Wong Kim Ark-sagen: Fødselsret og statsborgerskab efter 14. tillæg
Wong Kim Ark-sagen: Forklaring af fødselsret og statsborgerskab under 14. tillæg (United States v. Wong Kim Ark) samt konsekvenser for børn født i USA af udenlandske forældre.
United States v. Wong Kim Ark, 169 U.S. 649 (1898), er en sag ved USA's højesteret, hvor domstolen fastslog, at et barn født i USA af forældre af kinesisk afstamning automatisk bliver amerikansk statsborger ved fødslen på grundlag af statsborgerskabsklausulen i det fjortende tillæg til USA's forfatning.
Baggrund og faktiske forhold
Wong Kim Ark blev født i San Francisco af forældre, der var kinesiske statsborgere og underlagt kinesisk suverænitet. Han rejste senere til Kina og ønskede ved hjemkomst at vende tilbage til USA som amerikansk borger på grund af sin fødsel i landet. Myndighederne nægtede ham adgang og udstedte ikke et bevis for amerikansk statsborgerskab, hvilket førte til en retlig tvist om betydningen af statsborgerskabsklausulen i det fjortende tillæg.
Den juridiske problemstilling
Det centrale spørgsmål var, om formuleringen i det fjortende tillæg —
"Alle personer født eller naturaliserede i USA, og undergivet deres jurisdiktion, er statsborgere i USA og i den stat, hvor de bor."
— gav ret til automatisk fødselsbaseret statsborgerskab (jus soli) for børn født i USA af forældre, der ikke selv var amerikanske statsborgere. Sagen rejste også spørgsmålet, hvilke personer der er "undergivet [...] jurisdiktion", og om børn af udenlandske underdanige omfattes.
Højesterets afgørelse og begrundelse
Højesteret fastslog, at en person født i USA af forældre, som ikke var fremmede diplomatisk immune eller beskyttet af en særskilt undtagelse, blev amerikansk statsborger ved fødslen i henhold til det fjortende tillæg. Domstolens præcedens tolker klausulen som en principiel anerkendelse af jus soli — fødselsstedets betydning — og afviste, at forældrenes nationale oprindelse i sig selv udelukker fødte personer fra amerikansk statsborgerskab.
Dommeren i sagen (majoritetsudtalelsen) gennemgik både almindelige almindelige retlige regler og forfatningshistorie for at vise, at hensigten med klausulen var at sikre, at personer født i USA, som var fuldt undergivet dens jurisdiktion, blev statsborgere, også i tilfælde hvor forældrene var fremmede statsborgere.
Undtagelser
Højesteret anerkendte visse traditionelle undtagelser fra fødselsretens anvendelse, fx:
- Børn af fremmede diplomater: De er ikke "undergivet" USAs jurisdiktion i egentlig forstand pga. diplomatisk immunitet.
- Besatte fjendtlige styrker: Børn født under en fremmed militærbesættelse var ikke omfattet.
Historisk kontekst
Sagen fandt sted i en periode med stærk anti-kinesisk lovgivning i USA, herunder Chinese Exclusion Act (1882) og efterfølgende stramninger. Afvisningen af at fratage fødte personer deres statsborgerskab i denne sag var derfor betydningsfuld både juridisk og socialt — den sikrede, at fødte i USA ikke kunne gøre sig afhængige af skiftende politiske strømninger for deres grundlæggende status.
Betydning og eftervirkninger
Wong Kim Ark-sagen er i dag det centrale præcedens for fortolkningen af fødselsbaseret statsborgerskab i USA. Den blev længe citeret som autoritativ bekræftelse af, at personer født i USA (med de nævnte undtagelser) er amerikanske statsborgere. Sagen har derfor stor betydning for alle spørgsmål om fødselsret og for debat om indvandring, herunder udtryk som "anchor baby".
Moderne debat
Selvom Wong Kim Ark forbliver fast retspraksis, fortsætter debatten om fortolkningen af frasen "undergivet deres jurisdiktion". Nogle politikere og kommentatorer har foreslået ændringer i loven eller en indskrænkende fortolkning, men Højesteret og de fleste domstole har i praksis fastholdt Wong Kim Ark som styrende præcedens.
Kort opsummering
- Sagen fastslår, at fødsel i USA som udgangspunkt giver amerikansk statsborgerskab (jus soli), jf. det fjortende tillæg.
- Undtagelser gælder bl.a. børn af diplomater og af fremmede besættelsesstyrker.
- Avgørelsen har haft stor betydning for amerikansk forfatningsret, immigrationspolitik og den politiske debat om statsborgerskab.
Baggrund
Wong Kim Ark blev født i San Francisco i Californien i 1873 af forældre, der var kinesiske immigranter, og som fortsat var underlagt den kinesiske kejser. Ark havde boet i Californien lige siden han blev født. I 1882 vedtog Kongressen loven om udelukkelse af kinesere. Denne lov nægtede statsborgerskab til alle kinesiske immigranter og tillod ikke nye immigranter til USA fra Kina før 1892. Arks forældre vendte tilbage til Kina i 1890. Han besøgte dem der, men vendte tilbage til San Francisco og blev anerkendt som indfødt amerikansk statsborger, da han kom ind i landet igen. I 1894, da han var 21 år gammel, besøgte Ark igen sine forældre i Kina. Men da han vendte tilbage i 1895 nægtede de amerikanske toldmyndigheder ham indrejse med den begrundelse, at han ikke var amerikansk statsborger. Ark blev sendt tilbage til det skib, han kom med, og derefter til et andet skib, Gaelic. Han blev sendt til Peking i Kina, hvor han ventede på en chance for at vende tilbage til USA, hvor han boede.
Ark vidste ikke på det tidspunkt, at hans situation ville blive brugt som en testcase af den amerikanske regering. Den anti-kinesiske stemning på det tidspunkt forsøgte at underminere den bestemmelse i det fjortende tillæg, som i første omgang gjorde Ark til statsborger. Den sagde: "Alle personer, der er født eller naturaliseret i USA og er underlagt deres jurisdiktion, er borgere i USA og i den stat, hvori de bor." Lige siden begyndelsen havde Amerika budt folk fra andre lande velkommen. Kineserne kom til Amerika, gravede guld, byggede jernbaner og dyrkede store dele af det nordlige Californien. Men da panikken i 1873 ramte, forårsagede den en stor depression, hvor mange i USA mistede deres arbejde. De kinesiske arbejdere, som arbejdede for meget lave lønninger, blev syndebukke og fik skylden for mange af problemerne. Der var pøbelvold og brandstiftelse mod kinesiske arbejdere i Californien. Som en del af dette vedtog Kongressen i 1882 loven om udelukkelse af kinesere (Chinese Exclusion Act) for at forsøge at stoppe den kinesiske indvandring til USA.
Med juridisk støtte fra Chinese Consolidated Benevolent Association sagsøgte Ark den amerikanske regering. En distriktsdomstol udstedte en kendelse om Habeas corpus på Arks vegne. Regeringens advokater anfægtede stævningen. Spørgsmålet var, om hans fødsel i San Francisco gjorde ham til amerikansk statsborger. Argumentet mod Ark var, at hans forældre var undersåtter af Kina, hvilket gjorde Ark også til undersåt af Kina. Derfor var han ikke, med ordene i det fjortende tillæg, "underlagt USA's jurisdiktion" og var derfor ikke amerikansk statsborger. Både Kina og Japan mente, at børn født af deres borgere, uanset hvor de blev født, var baseret på deres blodslinje. Ifølge kinesisk lov var børn født af kinesiske statsborgere kinesiske statsborgere, så længe deres fødsel var korrekt registreret i Kina. USA er hovedsageligt et land, hvor statsborgerskab er baseret på jordbund, også kaldet Jus soli. Det betyder, at de er statsborgere i henhold til "jordbundens ret", baseret på den stat, det territorium eller det land, hvor de er født. Advokater for den føderale regering hævdede, at lovgivningen om kinesisk statsborgerskab var vigtigere end lovgivningen om amerikansk statsborgerskab i denne sag. Højesteret var uenig.
Højesterets afgørelse
Begge parter var blevet enige om følgende faktiske omstændigheder i sagen:
- Wong Kim Ark blev født i 1873 i San Francisco, Californien.
- Hans forældre var af kinesisk afstamning og undersåtter af den kinesiske kejser.
- Da han blev født, boede de i USA indtil 1890, hvor de rejste til Kina.
- På det tidspunkt var hans forældre beskæftigede sig med forretning og var ikke diplomater for den kinesiske kejser.
- Wong Kim Ark har aldrig mistet eller ændret sin bopæl.
- Ark (eller hans forældre for ham) har på intet tidspunkt givet afkald på sin troskab mod USA.
- Ark har aldrig på noget tidspunkt begået en handling, der kunne udelukke ham fra statsborgerskab.
- At han besøgte Kina to gange for at besøge sine forældre, en gang i 1890 og en gang i 1894.
- I 1890 fik han lov til at rejse ind i USA som statsborger, men blev nægtet indrejse i 1894 med den begrundelse, at han ikke var statsborger.
- Hvis han er statsborger i USA, gælder lovene om udelukkelse af kinesere ikke for ham.
Spørgsmålet var, om regeringen kunne nægte statsborgerskab til personer, der var født i USA, i strid med det fjortende tillæg. Domstolen fastslog, at Ark er amerikansk statsborger i henhold til det fjortende ændringsforslag. Dommer Horace Gray afgav rettens flertalsudtalelse.
Betydning
Sagen United States v. Wong Kim Ark dannede juridisk præcedens for alle børn født i USA, uanset forældrenes status eller statsborgerskab. Under valgkampen til det amerikanske præsidentvalg i 2016 er spørgsmålet om børn født her i landet af udlændinge uden papirer kommet op igen. På grund af Wong Kim Ark er et barn, der er født i USA, statsborger uanset forældrenes statsborgerskab eller status. Dette kan ændres ved hjælp af en forfatningsændring, men det er en langvarig og vanskelig proces.
Søge