Lille Rødhætte

Story

Den mest almindelige version af historien er den, der blev skrevet af brødrene Grimm i det 19. århundrede.^[] Brødrene Grimm lyttede til mange traditionelle historier fra gamle mennesker og skrev dem ned i en bog.^[] Mange "eventyr", som de normalt kaldes, blev gjort bedre kendt af Grimms bog.^[] Titlen på historien er korrekt oversat som "Lille Rødhætte", selv om den normalt er kendt på engelsk som "Little Red Riding Hood".

En pige har fået en rød hue (eller kappe og hætte) på. Hendes mor sender hende ud for at bringe mad til sin syge bedstemor. Moderen fortæller hende, at hun ikke må stoppe undervejs. En ulv ser pigen gå gennem skoven og lægger en plan om at æde hende. Ulven spørger pigen høfligt, hvor hun skal hen. Pigen svarer ham, fordi han virker venlig. Ulven siger til pigen, at hun skal plukke nogle blomster til sin mormor. Mens hun plukker blomster, går ulven hen til bedstemors hus og spiser hende. Han tager bedstemors natskjorte på og lægger sig i hendes seng. Da pigen ankommer til sin bedstemors hus, lægger hun sig i seng med ulven.

I Perrault-versionen bliver pigen overrasket over at se, hvordan hendes "bedstemor" ser ud uden tøj. "Sikke store arme du har!" råber hun. "Så kan jeg bedre kramme dig med!" svarer ulven. Dialogen fortsætter, hvor barnet bemærker andre kropsdele, indtil hun bemærker ulvens store tænder. "Sikke nogle store tænder du har!" råber hun. "Så jeg kan bedre spise dig med dem!" svarer ulven. "Jeg vil æde dig op."

Ulven hopper på barnet og æder pigen. I Grimms version kommer en skovhugger (skovhugger) og skærer ulvens krop op. Han redder bedstemoderen og pigen, som stadig er i live i ulvens mave. Derefter bliver der lagt sten i ulvens krop for at dræbe ulven.

 
I denne tyske billedbog har Rødhætte skænket et glas øl til sin bedstemor.  

Historien om historien

Historien om Rødhætte synes at være blevet fortalt i århundreder i forskellige lande under forskellige navne. I Frankrig er historien sandsynligvis blevet fortalt i mindst 700 år. I Italien findes der flere versioner. Den ene hedder Den falske bedstemor. Der findes også en historie fra Kina, som ligner denne, og som hedder "Bedstemor Tigeren".

I de gamle versioner af historien er ulven nogle gange et frygteligt uhyre eller en varulv. I en version af historien giver ulven pigen noget mad at spise. Det er en del af hendes bedstemors krop. Ulven siger til pigen, at hun skal smide alt sit tøj i ilden og gå i seng. Hun siger, at hun først skal på toilettet. Ulven binder hende med en lang snor, så hun ikke kan løbe væk, uden at han ved det. Men pigen lægger snoren om noget andet og flygter.

Charles Perrault

Historien blev første gang skrevet og udgivet i en bog fra 1697 af den franske forfatter Charles Perrault. På engelsk hedder bogen Tales and Stories of the Past with Morals: Tales of Mother Goose. Historien hedder Den lille røde hue (Le Petit Chaperon Rouge). Perraults version af eventyret er den originale trykte version, men den er sandsynligvis baseret på en ældre mundtlig tradition. Det er usikkert, om Perrault kendte et folkeeventyr fra Sydfrankrig om en pige, der snildt undslipper en varulv, der besætter hendes bedstemors seng.

Perrault ønskede at gøre en stærk pointe om klog og tåbelig adfærd.^[] Han ville vise, at en smuk ung kvinde var i fare for, at mænd med dårlig moral forsøgte at narre hende til "forkert opførsel". I Perraults historie bliver pigen spist, og der er ingen lykkelig slutning.

Historien er blevet ændret mange gange i de århundreder, der fulgte efter dens udgivelse. Den er lidt anderledes end den måde, som Brødrene Grimm fortæller den på. I deres version dræber en jæger den barnedræbende ulv. Derefter befrier han heltinden fra dyrets mave.

Fortælling af historien for små børn

Rødhætte er ofte udgivet som billedbog eller i samlinger af historier for meget små børn. Som folkeeventyr er disse bøger beregnet til at blive fortalt og lyttet til, ikke til at blive læst alene.^[] I mange genfortællinger af historien til meget små børn anses det for at være for skræmmende, at bedstemoderen bliver spist.^[] Så bedstemor gemmer sig i skabet. I disse fortællinger bliver Rødhætte reddet af en jæger eller en skovhugger, netop som ulven er i gang med at tage fat i hendes forklæde. ^[]

En vigtig del af historien er spørgsmål og svar. Et lille barn kan lære og sige disse dele sammen med den person, der læser historien. I historien banker ulven på mormors dør.^[] Historien lyder således:

"Banke, banke!"

"Hvem er der?"

"Lille Rødhætte!"

"Løft låsen og gå ind!"

Den anden del af gentagelsen af historien sker, da Rødhætte ser ulven i sin bedstemors seng.

Rødhætte siger "Sikke store øjne du har!" og ulven svarer "Så kan jeg bedre se dig med!"

Rødhætte siger: "Sikke store ører du har!" og ulven svarer: "De er bedre til at høre dig!"

Rødhætte siger "Sikke store tænder du har!" og ulven svarer "De er bedre til at spise dig med!"

Disse linjer er den mest kendte del af historien og bliver ofte citeret. De anses for at være en vigtig del af god "historiefortælling", som gør historien mere spændende for små børn. ^[]

Dette har ført til banke, banke vittigheder. Det har også ført til en spisetids-leg for små børn, hvor forældrene åbner barnets mund ved at bruge næsen som en "lås" og putter en skefuld mad i barnets mund ved "gå ind!".

Historier med nogle af de samme idéer

Der er mange^[] historier, hvor en sulten ulv truer et ungt menneske eller et dyr. I de fleste af disse historier undslipper den unge ved hjælp af snilde (klogskab). En af historierne er den russiske folkeeventyr Peter og ulven. Brødrene Grimm fortalte historien om de små børn og ulven. En anden historie af denne type er De tre små grise, der først blev udgivet af James Orchard Halliwell-Phillipps.

Der findes en nordisk legende, som har en spørgsmål og svar-del, der svarer til de spørgsmål, som Rødhætte stiller ulven. I denne historie lader Thor som om, han er en kæmpes smukke brud. Kæmpen stiller den samme slags spørgsmål om Thor, som i virkeligheden er en mand i forklædning.

 
En engelsk illustration fra 1920'erne  

Betydninger

Som i mange andre eventyr kan der findes skjulte budskaber i Rødhætte.^[] Folk har meget forskellige fortolkninger (måder at forstå de skjulte betydninger på).^[] Der er to hovedmåder, som historien om Rødhætte kan fortolkes på. ^[]

Den første type fortolkning handler om moral. Den handler om, hvad der er rigtigt og forkert.

• Det nemmeste budskab for børn at forstå er, at det kan være farligt at stole på fremmede.
• En mere voksen fortolkning handler om seksualitet. Nogle mennesker mener, at historien om pigen, der bliver "spist", i virkeligheden er et symbol på voldtægt. Susan Brownmiller har skrevet en bog om det, der hedder Against Our Will. Nogle af de andre versioner af historien synes at handle mere om voldtægt end den måde, som brødrene Grimm skrev den på, som var for børn.
• Charles Perrault gør sin mening helt klar. I slutningen af historien skriver han:

"Af denne historie lærer man, at børn, især unge piger, smukke, høflige og velopdragne, gør meget forkert i at lytte til fremmede.... alle ulve er ikke af samme slags.... der er en slags [der ikke] larmer, ikke hader eller er vred, men er tam, imødekommende og blid og følger de unge piger i gaderne og endda ind i deres hjem. Ak! .... disse blide ulve er ... de farligste!"

Perrault skrev ikke bare om voldtægt, men også om sex før ægteskabet, hvilket ville medføre en frygtelig vanære for pigen og hendes familie.^[]

• Erich Fromm baserede sine idéer udelukkende på den historie, som brødrene Grimm skrev. Han ser den røde hætte på Rødhætte som et symbol på menstruation.
• I de gamle franske og italienske versioner af historien er pigen uafhængig og klog. Hun snyder ulven og undslipper uden hjælp.

Den anden måde at se historierne på har intet at gøre med folks adfærd eller følelser. Disse fortolkninger har at gøre med solens og årstidernes cyklus og med livets cyklus, hvor mennesker dør og bliver født.

• En af fortolkningerne handler om nat og dag. I denne fortolkning er Rødhættens knaldrøde hætte et symbol på solen. Solen bliver opslugt af den frygtelige nat (ulven). Når hun bliver skåret ud igen, repræsenterer det daggryet. Dette har en lighed med den nordiske legende om ulven Skoll (eller Fenrir), der sluger solen ved Ragnarök.
• En anden fortolkning er, at fortællingen handler om foråret eller maj måned, hvor man undslipper vinteren. Fortællingen kan ses som en beskrivelse af ritualet med majdronningen, der repræsenterer forårets komme, hvor kronen af blomster er erstattet af den røde hætte.

 
På dette billede har ulven meget dårlige tanker om den lille pige.  

Tilpasninger

Andre genfortællinger

François Adrien Boieldieu (1775 - 1834) lavede en opera ud fra historien. Operaen hedder Le petit chaperon rouge. Den blev uropført i Paris i 1818.

I 1927 brugte Sir Compton MacKenzie Rødhætte som hovedperson i en roman for børn "Santa Claus in Summer". Rødhætte er i denne genfortælling datter af en landevejsarbejder ved navn Riding Hood.

Historien er blevet tilpasset til forskellige medier. Tex Avery lavede en tegnefilm ud af den, Red Hot Riding Hood. Han tilpassede historien, så den blev mere tiltalende for voksne. Rødhætte arbejder i en striptease-klub. Ulven, der er klædt i jakkesæt, går efter stripperen (en stripper er en person, der tager sit tøj af offentligt).

Roald Dahl genfortalte historien i et sjovt digt om Rødhætte. Det findes i hans samling Revolting Rhymes.

Lon Po Po Po er en gammel kinesisk version af Rødhætte, som vandt Randolph Caldecott-medaljen i 1990 for sine akvarel- og pastelillustrationer af Young.

Kunst

Der er blevet malet mange malerier af Rødhætte. Blandt de kunstnere, der har malet billeder af denne historie, er George Frederick Watts, Samuel Albrecht Anker og François Richard Fleury.

 
I dette franske maleri af François Richard Fleury vil pigen måske flygte.