klang, mens andre mente, at hans fortolkninger nogle gange gik på kompromis med teksttrofasthed til partituret til fordel for sonisk effekt.
Indspilninger og teknologisk nybrud
Karajan var en af sin generations mest produktive og indflydelsesrige plade- og filmoptagere. Han samarbejdede tæt med store pladeselskaber og var tidligt ude med at udnytte nye indspilningsteknikker, stereo- og senere digital teknologi. Hans komplette opførelser af Beethoven-, Brahms- og andre symfonicykler sammen med Berliner Philharmonikerne er stadig blandt de mest solgte og omtalte klassiske indspilninger på markedet. Han engagerede sig også i musikfilm og videoproduktioner, hvilket bredte hans musik til et endnu større publikum.
Kontroverser og eftermæle
Karajans liv og karriere var ikke uden kontroverser. Hans forbindelser til det politiske miljø i 1930'erne og 1940'erne har været genstand for megen diskussion, og hans personlige og ledelsesmæssige stil – ofte beskrevet som autoritær – delte meninger blandt musikere og publikum. Samtidig anerkendes hans betydelige kunstneriske indflydelse: han skabte en varig standard for orkestral lyd og indspilningskvalitet og gjorde symfonisk musik mere tilgængelig for et bredt internationalt publikum.
Arv og betydning
Herbert von Karajan efterlod sig et omfattende indspilningskatalog og en indflydelse, der fortsætter med at præge orkesterpraksis og opfattelsen af orkesterklang i dag. Mange dirigenter og musikere refererer til den såkaldte "Karajan-klang" som et ideal for balance, homogenitet og teknisk kontrol. Han var desuden central i udbredelsen af klassisk musik gennem radio, plader og film, og hans navn er stadig forbundet med store, monumentale fortolkninger af det romantiske og tidlige moderne repertoire.
Afsluttende bemærkninger
Karajans lange lederskab ved Berliner Philharmonikerne og hans engagement i indspilninger og medier gjorde ham til en nøglefigur i 1900-tallets klassiske musikliv. Han forblev en polariserende, men ubestridt vigtig skikkelse, hvis arbejde både beundres og debatteres af eftertiden.
Herbert von Karajan
De tidlige år
Herbert von Karajan blev født i Salzburg. Hans første navn var Heribert Ritter von Karajan. I 1916 begyndte han at studere klaver på Mozarteum i Salzburg. Der fik han at vide, at han skulle lære at dirigere. I 1929 var han dirigent ved Festspielhaus i Salzburg, og i 1934 ledede han Wiens filharmonikere for første gang. Han dirigerede regelmæssigt i Ulm og Aachen.
I 1937 dirigerede Karajan for første gang Berliner Philharmonikerne og Berlins statsopera Han havde stor succes, da han dirigerede Tristan und Isolde. I 1938 kaldte en musikanmelder i Berlin ham Das Wunder Karajan (Karajans mirakel). Han begyndte at lave indspilninger. En dag i juni 1939 dirigerede han imidlertid "Die Meistersinger" i Bayreuth foran Hitler og hans gæster, kongen og dronningen af Jugoslavien, da han pludselig ikke kunne huske musikken (han dirigerede uden partitur). Sangerne stoppede, og tæppet gik ned. Hitler blev meget vred og sagde, at Karajan aldrig ville dirigere i Bayreuth igen. Denne begivenhed kan faktisk have hjulpet hans karriere efter Anden Verdenskrig. Mange mennesker, der havde arbejdet for nazisterne og for Hitler, fik ikke lov til at arbejde.
Ægteskab og karriere i krigstiden
Under krigen, i 1942, giftede Karajan sig med Anita Gütermann. Hun var datter af en rig mand, der havde en forretning, hvor han fremstillede symaskiner. Hans kone var delvis jødisk. Dette fik nazisterne til at tale om, hvorvidt Karajan stadig skulle have lov til at dirigere. I 1944 var han ikke i nazisternes gunst, men han dirigerede stadig i Berlin. Han forlod Berlin og rejste til Milano i Italien med sin kone i februar 1945. Karajan blev skilt fra Anita i 1958.
Selv om han blev afsat efter krigen på grund af sine forbindelser til nazisterne, begyndte han at dirigere igen i 1946.
Efter krigen
Karajan gav sin første koncert efter krigen i 1946 i Wien med Wiener Philharmonikerne. Han blev igen forbudt af de russiske besættelsesmagter, men begyndte at dirigere igen året efter.
Karajan gav mange koncerter med Wiens symfoniorkester for Gesellschaft der Musikfreunde, Wien. Han dirigerede på La Scala i Milano i sæsonen 1948-49. Fra 1947 lavede han mange indspilninger med Philharmonia Orchestra i London og Wiener Philharmonikerne i Wien.
I 1951 og 1952 dirigerede han igen på Bayreuth Festspielhaus, hvor han ændrede den sædeplan for orkestret, som havde været obligatorisk siden Wagner indførte den i 1876.
I 1955, efter Wilhelm Furtwänglers død, blev han udnævnt til kunstnerisk leder (dirigent) på livstid af Berliner Philharmonikerne. Fra 1957 til 1964 var han kunstnerisk leder af Wiener Statsoperaen.
Han dirigerede meget ofte Wiener Philharmonikerne og gav mange koncerter ved Salzburg-festivalen. Han fortsatte med at arbejde meget hårdt med at optræde, dirigere og indspille optagelser indtil sin død i 1989. I Karajans sidste år forlod han Berliner Filharmonikerne efter skænderier med dem og koncentrerede sig igen om at arbejde med Wiener Statsoperaen og Wiener Filharmonikerne.
Hans berømmelse og personlighed
Herbert von Karajan havde meget gode musikalske evner og en god hukommelse. Han dirigerede uden partitur foran sig og ofte med lukkede øjne. Han huskes for at være meget streng (som en diktator) og altid insistere på at få tingene på den måde, som han ønskede. Der er mange historier om ham, der viser dette. Han insisterede på at få udbetalt meget høje honorarer. Da han blev filmet som dirigent for et orkester, ville han have kameraerne til at vise ham hele tiden. Da han dirigerede Wagner på Metropolitan Opera, gjorde han dirigentens tribune højere, så publikum kunne se ham.
Søge