Python – åbent, letlæseligt programmeringssprog til AI, web og scripting

Lær Python: åbent, letlæseligt sprog til AI, web og scripting — stort økosystem, hurtig prototyping og perfekt til både begyndere og erfarne udviklere.

Forfatter: Leandro Alegsa

08-02-2026 00:26

Python er et programmeringssprog med åben kildekode. Det er skabt til at være letlæseligt, letforståeligt og kraftfuldt. En hollandsk programmør ved navn Guido van Rossum lavede Python i 1991. Han opkaldte det efter tv-programmet Monty Python's Flying Circus, og sprogets dokumentation og eksempler rummer ofte referencer og vittigheder fra showet.

Python er et fortolket sprog. Det betyder, at kode typisk køres af en fortolker uden først at blive kompileret til maskinkode af brugeren. Fortolkede sprog gør det nemt at ændre kode og hurtigt se resultater i f.eks. en REPL (interaktiv konsol). Som trade-off er fortolkede implementeringer ofte langsommere end programmer skrevet og optimeret i lavniveau-sprog som C. Den mest udbredte referenceimplementation hedder CPython og er skrevet i C.

Hvorfor Python er populært

Python kombinerer flere egenskaber, der gør det attraktivt for både begyndere og erfarne udviklere:

Letlæselighed: Syntaksen er enkel og prioriterer klarhed — indrykning bruges til blokstruktur i stedet for klammeparenteser.
Produktivitet: Høj abstraktionsgrad og et rigt standardbibliotek betyder, at man hurtigt kan skrive fungerende programmer.
Stort økosystem: Der findes biblioteker til dataanalyse (NumPy, pandas), maskinlæring (TensorFlow, PyTorch, scikit-learn), webudvikling (Django, Flask), automation, netværk m.m.
Tværplatform: Python-kode kan køres på Windows, macOS, Linux og mange andre systemer uden større ændringer.
Stor community og dokumentation: Mange pakker, tutorials og undervisningsmaterialer — fra nybegynder til avanceret.

Vigtige tekniske træk

Dynamisk typning: Variabler får typer ved kørselstid; det gør kode kortere, men kan kræve ekstra tests for at fange fejl tidligt. Siden PEP 484 er der også mulighed for valgfri statisk typesystem via type hints (annotationer).
Højere ordens funktioner: Funktioner er førstegangsborgere (first-class), og sprogfunktioner som list comprehensions, generatorer og decorators øger udtrykskraften.
Asynkron programmering: Python understøtter async/await-mønsteret til I/O-bound programmering, hvilket er nyttigt i netværks- og webapplikationer.
Global Interpreter Lock (GIL): CPython har en GIL, som begrænser ægte trådparallelisme i samme proces for CPU-bound opgaver. For at udnytte flere CPU-kerner bruges ofte multiprocessing eller native-udvidelser.
Forskellige implementationer: Udover CPython findes alternativer som PyPy (en implementering med JIT-compilering, som ofte er hurtigere for lange kørsler), Jython (Python på JVM) og IronPython (.NET). For at få C-hastighed kan man også bruge Cython eller skrive udvidelser i C.

Performance og optimering

Python-fokus ligger på udviklerproduktivitet og læsbarhed mere end maksimal køretidshastighed. Når ydeevne er kritisk, er almindelige strategier:

Flytte beregningsintensive dele til moduler skrevet i C/C++ eller bruge biblioteker som NumPy, der udfører tunge opgaver i native kode.
Brug af alternative implementeringer som PyPy for lange kørsler, eller værktøjer som Cython og Numba til at kompilere kritiske sektioner.
Parallelisering ved hjælp af multiprocessing, distribuering eller eksterne services.

Anvendelsesområder

Python bruges bredt i industrien og i forskning:

Dataanalyse og videnskabelig computing: NumPy, pandas, SciPy, Jupyter-notebooks.
Maskinlæring og AI: TensorFlow, PyTorch, scikit-learn og økosystemer til modeludvikling og deployment.
Webudvikling: Frameworks som Django og Flask til både store og små webprojekter.
Scripting og automation: Automatisering af opgaver, batch-scripts og DevOps-værktøjer.
Uddannelse: Pythons enkelhed gør det til et foretrukket første sprog i mange kurser.

Værktøjer og pakkehåndtering

Et par vigtige værktøjer i moderne Python-udvikling:

pip: Standardværktøj til at installere pakker fra Python Package Index (PyPI).
venv / virtualenv: Virtuelle miljøer til at isolere projektets afhængigheder.
Build- og afhængighedsværktøjer: Tools som setuptools, poetry og pipenv bruges til pakkehåndtering og distribution.
REPL og notebooks: Interaktiv udvikling i Python-konsollen eller Jupyter-notebooks er meget udbredt til udforskning og prototyper.

Sprogudvikling og stabilitet

Python-udviklerne vægter stabilitet og bagudkompatibilitet højt. Ændringer i sprogets kerne diskuteres og implementeres gennem PEP’er (Python Enhancement Proposals). Der lægges vægt på at undgå hyppige, små ændringer i referenceimplementationen (CPython), så eksisterende kode fortsat virker på tværs af versioner.

Kom godt i gang

En enkel start med Python:

Installer Python fra den officielle distribution eller via systemets pakkehåndtering.
Kør interaktiv konsol ved at skrive python eller python3 i en terminal — prøv f.eks. print("Hej verden").
Lav et script i en fil med filtypen .py og kør det med python filnavn.py.
Opret et virtuelt miljø: python -m venv venv, aktiver det og brug pip install til at tilføje pakker.

Afsluttende bemærkninger

Det er et vigtigt mål for Python-udviklerne at sørge for, at det er sjovt og intuitivt at bruge Python. Det afspejler sig i sprogets navn og i den venlige, aktive community, som deler kode, tutorials og humor — f.eks. ved at bruge “spam” og “æg” i stedet for standard-foo og -bar i mange eksempler.

Python har hentet inspiration fra andre sprog som C, C++, Java, Perl og Lisp, men har udviklet et klart selvstændigt sprog med fokus på læsbarhed og pragmatisme.

Brug af Python

Python bruges normalt til oprettelse af websteder og programmering, robotisering af opgaver, informationsundersøgelse og informationsrepræsentation. Da det er moderat simpelt at lære, er Python blevet taget i brug af talrige ikke-softwareingeniører som bogholdere og forskere til forskellige regelmæssige virksomheder, såsom koordinering af midler.

Standardbiblioteket består af mange funktioner, der følger med Python, når det installeres. På internettet findes der mange andre biblioteker, som gør det muligt for Python-sproget at gøre flere ting. Disse biblioteker gør det til et kraftfuldt sprog; det kan gøre mange forskellige ting.

Hvorfor er Python så populær?

1) Let at lære og bruge

Python-sproget er ufattelig nemt at bruge og lære for nye amatører og nybegyndere. Python-sproget er et af de mest åbne programmeringssprog, der er tilgængelige i lyset af, at det har arbejdet på sproglig struktur og ikke mudret, hvilket giver mere accent på normalt sprog. På grund af dets enkelhed i indlæring og anvendelse kan python-koder effektivt sammensættes og udføres meget hurtigere end andre programmeringssprog.

2) Erfaren og støttende Python-fællesskab

Python blev udviklet for et godt stykke tid siden, hvilket er meget lang tid for et lokalt programmeringssprog til at udvikle sig og udvikle sig tilstrækkeligt til at hjælpe ingeniører med at gå fra nybegynder- til mesterniveau. Der er en masse dokumentation, vejledninger og videovejledninger til Python-sproget, der er tilgængelige, som studerende og ingeniører af ethvert ekspertiseniveau eller alder kan udnytte og få den forventede hjælp til at forbedre deres indsigt i python-programmeringssproget.

3) Støtte fra anerkendte virksomhedssponsorer

Programmeringssprog udvikles hurtigere, når en virksomhed støtter det. F.eks. støttes PHP af Facebook, Java af Oracle og Sun, Visual Basic og C# af Microsoft. Programmeringssproget Python støttes intensivt af Facebook, Amazon Web Services og især Google.

4) Mange Python-biblioteker og -rammer

På grund af virksomhedens sponsorat og det store stabile lokale område af python har python fantastiske biblioteker, som du kan bruge til at vælge og spare tid og kræfter på det underliggende mønster for forbedring. Der er desuden bunker af cloud media fordele, der får stage support gennem bibliotekslignende apparater, hvilket kan være meget indbringende.

5) Tilpasningsevne, effektivitet, pålidelighed og hastighed

Spørg enhver python-ingeniør, og de vil helt ærligt erklære, at python-sproget er dygtigt, solidt og meget hurtigere end de fleste nuværende sprog. Python kan bruges i næsten alle slags klimaer, og man vil ikke blive konfronteret med nogen form for præsentationsuheld, uanset hvilken fase man arbejder på.

Hvordan kunne du på noget tidspunkt administrere python? Et par ting omfatter

Undersøgelse af oplysninger og AI
Fremskridt på nettet
Robotisering eller forudgående planlægning
Programmering, test og prototyper

Syntaks

Nogle af Pythons syntaks stammer fra C, fordi det er det sprog, Python blev skrevet i. Men Python bruger whitespace til at afgrænse kode: mellemrum eller tabulatorer bruges til at organisere kode i grupper. Dette er anderledes end i C. I C er der et semikolon i slutningen af hver linje, og der bruges parenteser ({}) til at gruppere kode. Brugen af mellemrum til at afgrænse kode gør Python til et meget letlæseligt sprog.

Udsagn og kontrolflow

Pythons udtalelser omfatter:

Tildelingsangivelsen eller =-tegnet. I Python betyder udsagnet x = 2, at navnet x er bundet til det hele tal 2. Navne kan være bundet til mange forskellige typer i Python, hvilket er grunden til, at Python er et dynamisk typet sprog. Du kunne nu f.eks. skrive udsagnet x = 'spam', og det ville virke, men det ville det ikke i et andet sprog som C eller C++.
if-anvisningen, som kører en blok kode, hvis visse betingelser er opfyldt, sammen med else og elif (en sammentrækning af else if fra andre programmeringssprog). Elif-erklæringen kører en blok kode, hvis de tidligere betingelser ikke er opfyldt, men betingelserne for elif-erklæringen er opfyldt. else-anvisningen kører en kodeblok, hvis ingen af de foregående betingelser er opfyldt.
For-anvisningen, som iterer over et iterbart objekt, f.eks. en liste, og binder hvert element i dette objekt til en variabel, der skal bruges i den pågældende kodeblok, hvilket skaber en for-løkke.
while-anvisningen, som kører en blok kode, så længe visse betingelser er opfyldt, hvilket skaber en while-loop.
Def-angivelsen, som definerer en funktion eller metode.
Pass-erklæringen, som betyder "gør ingenting".
Class-erklæringen, som giver brugeren mulighed for at oprette sin egen type objekter, som f.eks. hvad hele tal og strenge er.
Import-erklæringen, som importerer Python-filer til brug i brugerens kode.
print-erklæringen, som udsender forskellige ting til konsollen.

Udtryk

Pythons udtryk omfatter nogle, der ligner andre programmeringssprog, og andre, der ikke ligner dem.

Addition, subtraktion, multiplikation og division, repræsenteret ved +, -. * og /.
Exponenter, repræsenteret ved **.
Python bruger == til at sammenligne to værdier.
Python bruger ordene "and", "or" og "not" til boolske udtryk.

Eksempel

Dette er et lille eksempel på et Python-program. Det viser "Hello World!" på skærmen.

print("Hello World!") # Denne kode gør det samme, men den er længere: ready = True if ready: print("Hello World!")

Python har også noget, der hedder "dynamisk variabeltildeling". Det betyder, at når et tal eller et ord oprettes i et program, behøver brugeren ikke at sige, hvilken type det er. Dette gør det lettere at genbruge variabelnavne, hvilket gør hurtige ændringer enklere. Et eksempel på dette er vist nedenfor. Denne kode laver både et tal og et ord og viser dem begge, idet der kun bruges én variabel.

x = 1 print(x) x = "Word" print(x)

I et "statisk typet" sprog som C ville en programmør være nødt til at sige, om x var et tal eller et ord, før C ville lade programmøren opstille x, og derefter ville C ikke tillade, at typen ændres fra et tal til et ord.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er Python?

A: Python er et open source-programmeringssprog, der er skabt til at være letlæseligt og forståeligt, men alligevel kraftfuldt.

Q: Hvem skabte Python?

A: En hollandsk programmør ved navn Guido van Rossum lavede Python i 1991.

Spørgsmål: Hvordan fandt skaberen af Python frem til navnet?

Svar: Han opkaldte det efter tv-programmet Monty Python's Flying Circus.

Spørgsmål: Er Python et kompileret eller fortolket sprog?

Svar: Det er et fortolket sprog, hvilket betyder, at det ikke behøver at blive kompileret for at kunne køre. En fortolker kører koden på næsten alle slags computere.

Spørgsmål: Hvilke andre programmeringssprog har inspireret Python?

Svar: C, C++, Java, Perl og Lisp har alle været til inspiration for at skabe Python.

Spørgsmål: Hvad er målet for udviklerne, når de foretager ændringer for at forbedre sproget?

A: Udviklerne forsøger at undgå at ændre sproget, indtil de har mange ting at ændre, og de forsøger også at undgå at foretage små reparationer (patches), der ville gøre det hurtigere, men som er uvæsentlige dele af CPython-referenceimplementationen.

Spørgsmål: Hvorfor er det vigtigt for udviklerne at holde python sjovt?

A: At holde python sjovt afspejles i navnet, som er en hyldest til den britiske komikergruppe Monty Pythons, og der anvendes legende tilgange til tutorials og referencematerialer, f.eks. ved at henvise til spam og æg i stedet for foo og bar.

Søge