Klient-server-arkitektur: Definition og hvordan den fungerer

Klient‑server‑arkitektur: Få en klar definition og forstå, hvordan klienter og servere kommunikerer, forskelle til P2P, to‑lagsstruktur og praktiske web- og netværkseksempler.

Forfatter: Leandro Alegsa

20-10-2025 13:43

Inden for datalogi er klient-server en softwarearkitekturmodel bestående af to roller: klientsystemer og serversystemer, som kommunikerer via et computernetværk eller på den samme computer. En klient-server-applikation er et distribueret system, der består af både klient- og serversoftware. Modellen gør det muligt at fordele arbejdsbyrden effektivt: klientprocessen initierer ofte forbindelsen til serveren, mens serverprocessen normalt lytter og venter på klientanmodninger, behandler dem og returnerer resultater.

Når både klientprocessen og serverprocessen kører på den samme computer, kaldes dette en enkeltopsætning (standalone). I praksis køres klient- og serverkomponenter dog ofte på separate maskiner eller i forskellige containere/tjenester i et datacenter eller i skyen.

En beslægtet arkitektur er peer-to-peer, hvor hver vært eller programinstans både kan fungere som klient og server. I sådanne systemer er ansvar og status ofte symmetriske i modsætning til den centraliserede klient-server-model. Peer-to-peer-arkitekturer forkortes ofte med forkortelsen P2P.

Klient-server-forholdet beskriver, hvordan en klient sender en tjenesteanmodning til en server, hvordan serveren accepterer og behandler anmodningen, og hvordan den returnerer de ønskede oplysninger. Interaktionen mellem klient og server visualiseres ofte med sekvensdiagrammer, som er standardiseret i Unified Modeling Language (UML).

Både klient-server- og P2P-arkitekturer er udbredte i dag. Den grundlæggende type klient-server-arkitektur anvender kun to typer værter: klienter og servere. Denne type kaldes ofte to-niveau arkitektur, hvor klienten udgør det ene lag og serverprocessen det andet.

Klient-server-modellen er en af de fundamentale modeller for netværkscomputere. Mange standardtjenester — som e-mail, webadgang og databaseadgang — er baseret på denne model. For eksempel er en webbrowser et klientprogram, der anmoder om data fra webservere rundt om i verden.

Hvordan fungerer en klient-server-applikation?

Anmodning: Klienten opretter en forbindelse til serveren og sender en forespørgsel (fx HTTP GET/POST, databaseforespørgsel, SMTP-besked).
Behandling: Serveren modtager anmodningen, validerer den, udfører nødvendige operationer (læse/skriv til database, behandle logik eller hente filer) og danner et svar.
Svar: Serveren sender svar tilbage til klienten, som præsenterer eller viderebehandler dataene for brugeren.
Tilstand: Kommunikation kan være stateless (ingen server-side session gemmes mellem anmodninger, fx HTTP uden session) eller stateful (serveren gemmer sessionsoplysninger mellem anmodninger, fx ved visse databaseforbindelser eller game servers).

Typer af klient-server-arkitektur

To-lags (client–server): Klient og server direkte kommunikation. Enkel at udvikle, velegnet til små systemer.
Tre-lags: Præsentationslag (klient), applikationslogik (mellemserver eller applikationsserver) og datalag (database). Øger modularitet og skalerbarhed.
Multilags/n-lags: Yderligere specialiserede lag (f.eks. cache, API-gateways, mikroservices) for større systemer med krav til høj tilgængelighed og vedligeholdelse.

Protokoller og teknologier

Klient-server-systemer bruger en række standardprotokoller afhængigt af tjenesten: HTTP/HTTPS (web), SMTP/IMAP/POP3 (e-mail), FTP/SFTP (filoverførsel), TCP/UDP (transport), SQL over TCP (database), og mange andre. Valget af protokol påvirker ydeevne, pålidelighed og sikkerhed.

Sikkerhed og pålidelighed

Autentifikation og autorisation: Sikre at kun godkendte klienter får adgang, og at adgange er begrænsede efter rettigheder.
Kryptering: Brug af TLS/SSL til at beskytte data under transport.
Inputvalidering: Forebyg angreb som SQL-injektion og XSS ved at validere og sanitere input på serveren.
Firewall og netværkssikkerhed: Begræns adgang til servere via netværksregler og segmentering.
Fejltolerance: Redundans, back-up og overvågning for at sikre høj tilgængelighed og hurtig genopretning ved fejl.

Skalering og ydeevne

Skalering af klient-server-systemer kan ske på flere måder:

Vertikal skalering: Øge ressourcer (CPU, RAM) på enkelte servere.
Horisontal skalering: Tilføje flere serverinstanser bag en load balancer for at fordele belastningen.
Caching: Reducere belastning på servere/database ved at cache ofte anvendte svar (f.eks. via CDN eller in-memory caches).
Asynkron behandling: Bruge køer og baggrundsprocesser til at afvikle tunge opgaver uden at blokere klientrespons.

Fordele og ulemper

Fordele: Centraliseret styring af data og logik, nemmere sikkerhedskontrol og backup, skalerbarhed via serverarkitektur, klar rollefordeling mellem klient og server.
Ulemper: Centraliseret server kan blive enkelt fejlpunkt, kræver oftest mere infrastruktur og vedligeholdelse, potentielt højere latenstid hvis netværksforbindelsen er langsom.

Sammenligning med peer-to-peer

Klient-server er centraliseret: serveren tilbyder ressourcer og tjenester, klienten forbruger dem. I P2P kan hver node både tilbyde og forbruge tjenester, hvilket øger decentralisering og robusthed for visse applikationer (fx fildeling), men ofte på bekostning af central kontrol og konsistens.

Eksempler på anvendelse

Webtjenester: Browser (klient) → webserver (server) via HTTP/HTTPS.
E-mail: Mailklient → mailserver via SMTP, IMAP eller POP3.
Databaser: Applikation (klient) → databaseserver, fx ved forespørgsler i SQL.
Fjernadgang og API’er: Mobilapp eller frontend kommunikerer med backend-API’er.

Implementeringsovervejelser

Stateless vs stateful: Stateløse design er ofte nemmere at skalere og fejltolerere; stateful kræver sessionstyring eller delte datalagre.
Observabilitet: Logging, metrics og tracing hjælper med at forstå systemets adfærd og fejlfinde i distribuerede miljøer.
Deployment: Moderne deploymentmønstre omfatter containere, orkestrering (f.eks. Kubernetes) og microservices, som påvirker, hvordan klient-server-komponenter designes og skaleres.

Samlet set er klient-server-arkitekturen en fleksibel og veletableret model til opbygning af netværksapplikationer. Den klarlægger roller, gør vedligeholdelse og sikkerhed lettere og kan udvides til både små og meget store systemer ved hjælp af etablerede designmønstre og teknologier.

Et peer-to-peer-baseret netværk.

Et netværk baseret på én server.

Kundernes egenskaber

Initierer altid anmodninger til servere.
Venter på svar.
Modtager svar.
Opretter normalt forbindelse til et lille antal servere ad gangen.
Interagerer normalt direkte med slutbrugerne ved hjælp af en brugergrænseflade som f.eks. en grafisk brugergrænseflade.

Serveregenskaber

Du skal altid vente på en anmodning fra en af kunderne.
Betjener klienternes anmodninger og svarer derefter klienterne med de ønskede data.
En server kan kommunikere med andre servere med henblik på at betjene en klientanmodning.
Hvis der er behov for yderligere oplysninger for at behandle en anmodning (eller hvis der er indført sikkerhed), kan en server anmode om yderligere data (adgangskoder) fra en klient, før den behandler en anmodning.
Slutbrugere interagerer typisk ikke direkte med en server, men bruger en klient.

Fordele

I de fleste tilfælde gør en klient-server-arkitektur det muligt at fordele et computersystems roller og ansvarsområder på flere uafhængige computere, som kun er kendt af hinanden via et netværk, så en af fordelene ved denne model er, at den er lettere at vedligeholde. Det er f.eks. muligt at udskifte, reparere, opgradere eller endog flytte en server, mens klienterne ikke er klar over og ikke påvirkes af denne ændring. Denne uafhængighed af ændringer kaldes også for indkapsling.
Alle data gemmes på serverne, som generelt har bedre sikkerhedskontrol end de fleste klienter. Serverne kan bedre kontrollere adgang og ressourcer for at sikre, at kun klienter med de rette tilladelser kan få adgang til og ændre data.
Da datalagring er centraliseret, er det meget lettere at administrere opdateringer af dataene, end det ville være muligt i en P2P-arkitektur. I en P2P-arkitektur kan det være nødvendigt at distribuere og anvende dataopdateringer til hver enkelt "peer" i netværket, hvilket er både tidskrævende og fejlbehæftet, da der kan være tusindvis eller endog millioner af peers.
Der findes allerede mange avancerede klient-server-teknologier, som er udviklet med henblik på at sikre sikkerhed, brugervenlige grænseflader og brugervenlighed.
Den fungerer med flere forskellige klienter med forskellige specifikationer.

Ulemper

Blokering af netværkstrafik er et af problemerne i forbindelse med klient-server-modellen. Efterhånden som antallet af samtidige klientforespørgsler til en given server stiger, kan serveren blive overbelastet. Dette kan sammenlignes med et P2P-netværk, hvor båndbredden faktisk øges, efterhånden som der tilføjes flere knuder, da P2P-netværkets samlede båndbredde kan beregnes som summen af båndbredderne for hver enkelt knude i netværket.
Hvis man sammenligner klient-server-modellen med Peer to Peer-modellen, kan klienternes anmodninger ikke imødekommes, hvis en server fejler, men i P2P-netværk er serverne normalt fordelt på mange knudepunkter. Selv hvis en eller flere knudepunkter svigter, f.eks. hvis en knudepunkt ikke kan downloade en fil, bør de resterende knudepunkter stadig have de data, der er nødvendige for at fuldføre downloadingen.

Eksempler

Specifikke typer klienter omfatter: webbrowsere, e-mail-klienter og online chat-klienter.
Specifikke typer af servere omfatter: webservere, FTP-servere, databaseservere, e-mail-servere, filservere, printservere. De fleste webtjenester er også typer af servere.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er klient-server softwarearkitektur?

Svar: Klient-server-softwarearkitektur er en model, der består af to dele, klientsystemer og serversystemer, der begge kommunikerer via et computernetværk eller på den samme computer.

Spørgsmål: Hvordan fungerer en klient-server-applikation?

Svar: En klient-server-applikation er et distribueret system, der består af både klient- og serversoftware. Klientprocessen starter altid en forbindelse til serveren, mens serverprocessen altid venter på anmodninger fra en klient.

Spørgsmål: Hvad sker der, når både klient- og serverprocessen kører på den samme computer?

Svar: Når både klient- og serverprocessen kører på den samme computer, kaldes dette for en single seat-opsætning.

Spørgsmål: Hvilke fordele giver det at bruge en klient-serverapplikation?

Svar: Ved at bruge et klient-serverprogram kan arbejdsbyrder deles bedre mellem flere computere eller brugere.

Spørgsmål: Hvem initierer forbindelser i klientserverapplikationer?

Svar: Det er altid klientprocessen, der starter forbindelserne i klientserverapplikationer.

Spørgsmål: Hvem venter på anmodninger i klientserverprogrammer?

Svar: Serverprocessen venter altid på anmodninger i klientserverapplikationer.

Spørgsmål: Hvordan kan flere computere eller brugere dele arbejdsbyrder med hinanden?

Svar: Flere computere eller brugere kan dele arbejdsbyrder ved hjælp af et distribueret system som f.eks. et klientserverprogram.

Søge