Magnificat (Marias sang) – Bibelsk tekst, oprindelse og betydning
Magnificat (Marias sang): Oprindelse, bibelsk tekst og dyb betydning — historien, oversættelser og musikalske tolkninger af Marias lovsang.
Magnificat er den sang, som Jomfru Maria sang, da hun fik at vide af englen, at hun skulle føde Guds søn i den kristne mytologi. Det er den historie, der fortælles i Bibelen i Lukas' bog, kapitel 1, vers 46-55. Den er også kendt som Marias sang. "Magnificat" er et latinsk ord, der betyder "ophøjer" (dvs. siger, hvor stor (Gud) er).
Ordene i Magnificat er blevet sat i musik af mange komponister. Disse musikalske opsætninger blev for det meste skrevet til kirkelige handlinger. I den anglikanske kirke synges den altid som en del af den traditionelle aftengudstjeneste (Evensong).
Ligesom alle andre tekster i Det Nye Testamente blev Magnificat oprindeligt skrevet på koine-græsk, men i den vestlige kirke findes det oftest på latin eller på landets sprog.
Oprindelse og tekst
Magnificat står i Lukasevangeliet (Lukas 1,46–55) i forbindelse med Bebudelsen og Visitationen, hvor Maria besøger sin slægtning Elisabet. Teksten begynder på latin med åbningsordet: "Magnificat anima mea Dominum", som på dansk ofte gengives: "Min sjæl ophøjer Herren". Den græske tekst i evangeliet bærer tydelige semitiske træk, og mange forskere mener, at den græske version afspejler en tidligere mundtlig aramæisk formulering fra Marias miljø.
Temaer og teologisk betydning
- Lovprisning: Hovedtemaet er tak og ophøjelse af Gud for hans frelse og barmhjertighed.
- Fattigdom og social omvending: Magnificat indeholder billeder af, at Gud vender verdens orden: de mægtige kastes ned og de lave løftes op; de sultne bliver fyldt, de rige sendes væk tomhændede. Dette understreger både Guds retfærdighed og omsorg for de marginaliserede.
- Fortolkninger af Maria: Sangen fremhæver Maria som forbillede på ydmyg tro og lydighed. I kirkelig tradition er hun ofte blevet set som "den nye Hanna" (med paralleller til Hannahs lovsang i 1 Samuelsbog) og som forbillede for de troendes tillid til Gud.
- Es katologisk og profetisk dimension: Mange ser Magnificat som en profetisk erklæring om Guds frelseshandling, ikke kun for Maria personligt, men som begyndelsen på verdensomvæltende forandring gennem Kristus.
Liturgisk brug
Magnificat har en fast plads i kristen gudstjenesteliv:
- I den romersk-katolske kirke indgår det i tidebønnen som Aftenbøn (Vesper) og bruges ofte i marianske fejringer.
- I den anglikanske tradition er teksten en central del af Evensong og synges jævnligt i kirker og katedraler.
- Også i den ortodokse og lutherske liturgi findes lignende brug af Marias lovsang, omend praksis og tekstlige former kan variere efter tradition.
- Gregorianisk kantilering og særlige melodiske tonesystemer (Magnificat-toner) har gennem århundreder været anvendt til at synge teksten i vestlig liturgi.
Musikalske indstillinger
Magnificat har inspireret komponister fra renæssancen til moderne tid. Den er blevet sat i formelle motetter og store korværker samt i enklere chants og melodier til menighedssang. Blandt historisk kendte kompositionsskoler og komponister, der har skrevet indstillinger af teksten, kan nævnes renæssancen, barokken og videre frem, eksempelvis Palestrina, Monteverdi, Vivaldi og J. S. Bach. I nyere tid har komponister som Arvo Pärt og John Rutter også taget sig af teksten i deres liturgiske eller koncertrammer.
Sprog, oversættelser og teksthistorie
Selvom Lukasevangeliet er bevaret på koine-græsk, blev den latinske udgave i Vulgata (oversat af Hieronymus) den dominerende version i den vesteuropæiske kirke fra middelalderen og frem. I dansk og andre moderne sprog findes flere autoriserede oversættelser; samtidig tilsigter mange musikalske opsætninger og liturgiske tekstsamlinger både at bevare formuleringen i traditionen og at gøre betydningen klar for moderne menigheder.
Historiske og filologiske bemærkninger
Filologer peger på, at Magnificat trækker på Gamle Testamentets sprog og motiver, særligt hymner og profetiske tekster, hvilket gør den til en del af den jødiske bønne- og salmeskat. Manuskripttraditionen i øst og vest har bevaret teksten forholdsvis stabil, men studier af forskellige evangeliehandskrifter hjælper med at forstå formuleringernes oprindelse og oversættelsesmæssige valg.
Kulturel betydning
Ud over sin liturgiske rolle har Magnificat haft stor kulturel gennemslagskraft: den optræder i maleri, ikonografi, kirkekunst og litteratur og fungerer som symbol på håb, social retfærdighed og Guds omsorg for de små. Dens ordlyd bruges fortsat i bønner, salmer og koncerter og har bevaret en central plads i kristne traditioners ekstatiske og profetiske udtryk.
Eksempel på åbningslinjen på latin og dansk:
"Magnificat anima mea Dominum, et exsultavit spiritus meus in Deo salutari meo."
"Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd fryder sig i Gud, min frelser."
Visitationen (da englen besøgte Elisabeth og Maria) i Duc de Berrys tidebog
Tekst
Den latinske tekst fra Vulgata er som følger:
Magnificat anima mea Dominum,
et exsultavit spiritus meus in Deo salutari meo.
Quia respexit humilitatem ancillae suae.
Ecce enim ex hoc beatam me dicent omnes generationes.
Quia fecit mihi magna, qui potens est,
et sanctum nomen eius.
Et misericordia eius a progenie in progenies
timentibus eum.
Fecit potentiam in brachio suo,
dispersit superbos mente cordis sui.
Deposuit potentes de sede
et exaltavit humiles.
Esurientes implevit bonis
et divites dimisit inanes.
Suscepit Israel puerum suum,
recordatus misericordiae suae.
Sicut locutus est ad patres nostros,
Abraham et semini eius in saecula.
Gloria Patri et Filio
et Spiritui Sancto,
sicut erat in principio et nunc et semper
et in saecula saeculorum. Amen.
De engelske ord i Magnificat i den traditionelle oversættelse, som findes i Book of Common Prayer:
Min sjæl priser Herren, min ånd fryder sig over Gud, min frelser, og min ånd fryder sig over Gud, min frelser.
Thi han har set på sin tjenestepiges ydmyghed.
Thi se, fra nu af skal alle slægter kalde mig velsignet.
Thi den mægtige har gjort mig stor, og helligt er hans navn.
Og hans barmhjertighed er over dem, der frygter ham, fra slægt til slægt.
Han har vist sin arm sin styrke, han har spredt de hovmodige i deres hjertes fantasi.
Han har styrtet de mægtige fra deres Plads og ophøjet de ydmyge og sagtmodige.
Han har mættet de sultne med gode ting, og de rige har han sendt tomhændet bort.
Han husker på sin barmhjertighed og har frelst sin tjener Israel, som han lovede vore forfædre, Abraham og hans afkom til evig tid.
Magnificat (Sjælen fryder sig i Herren) fra det romerske Breviarium
Min sjæl forkynder Herrens storhed,
min ånd glæder sig over Gud, min frelser,
thi han har set med velvilje på sin ydmyge tjener.
Fra denne dag skal alle slægter kalde mig velsignet,
den Almægtige har gjort store ting for mig,
og helligt er hans navn.
Han er barmhjertig mod dem, der frygter ham
i hver generation.
Han har vist, at hans arm er stærk,
han har spredt de hovmodige i deres indbildskhed.
Han har styrtet de mægtige ned fra deres troner,
og har opløftet de ydmyge.
Han har fyldt de sultne med gode ting,
og de rige har han sendt tomhændet bort.
Han er kommet sin tjener Israel til hjælp
for han har husket på sit løfte om barmhjertighed,
det løfte, han gav vore fædre,
for Abraham og hans børn til evig tid.
Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,
som det var i begyndelsen, er det nu, og det vil det være til evig tid.
Amen. Alleluia
Relaterede sider
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Magnificat?
A: Magnificat er den sang, som Jomfru Maria sang, efter at Elisabeth havde fortalt hende, at hun skulle føde Guds søn.
Q: Hvor fortælles historien om Magnificat i Bibelen?
A: Historien om Magnificat fortælles i Bibelen i Lukas' bog, kapitel 1, vers 46-55.
Q: Hvad betyder "Magnificat"?
A: "Magnificat" er et latinsk ord, der betyder "ophøjer" (siger, hvor stor [Gud] er).
Q: Hvad har komponisterne gjort med ordene i Magnificat?
A: Komponister har sat musik til ordene i Magnificat.
Q: Hvorfor blev de fleste musikalske udgaver af Magnificat skrevet til gudstjenester?
A: De fleste musikalske bearbejdelser af Magnificat blev skrevet til gudstjenester, fordi det er en religiøs tekst.
Q: Hvor finder man oftest Magnificat i den vestlige kirke?
A: I den vestlige kirke finder man oftest Magnificat på latin eller på landets sprog.
Q: I hvilken kristen kirke synges Magnificat altid som en del af den traditionelle aftengudstjeneste?
A: I den anglikanske kirke synges Magnificat altid som en del af den traditionelle aftengudstjeneste (Evensong).
Søge