Linux (GNU/Linux): Open source-styresystem, kerne og distributioner

I 1980'erne var der mange, der gerne brugte et styresystem kaldet Unix. Men fordi det begrænsede brugeren i at dele og forbedre systemet, lavede nogle mennesker et nyt styresystem, der fungerede som Unix, men som alle kunne dele og forbedre. MINIX, der lignede Unix, blev brugt som et undervisningsværktøj for universitetsstuderende til at lære, hvordan operativsystemer fungerede. MINIX begrænsede også, at brugerne kunne dele og forbedre det.

En gruppe mennesker kaldet GNU-projektet skrev forskellige dele af et nyt styresystem kaldet G.N.U., men det havde ikke alle de dele, som et styresystem skal have for at fungere. I 1991 begyndte Linus Torvalds at arbejde på en erstatning for MINIX, som ville være gratis at bruge, og som ikke ville koste noget. Linus startede projektet, da han gik på universitetet i Helsinki. Dette blev i sidste ende Linux-kernen.

Linus Torvalds delte Linux-kernen på nogle internetgrupper for MINIX-brugere. Linus kaldte først styresystemet for "Freax". Navnet Freax kom af en sammenføjning af de engelske ord "free" og "freak" og tilføjede et X til navnet, fordi Unix har et X i sit navn. Ari Lemmke, som arbejdede sammen med Linus på universitetet, var ansvarlig for de servere, som Freax blev gemt på. Ari syntes ikke, at Freax var et godt navn, så han kaldte projektet for "Linux" uden at spørge Linus. Senere blev Linus enig i, at Linux var et bedre navn for hans projekt.

Linux var i begyndelsen afhængig af softwarekode fra MINIX. Men da koden fra G.N.U.-systemet var gratis tilgængelig, besluttede han, at det ville være godt for Linux, hvis det kunne bruge denne kode i stedet for koden fra MINIX, fordi MINIX ikke tillod folk at dele eller ændre den, som de ønskede. G.N.U. General Public License er en softwarelicens, der giver folk mulighed for at ændre enhver del af koden, de ønsker, så længe de deler alle ændringer, de foretager, med de mennesker, de giver deres software til, og giver dem mulighed for at videredistribuere den gratis eller mod betaling . Softwaren fra G.N.U. var alle sammen licenseret under G.N.U. General Public License, så Linus og de andre, der arbejdede på Linux, kunne også bruge den.

For at gøre Linux-kernen egnet til brug med koden fra G.N.U.-projektet begyndte Linus Torvalds at skifte fra sin oprindelige licens (som ikke tillod folk at sælge den) til G.N.U.-GPL. Linux- og G.N.U.-udviklere arbejdede sammen om at integrere G.N.U.-koden med Linux for at skabe et frit styresystem.

Siden 1991 har tusindvis af programmører og virksomheder arbejdet på at gøre Linux bedre, herunder Google.

Linux' maskot er en tegneseriepingvin ved navn "Tux". Når en person ser pingvinen på software og hardware, betyder det, at det vil fungere med Linux og nogle gange med alle systemer, der ligner Unix.

Ideen til pingvinen kom fra Linux-skaberen Linus Torvalds. Billedet blev lavet af en mand ved navn Larry Ewing i en konkurrence om at skabe et logo. Billedet, Tux, vandt ikke, men det blev senere valgt som maskot.

Tux er nu blevet et symbol på Linux og nogle gange endda på open source. Man kan se ham mange forskellige steder, og når folk taler om Linux, tænker de ofte på Tux. Tux har endda været med i mange videospil, f.eks. Super Tux (ligesom Super Mario Bros. ), Tux Racer (hvor spillerne løber med Tux ned ad en iskold bakke) og Pingus (ligesom Lemmings).

Anvendelse på skrivebordet

Selv om der kun findes nogle få Linux-versioner af nogle Mac OS X- og Microsoft Windows-programmer inden for områder som desktop publishing og professionel lyd og video, er der programmer, der er af forholdsvis samme kvalitet som dem, der er tilgængelige til Mac og Windows.

Mange gratis softwareprogrammer, der er populære på Windows, såsom Pidgin, Mozilla Firefox, LibreOffice, Chromium, VLC og GIMP, er tilgængelige til Linux. En voksende mængde proprietær desktop-software kan også bruges under Linux, f.eks. Adobe Flash Player, Spotify og Skype. CrossOver er en proprietær løsning baseret på open source-projektet Wine, som understøtter kørsel af Windows-programmer som Microsoft Office og Adobe Photoshop under Linux.

Servere og supercomputere

Linux er hovedsageligt blevet brugt som et serverstyresystem og er blevet kendt af mange mennesker på dette område; Netcraft rapporterede i februar 2008, at fem af de ti bedste internethostingfirmaer kører Linux på deres webservere. Dette skyldes dets stabilitet og oppetid, og det faktum, at desktop-software med en grafisk brugergrænseflade til servere ofte er unødvendig.

Linux er almindeligt anvendt som operativsystem til supercomputere. I november 2017 kørte alle de 500 største supercomputere Linux.

I 1992 forklarede Torvalds, hvordan han udtaler ordet Linux:

Torvalds har stillet en lydprøve til rådighed, som viser hans egen udtale på engelsk og svensk.

Nogle engelsktalende udtaler navnet som lee-narks eller lee-nix eller lie-nix. Ifølge Torvalds er det en forkert udtale. ^[]

En undersøgelse af Red Hat Linux 7.1 fra 2001 viste, at denne distribution havde 30 millioner linjer kode. Undersøgelsen viste, at Red Hat 7.1 krævede omkring 8.000 års tid at udvikle. Undersøgelsen viste også, at hvis al denne software var blevet fremstillet på proprietær vis, ville det have kostet omkring 1,08 milliarder dollars at fremstille i USA. Pr. 7. marts 2011 ville Linux-kernen koste omkring 3 mia. dollars.

Version 3.10 af Linux-kernen, der blev udgivet i juni 2013, har 15 millioner kodelinjer, mens version 4.1, der blev udgivet i juni 2015, er vokset til over 19,5 millioner kodelinjer af næsten 14.000 programmører.

Størstedelen af koden (ca. 71 %) blev skrevet i programmeringssproget C, men der blev også brugt mange andre sprog, herunder C++, assembler, Perl, Python, Fortran og forskellige shell-sprog. Lidt mere end halvdelen af alle kodelinjer var licenseret under GPL.

Folk, der ønsker at få Linux, kan downloade det fra internettet eller købe det fra en butik eller et websted. Nogle gange har bøger og blade om Linux et C.D. eller D.V.D. med Linux på. En bestemt version af Linux kaldes en "distribution" eller "distro". En Linux-version har Linux-kernen og G.N.U.-software og nogle ekstra programmer, som måske ikke er en del af G.N.U. Forskellige versioner indeholder forskellige ekstraprogrammer. De versioner, der bruges af flest mennesker, omfatter bl.a:

• Linux Mint
• Ubuntu
• Arch Linux
• CentOS
• Debian
• Fedora
• Gentoo
• Slackware
• openSUSE
• Mageia

Folk betaler måske nogle penge for en version, så de kan få en cd-rom eller dvd og for at hjælpe firmaet med at forbedre deres versioner. Når nogen betaler, er det som regel for at firmaet vil hjælpe brugeren, efter at de har installeret den, hvilket kaldes "support".

Software til Linux omfatter:

• Kernen og skallen.
• Apache giver brugerne mulighed for at køre deres eget websted.
• KDE og GNOME er skrivebordsmiljøer.
• LibreOffice er beregnet til kontorarbejde.
• Mozilla Firefox er en internetbrowser (web).
• GIMP, Inkscape og Blender hjælper folk med at arbejde med billeder.
• Spil som Tux Racer.
• GNU compiler.

Linux-kernen og det meste GNU-software er licenseret under GNU General Public License (GPL). GPL kræver, at enhver, der distribuerer Linux-kernen, skal stille kildekoden (og eventuelle ændringer) til rådighed for modtageren på samme vilkår. I 1997 sagde Linus Torvalds: "At gøre Linux GPL'et var helt klart det bedste, jeg nogensinde har gjort". Andre vigtige komponenter i et Linux-system kan anvende andre licenser; mange biblioteker anvender GNU Lesser General Public License (LGPL), en type af GPL, der er mindre begrænset, og X Window System anvender MIT-licensen. "Linux" er et varemærke tilhørende Linus Torvalds.

• Liste over Linux-distributioner