Cloudcomputing | når computertjenester leveres af et sted uden for det sted, hvor de anvendes

Cloud computing er når computertjenester leveres af en virksomhed eller et sted uden for det sted, hvor de anvendes. Det svarer til den måde, hvorpå elektricitet sendes til brugerne: de bruger blot den elektricitet, der sendes til dem, og behøver ikke at bekymre sig om, hvor elektriciteten kommer fra, eller hvordan den er fremstillet og bragt til dem. Hver måned betaler de kun for det, de har brugt, og ikke mere. Tanken bag cloud computing er den samme: Brugeren kan blot bruge lagerplads, computerkraft eller udviklingsmiljøer uden at skulle bekymre sig om, hvordan de fungerer bag kulisserne.

Skyen er en metafor for internettet baseret på den måde, som det beskrives i diagrammer over computernetværk. Ligesom skyer i den virkelige verden skjuler dele af himlen, skjuler skyen i computerverdenen den komplekse infrastruktur, der får internettet til at fungere. Det er en form for databehandling, hvor it-relaterede handlinger leveres "som en tjeneste", så brugerne kan få adgang til disse tjenester via internettet ("i skyen"). De behøver ikke at kende eller kontrollere de bagvedliggende teknologier, hvilket forhindrer dem i at løbe ind i etiske og juridiske problemer.

Ifølge IEEE er cloud computing et koncept, hvor oplysninger placeres på servere og sendes via internettet til andre enheder som f.eks. computere, bærbare computere, håndholdte enheder og sensorer. Det omfatter idéen om at have software som en tjeneste (SaaS), såsom Web 2.0, som er afhængig af internettet for at opfylde brugernes behov. Google har f.eks. lavet flere kontorpakke-apps, som man får adgang til fra en webbrowser. I modsætning til anden software, der udfører de samme opgaver, herunder Microsoft Office, opbevares softwaren og dataene på Googles servere og ikke på den maskine, hvor de bruges.


   Zoom
 

Kort

Sammenligninger

Cloud computing bliver ofte forvekslet med andre idéer:

  • grid computing: en form for distribueret databehandling, hvor en "super og virtuel computer" består af en klynge af netværksforbundne, løst koblede computere, der arbejder sammen om at udføre meget store opgaver
  • utility computing: pakning af computerressourcer, f.eks. beregning og lagring, leveres som en målt tjeneste, der skal betales i lighed med en traditionel offentlig tjenesteydelse som f.eks. elektricitet
  • autonom databehandling: computersystemer, der er i stand til at styre sig selv.

Cloud computing anvender ofte grid computing, har autonome egenskaber og faktureres som forsyningsselskaber, men cloud computing kan ses som et naturligt næste skridt fra grid-utility-modellen. Nogle vellykkede cloud-arkitekturer har kun lidt eller ingen centraliseret infrastruktur eller faktureringssystemer, herunder peer-to-peer-netværk som BitTorrent og Skype.

Arkitektur

Størstedelen af cloud computing-infrastrukturen består i øjeblikket af pålidelige tjenester, der leveres via datacentre, som er bygget på computer- og lagervirtualiseringsteknologier. Tjenesterne er tilgængelige overalt i verden, og skyen fremstår som et enkelt adgangspunkt for alle forbrugernes computerbehov. Kommercielle tilbud skal opfylde kundernes krav til servicekvalitet og tilbyder typisk aftaler om serviceniveau. Åbne standarder og open source-software er også af afgørende betydning for væksten i cloud computing.

Egenskaber

Da kunderne generelt ikke ejer infrastrukturen eller kender alle detaljer om den, har de hovedsagelig adgang til eller lejer den, så de kan forbruge ressourcer som en tjeneste og betaler måske for det, de ikke har brug for, i stedet for det, de faktisk har brug for at bruge. Mange cloud computing-udbydere anvender en utility computing-model, der svarer til den måde, hvorpå traditionelle offentlige forsyningsvirksomheder som f.eks. elektricitet forbruges, mens andre faktureres på abonnementsbasis. Ved at dele forbrugs- og "immateriel" computerkraft mellem flere "lejere" kan udnyttelsesgraden forbedres (da servere ikke står ubenyttede hen), hvilket kan reducere omkostningerne betydeligt og samtidig øge hastigheden på applikationsudviklingen.

En sideeffekt af denne fremgangsmåde er, at "computerkapaciteten stiger dramatisk", da kunderne ikke behøver at planlægge for spidsbelastninger. Indførelsen er blevet muliggjort af "øget højhastighedsbåndbredde", som gør det muligt at få de samme svartider fra centraliseret infrastruktur på andre steder.

Leverandører

Cloud computing drives af udbydere som Google, Amazon.com og Yahoo! samt af traditionelle leverandører som IBM, Intel, Microsoft, HP og SAP. Det kan anvendes af alle slags brugere, uanset om det er enkeltpersoner eller store virksomheder. De fleste internetbrugere bruger i øjeblikket cloud-tjenester, selv om de ikke er klar over det. Webmail er f.eks. en cloud-tjeneste, ligesom Facebook og Wikipedia og synkronisering af kontaktlister og online sikkerhedskopiering af data.


 

Historie

Cloud er en metafor for internettet eller mere generelt for komponenter og tjenester, som forvaltes af andre.

Det underliggende koncept går tilbage til 1960, hvor John McCarthy udtrykte sin mening om, at "beregning måske en dag vil blive organiseret som en offentlig tjenesteydelse", og udtrykket Cloud blev allerede brugt kommercielt i begyndelsen af 1990'erne til at henvise til store ATM-netværk. Ved begyndelsen af det 21. århundrede var der begyndt at dukke cloud computing-løsninger op på markedet, selv om der på dette tidspunkt var mest fokus på software som en tjeneste.

Amazon.com spillede en nøglerolle i udviklingen af cloud computing, da de opgraderede deres datacentre efter dotcom-boblen og gav adgang til deres systemer via Amazon Web Services i 2002 på et utility computing-basis. De fandt ud af, at den nye cloud-arkitektur resulterede i betydelige interne effektivitetsforbedringer.

I 2007 var der stigende aktivitet, herunder Google, IBM og en række universiteter, der startede store forskningsprojekter om cloud computing, omkring det tidspunkt, hvor begrebet begyndte at blive populært i den almindelige presse. Det var et varmt emne i midten af 2008, og der var planlagt adskillige cloud computing-arrangementer.

I august 2008 bemærkede Gartner, at "organisationer skifter fra virksomhedsejede hardware- og softwareaktiver til servicebaserede modeller baseret på brug", og at "det forventede skift til cloud computing vil resultere i en dramatisk vækst i it-produkter på nogle områder og i betydelige reduktioner på andre områder".


 

Politiske spørgsmål

Skyer krydser mange landegrænser og "kan være den ultimative form for globalisering". Som sådan er den genstand for komplekse geopolitiske spørgsmål, hvor udbyderne skal opfylde mange juridiske restriktioner for at kunne levere tjenester til et globalt marked. Dette går tilbage til internettets tidlige dage, hvor libertære tænkere mente, at "cyberspace var et særskilt sted, der krævede sine egne love og retlige institutioner"; forfatteren Neal Stephenson forestillede sig dette som en lille ø som en datahavn i sin klassiske science fiction-roman Cryptonomicon.

Selv om der er gjort en indsats for at tilpasse det juridiske miljø (f.eks. US-EU Safe Harbor), håndterer udbydere som Amazon Web Services normalt internationale markeder (typisk USA og EU) ved at installere lokal infrastruktur og give kunderne mulighed for at vælge deres lande. Der er dog stadig bekymringer om sikkerhed og privatlivets fred for enkeltpersoner på forskellige regeringsniveauer (f.eks. USA PATRIOT Act og brug af nationale sikkerhedsbreve og afsnit II i Electronic Communications Privacy Act, Stored Communications Act).


 

Juridiske spørgsmål

I marts 2007 ansøgte Dell om at få varemærkebeskyttet udtrykket "cloud computing" i USA. Dell modtog en "Notice of Allowance" i juli 2008, som efterfølgende blev annulleret den 6. august, hvilket resulterede i en formel afvisning af varemærkeansøgningen mindre end en uge senere.

I november 2007 udgav Free Software Foundation Affero General Public License (forkortet Affero GPL og AGPL), en version af GPLv3, der er designet til at lukke et juridisk smuthul i forbindelse med fri software, der er designet til at blive kørt over et netværk, især software som en tjeneste. I henhold til AGPL-licensen skal udbydere af applikationstjenester frigive alle ændringer, de foretager i en AGPL-open source-kode.


 

Arkitektur

Cloud-arkitektur er systemarkitekturen for de softwaresystemer, der er involveret i leveringen af cloud computing (f.eks. hardware og software), som er designet af en cloud-arkitekt, der typisk arbejder for en cloud-integrator. Den omfatter typisk flere cloud-komponenter, der kommunikerer med hinanden via programmeringsgrænseflader for applikationer (normalt webtjenester).

Dette svarer meget til Unix-filosofien om at have flere programmer, der gør én ting godt og arbejder sammen via universelle grænseflader. Kompleksiteten kontrolleres, og de resulterende systemer er mere overskuelige end deres monolitiske modstykker.

Cloud-arkitekturen udvider sig til klienten, hvor webbrowsere og/eller softwareapplikationer bruges til at få adgang til cloud-applikationer.

Cloud storage-arkitekturen er løst koblet, hvor metadataoperationer er centraliseret, hvilket gør det muligt for dataknudepunkterne at skalere i hundredvis, idet de hver især uafhængigt leverer data til applikationer eller brugere.



  Zoom
 

Vigtigste egenskaber

  • Minimerede kapitaludgifter, derfor lav adgangsbarriere, da infrastrukturen er ejet af udbyderen og ikke skal købes til engangsopgaver eller sjældne intensive computeropgaver. Tjenesterne er typisk tilgængelige for eller er specifikt rettet mod detailforbrugere og små virksomheder.
  • Uafhængighed af enhed og placering, som gør det muligt for brugerne at få adgang til systemer uanset hvor de befinder sig, eller hvilken enhed de bruger (f.eks. pc, mobil, ... osv.).
  • Multitenancy, der gør det muligt at dele ressourcer (og omkostninger) mellem en stor gruppe af brugere, hvilket giver mulighed for:
    • Centralisering af infrastruktur i områder med lavere omkostninger (f.eks. fast ejendom, elektricitet)
    • Kapaciteten ved spidsbelastning øges (brugerne behøver ikke at konstruere til de højest mulige belastningsniveauer)
    • Udnyttelse og effektivitetsforbedringer for systemer, der ofte kun bruges 10-20 %.
  • Ydelsen overvåges og er ensartet, men kan påvirkes af utilstrækkelig båndbredde eller høj netværksbelastning.
  • Pålidelighed ved hjælp af flere redundante sites, hvilket gør den velegnet til forretningskontinuitet og katastrofeberedskab, men it- og forretningsledere kan ikke gøre meget, når de rammes af en afbrydelse. Historiske data om udfald i skyen er registreret i Cloud Computing Incidents Database.
  • Skalerbarhed, der hurtigt opfylder ændrede brugerkrav uden at skulle konstruere til spidsbelastninger. Massiv skalerbarhed og store brugerbaser er almindelige, men ikke et absolut krav.
  • Sikkerhed, som typisk forbedres på grund af centralisering af data, øgede sikkerhedsfokuserede ressourcer osv., men som giver anledning til bekymring om tab af kontrol over visse følsomme data. Adgange logges typisk, men det kan være vanskeligt eller umuligt at få adgang til selve revisionslogfilerne.
  • Bæredygtighed gennem bedre udnyttelse af ressourcer, mere effektive systemer og CO2-neutralitet.

 

Sikkerhed og privatlivets fred

Cloud computing giver anledning til problemer med privatlivets fred, fordi tjenesteudbyderen til enhver tid kan få adgang til de data, der befinder sig i skyen. Den kan ved et uheld eller med vilje ændre eller slette oplysninger. Mange cloud-udbydere kan dele oplysninger med tredjeparter, hvis det er nødvendigt af hensyn til lov og orden, uden at der foreligger en dommerkendelse. Det er tilladt i deres privatlivspolitikker, som brugerne skal acceptere, før de begynder at bruge cloud-tjenesterne. Løsningerne på spørgsmålet om beskyttelse af privatlivets fred omfatter politikker og lovgivning samt slutbrugernes valg af, hvordan data lagres.


 

Komponenter

Ansøgning

En cloud-applikation påvirker cloud-modellen for softwarearkitektur og eliminerer ofte behovet for at installere og køre applikationen på kundens egen computer, hvilket reducerer vedligeholdelse af software, løbende drift og support. For eksempel:

Kunde

En cloud-klient er computerhardware og/eller computersoftware, som er afhængig af skyen til levering af applikationer, eller som er specielt designet til levering af cloud-tjenester, og som i begge tilfælde er stort set ubrugelig uden en sky. Eksempelvis:

Infrastruktur

Cloud-infrastruktur (f.eks. infrastruktur som en tjeneste) er levering af computerinfrastruktur (typisk et platformvirtualiseringsmiljø) som en tjeneste. F.eks:

  • Fuld virtualisering (GoGrid, Skytap)
  • Grid computing (Sun Grid)
  • Styring (RightScale)
  • Paravirtualisering (Amazon Elastic Compute Cloud)

Platform

En cloud-platform (f.eks. Platform as a service) (levering af en computerplatform og/eller en løsningsstack som en tjeneste) gør det lettere at implementere applikationer uden de omkostninger og den kompleksitet, der er forbundet med køb og forvaltning af de underliggende hardware- og softwarelag. Eksempelvis:

  • Rammer for webapplikationer
    • Python Django (Google App Engine)
    • Ruby on Rails (Heroku)
  • Webhosting (Mosso)
  • Proprietær (Azure, Force.com)

Service

En cloud-tjeneste (f.eks. webtjeneste) er "softwaresystem[er] designet til at understøtte interoperabel maskine-til-maskine-interaktion over et netværk", som kan tilgås af andre cloud computing-komponenter, software (f.eks. software plus tjenester) eller slutbrugere direkte. For eksempel:

  • Identitet (OAuth, OpenID)
  • Integration (Amazon Simple Queue Service)
  • Kortlægning (Google Maps, Yahoo! Maps)
  • Betalinger (Amazon Flexible Payments Service, Google Checkout, PayPal)
  • Søgning (Alexa, Google Custom Search, Yahoo! BOSS)
  • Andre (Amazon Mechanical Turk)

Opbevaring

Cloud storage er levering af datalagring som en tjeneste (herunder databaselignende tjenester), der ofte faktureres på et utility computing-grundlag (f.eks. pr. gigabyte pr. måned). F.eks:

  • Database (Amazon SimpleDB, Google App Engine's BigTable datastore)
  • Netværkstilsluttet lagring (MobileMe iDisk-komponent, Nirvanix CloudNAS)
  • Synkronisering (Live Mesh Live Desktop-komponent, MobileMe push-funktioner)
  • Webservice (Amazon Simple Storage Service, Nirvanix SDN)

Traditionelle lagerleverandører er for nylig begyndt at tilbyde deres egen form for cloud-lagring, nogle gange i forbindelse med deres eksisterende softwareprodukter (f.eks. Symantecs Online Storage for Backup Exec Archived 2008-11-27 at the Wayback Machine). Andre fokuserer på at levere en ny form for back-end storage, der er optimalt designet til at levere cloud storage (EMC's Atmos), kategorisk kendt som Cloud Optimized Storage.


 

Roller

Udbyder

En cloud computing-udbyder eller udbyder af cloud computing-tjenester ejer og driver cloud computing-systemer, der tjener en anden. Dette kræver normalt, at der bygges og forvaltes nye datacentre. Nogle organisationer får nogle af fordelene ved cloud computing ved at blive "interne" cloud-leverandører og betjene sig selv, selv om de ikke drager fordel af de samme stordriftsfordele og stadig skal planlægge for spidsbelastninger. Barrieren for at komme ind på markedet er også betydeligt højere, da der kræves kapitaludgifter, og fakturering og forvaltning skaber nogle overheadomkostninger. Men selv små organisationer kan opnå betydelige fordele med hensyn til driftseffektivitet og hurtighed, og serverkonsolidering og virtualisering er allerede i gang med at blive implementeret. Amazon.com var den første af disse udbydere, som moderniserede sine datacentre, der ligesom de fleste computernetværk kun brugte 10 % af deres kapacitet på et hvilket som helst tidspunkt for at give plads til lejlighedsvise spidsbelastninger. De åbnede det for udenforstående som Amazon Web Services i 2002 på et utility computing-basis.

En bruger er en forbruger af cloud computing. Brugernes privatliv i forbindelse med cloud computing er blevet et stigende problem. Brugernes rettigheder er også et problem, som er ved at blive løst gennem en fællesskabsindsats for at udarbejde en lov om rettigheder (som i øjeblikket er i udkast).

Sælger

En leverandør sælger produkter og tjenester, der letter levering, indførelse og brug af cloud computing. For eksempel:

  • Computerhardware (Dell, HP, IBM, Sun Microsystems)
    • Lagring (3PAR, EMC, MogileFS)
    • Infrastruktur (Solace Systems, Layer 7 Technologies, F5 Networks)
  • Computerprogrammer (3tera, GigaSpaces, Hadoop)

 

Standarder

En cloud-standard er en af en række eksisterende (typisk lette) åbne standarder, der har fremmet væksten af cloud computing, herunder:

  • Ansøgning
  • Kunde
    • Browsere (AJAX)
    • Offline (HTML 5)
  • Infrastruktur
    • Virtualisering (OVF)
  • Platform
    • Løsningsstacks (LAMP, rumbaseret arkitektur)
  • Service
    • Data (XML, JSON)
    • Webtjenester (REST)
  • Opbevaring


 

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er cloud computing?


A: Cloud computing er når computertjenester leveres af en virksomhed eller et sted uden for det sted, hvor de anvendes. Det svarer til den måde, hvorpå elektricitet sendes til brugerne, så de kan få adgang til disse tjenester via internettet ("i skyen").

Spørgsmål: Hvordan fungerer cloud computing?


Svar: Brugeren kan simpelthen bruge lagerplads, computerkraft eller udviklingsmiljøer uden at skulle bekymre sig om, hvordan de fungerer bag kulisserne. Skyen skjuler den komplekse infrastruktur, der får internettet til at fungere, og gør det muligt at levere it-relaterede handlinger "som en tjeneste".

Spørgsmål: Hvad er et eksempel på cloud computing?


A: Et eksempel på cloud computing er Googles kontorpakke-apps, som man får adgang til fra en webbrowser. I modsætning til anden software, der udfører de samme opgaver, herunder Microsoft Office, er softwaren og dataene lagret på Googles servere i stedet for på den maskine, hvor de anvendes.

Spørgsmål: Hvad siger IEEE om cloud computing?


A: Ifølge IEEE er cloud computing et koncept, hvor oplysninger placeres på servere og sendes via internettet til andre enheder som f.eks. computere, bærbare computere, håndholdte enheder og sensorer. Det omfatter også software som en tjeneste (SaaS) som f.eks. web 2.0, der er afhængig af internettet for at opfylde brugernes behov.

Spørgsmål: Hvad behøver brugerne ikke at vide eller kontrollere i forbindelse med brugen af cloud-tjenester?


Svar: Brugerne behøver ikke at kende eller kontrollere teknologierne bag brugen af cloud-tjenester for at undgå at løbe ind i etiske og juridiske problemer.

Spørgsmål: Hvordan er det at betale for elektricitet sammenlignet med at betale for cloud-tjenester?


A: Ligesom når man betaler for elektricitet hver måned, betaler man kun for det, man har brugt, og ikke mere; på samme måde betaler man for cloud-tjenester kun for det, man bruger, og ikke mere.

AlegsaOnline.com - 2020 / 2023 - License CC3