Paradigme
Inden for videnskabsfilosofi er et paradigme en måde at tænke på et problem på. Ordet kommer af græsk παράδειγμα (paradeigma), "mønster, eksempel, prøve" fra verbet παραδείκνυμι (paradeiknumi), "udstille, repræsentere, udstille" og det fra παρά (para), "ved siden af, ud over" og δείκνυμι (deiknumi), "vise, påpege". Paradigme kan også bruges til at henvise til et sæt af idéer om et givet emne. Ideen om, at Jorden er universets centrum, eller at Jorden og andre planeter bevæger sig rundt om solen, er eksempler på paradigmer. En af de første moderne personer, der brugte ordet, var Georg Christoph Lichtenberg (1742-1799), en matematiker og videnskabsmand fra det 18. århundrede.
I retorikken er paradeigma kendt som en type bevis. Formålet med paradeigma er at give publikum en illustration af lignende hændelser. Denne illustration er ikke beregnet til at føre publikum til en konklusion, men den bruges til at hjælpe dem med at lede dem derhen. En personlig revisor er en god sammenligning af paradeigma for at forklare, hvordan det er meningen, at det skal lede publikum. Det er ikke en personlig revisors opgave at fortælle deres klient nøjagtigt, hvad han skal bruge sine penge på (og hvad han ikke skal bruge dem på), men at vejlede klienten om, hvordan pengene skal bruges ud fra deres økonomiske mål. Anaximenes definerede paradeigma som "handlinger, der tidligere har fundet sted, og som ligner eller er det modsatte af dem, som vi nu diskuterer". Aristoteles bruger ordet på en lignende måde, nemlig i induktiv logik. normalt bruges induktion til at komme fra en række specielle tilfælde til et generelt tilfælde. Aristoteles bruger ordet til at komme fra et specialtilfælde til et andet.
Det oprindelige græske udtryk παράδειγμα (paradeigma) blev brugt i græske tekster som Platons Timaios (28A) som den model eller det mønster, som Demiurgen (guden) brugte til at skabe kosmos. Udtrykket havde en teknisk betydning inden for grammatik: Merriam-Webster-ordbogen fra 1900 definerer kun den tekniske anvendelse i forbindelse med grammatik eller, inden for retorikken, som betegnelse for en illustrativ parabel eller fabel. Inden for lingvistik brugte Ferdinand de Saussure paradigme til at betegne en klasse af elementer med ligheder.
En statue af Lichtenberg i Göttingen, hvor han underviste.
Anden side
Spørgsmål og svar
Q: Hvad betyder ordet "paradigme"?
A: Paradigme er en måde at tænke på om et problem eller et sæt af idéer om et givet emne.
Spørgsmål: Hvem var en af de første personer, der brugte udtrykket "paradigme"?
Svar: Georg Christoph Lichtenberg var en af de første moderne mennesker, der brugte udtrykket "paradigme".
Spørgsmål: Hvordan bruges paradigma i retorikken?
A: I retorikken bruges paradeigma som en form for bevis ved at give publikum en illustration af lignende hændelser for at hjælpe dem med at lede dem hen imod en konklusion.
Spørgsmål: Hvordan definerede Anaximenes paradeigma?
A: Anaximenes definerede paradeigma som "handlinger, der har fundet sted tidligere, og som ligner eller er det modsatte af dem, som vi nu diskuterer".
Spørgsmål: Hvordan brugte Aristoteles paradigme i den induktive logik?
Svar: Aristoteles brugte paradigme i induktiv logik til at komme fra et specialtilfælde til et andet i stedet for at komme fra en række specialtilfælde til et generelt tilfælde.
Spørgsmål: Hvad var det oprindelige græske udtryk for paradigme?
Svar: Det oprindelige græske udtryk for paradigme var παράδειγμα (paradeigma).
Spørgsmål: I hvilken sammenhæng definerede Merriam-Webster ordbog sin tekniske anvendelse af paradigme?
A: Merriam-Webster-ordbogen fra 1900 definerer den tekniske anvendelse af paradigme kun i forbindelse med grammatik eller, inden for retorikken, som betegnelse for en illustrativ parabel eller fabel.
