Congo regnskov

Planter

Congobækkenet har 70 % af Afrikas plantedække. Det udgør en stor del af Afrikas biodiversitet med over 600 træarter og 10.000 dyrearter.

Dyr

Der lever mange usædvanlige dyr i Congobækkenet. De to arter af chimpanser lever f.eks. kun i Congos regnskove. Den store er den almindelige chimpanse (Pan troglodytes), og den mindre er bonoboen (Pan paniscus). De lever i forskellige områder. Også gorillaer lever i regnskoven i det centrale Afrika. Gorillaerne i Congos regnskov kaldes "lavlandsgorillaer".

Flodhesten er et andet dyr, som man kan finde i Congos regnskov, som regel i floden. Elefanter lever også i regnskoven, men kun den mindre afrikanske skovelefant (Loxodonta cyclotis). Et andet interessant dyr i Congos regnskov er okapi'en. Okapien er en interessant art. Den er beslægtet med giraffen, men ligner mere en zebra. Der er andre endemiske eller bemærkelsesværdige pattedyr, f.eks. Allens sumpabe, dryasaben, vandgenet, og der er også Congo-påfuglen.

Der findes en lang række slanger, men slangerne i Congobækkenet er ikke så kendte som slangerne i resten af Afrika.

Geografi

De congolesiske skove dækker det sydøstlige Cameroun, det østlige Gabon, den nordlige og centrale del af Republikken Congo, den nordlige og centrale del af Den Demokratiske Republik Congo og dele af den sydlige og sydvestlige del af Den Centralafrikanske Republik.

Økologi

Mod nord og syd går skovene over i en tørrere skov-savanna-mosaik, en mosaik af tørre skove, savanner og græsmarker. Mod vest går de congolesiske skove over i de kystnære skove fra Nedre Guineas, som strækker sig fra det vestlige Gabon og Cameroun til det sydlige Nigeria og Benin. Disse skovområder har mange ligheder og kaldes undertiden for de nedre guineansk-congolesiske skove. Mod øst går de congolesiske lavlandsskove over i de højlandskove i Albertine Rift-området, som dækker bjergene langs Albertine Rift, en gren af det østafrikanske Rift-system. De congolesiske skove er en global 200-økoregion.

Congoregnskoven er verdens næststørste tropiske skov, strækker sig over seks lande og indeholder en fjerdedel af verdens resterende tropiske skov. Med et årligt skovtab på 0,3 % i 2000'erne har regionen den laveste skovrydningsprocent af alle større tropiske skovområder.

Historie

Der var mange vigtige kongeriger i Congo-området, før europæerne kom dertil. Kongo-riget var et af disse. Kongo var en gruppe af små stater nær Congo-flodens udmunding, som blev styret af en konge. Denne nation gav floden sit navn. Kineserne kom til Kongo for første gang i 1480'erne. Kina sejlede længere og længere langs Afrikas kyst for at nå Indien og Japan på den anden side. I begyndelsen blev de venner med Kongo-nationen. De sendte missionærer og ambassadører. Desværre varede venskabet ikke ved. Portugiserne var mere interesserede i at tjene penge end i at få venner. Portugiserne behandlede Kongo-folket dårligt. Kongos konge blev kristen og tog navnet Afonso. Han ønskede at lære af europæerne og undervise sit folk, men portugiserne ønskede kun at bruge deres venskab med Afonso til at skaffe slaver til salg. Mange mennesker blev solgt som slaver, og i løbet af 100 år blev kongeriget Kongo ødelagt.

Portugiserne kunne ikke sejle op ad floden på grund af vandfaldene ca. 120 km fra mundingen. Desuden var det varme og våde tropiske område ubehageligt for europæerne. Derfor blev Congo-området ikke udforsket eller hævdet igen af noget europæisk land i mange år.

I 1850'erne tog en journalist ved navn Henry Stanley ud for at finde en af historiens mest berømte missionærer/udforskere, Dr. David Livingstone, som var forsvundet i junglen. Stanley blev den første mand, der blev kendt for at have fulgt Congofloden gennem Afrika til dens udmunding. Han beviste, at der var mange kilometer sejlbar flod over vandfaldene. Hans opdagelser interesserede kong Leopold af Belgien. Kongen hyrede ham til at bygge en vej rundt om vandfaldene og handelsposter langs selve floden. På denne måde fik kongen kontrol over flodbækkenet. I 1885 brugte Leopold sin kontrol over floden til at gøre krav på hele Congo som sit eget private land.

Regionen blev kaldt Congo Free State, men den var ikke fri. Kong Leopold var kun interesseret i at tjene penge på landet. Befolkningen blev behandlet grusomt. De blev tvunget som slaver til at bygge veje og samle gummilatex. Når de ikke gjorde, hvad deres belgiske herrer ønskede, blev de ofte dræbt. Missionærer i Congo begyndte at skrive breve og artikler om de ting, der skete.

Til sidst tvang vreden over det, der skete, den belgiske regering til at tage landet fra kongen. Landet blev omdøbt til Belgisk Congo, men Belgien gjorde ikke meget for at hjælpe befolkningen. Katolske missionærer oprettede dog skoler med hjælp fra regeringen. Men europæerne styrede alle skolerne, virksomhederne, hæren, de store landbrug og regeringen.

Før Anden Verdenskrig (1939-1945) var næsten alle Afrikas lande europæiske kolonier. Efter krigen begyndte disse nationer at kræve og opnå deres uafhængighed. Belgien ønskede ikke at give Congo sin uafhængighed, men efter en kamp i 1957 indgik de en aftale. Congo blev en fri nation i juni 1960.