Ændringsforslaget om adelstitler (1810) – betydning og ratifikation
Historien og betydningen af 1810-ændringsforslaget om adelstitler: ratifikation, konsekvenser og hvorfor forslaget stadig venter på godkendelse i staterne.
Ændringsforslaget om adelstitler er et forslag til ændring af den amerikanske forfatning. Det blev godkendt af den 11. kongres den 1. maj 1810 og forelagt delstaternes lovgivende forsamlinger til ratifikation. Det ville fratage enhver borger, der har accepteret en adelstitel fra et fremmed land, amerikansk statsborgerskab. Ved to lejligheder mellem 1812 og 1816 behøvede den kun at blive ratificeret af to stater for at blive en gyldig del af forfatningen. Kongressen satte ikke nogen tidsfrist for ratifikationen, så ændringen er stadig under behandling i staterne. Da antallet af stater nu er steget, er det nødvendigt, at yderligere 26 stater ratificerer ændringen, for at den kan blive vedtaget.
Baggrund og formål
Forslaget, ofte omtalt som "Titles of Nobility Amendment" på engelsk, blev fremsat i en tid med stor bekymring for udenlandsk indflydelse efter Amerikanernes uafhængighed og under de geopolitiske spændinger i begyndelsen af 1800-tallet. Hensigten var at sikre, at amerikanske borgere ikke kunne blive underlagt udenlandske monarker eller aristokratier ved at modtage arvelige eller personlige adelstitler, og dermed bevare republikanske idealer og politisk uafhængighed.
Hvad stod der i forslaget?
Forslaget gik ud på, at enhver borger af USA, som »accepterer, gør krav på, modtager eller bibeholder« en adelstitel eller lignende fra en udenlandsk suveræn, skulle miste sit amerikanske statsborgerskab. Teksten var kortfattet og direkte i sit formål om at forhindre dobbeltloyalitet eller indflydelse fra fremmede regeringers titler.
Ratifikationsprocessen og status i dag
Som med alle forfatningsændringer krævede forslaget ratifikation af delstaternes lovgivende forsamlinger. På dette tidspunkt satte Kongressen ikke nogen tidsbegrænsning for ratifikation, hvilket var almindeligt for mange tidlige ændringsforslag. Derfor er forslaget teknisk set stadig åbent for ratifikation. I praksis modtog forslaget dog kun et begrænset antal statslige ratifikationer og nåede aldrig det antal, som kræves for at blive en del af forfatningen. Derfor anses det i almindelig juridisk praksis ikke for at være vedtaget.
Hvorfor optræder emnet stadig?
- Ingen tidsfrist: Fraværet af en ratifikationsfrist har ført til spekulation om, hvorvidt forslaget kunne genopstå eller færdigratificeres. Moderne praksis har imidlertid ændret sig, og de fleste forslag i nyere tid indeholder frister.
- Misforståelser og påstande: Emnet dukker jævnligt op i debatter og på internettet, hvor nogle påstår, at forslaget allerede er blevet en del af forfatningen eller at det kan genaktiveres nemt. Disse påstande understøttes normalt ikke af juridisk konsensus.
- Retspraksis: Domstole og mainstream-juridiske kilder betragter ikke forslaget som en gældende bestemmelse i forfatningen.
Afsluttende bemærkning
Ændringsforslaget om adelstitler er et historisk dokument, der afspejler tidens politiske bekymringer om udenlandsk indflydelse. Selvom det teknisk set ikke blev afvist ved en fastsat frist, modtog det ikke tilstrækkeligt antal ratifikationer til at indgå i forfatningen, og det betragtes derfor ikke som gældende lov i dag. Diskussionen om forslaget viser dog, hvordan forfatningsprocessen både kan være åben over tid og samtidig underlagt ændrede politiske og juridiske realiteter.
Tekst
Hvis en borger i De Forenede Stater accepterer, gør krav på, modtager eller beholder en adels- eller ærestitel eller uden Kongressens samtykke accepterer og beholder en gave, pension, et embede eller en belønning af nogen art fra en kejser, konge, prins eller fremmed magt, ophører denne person med at være borger i De Forenede Stater og er ude af stand til at bestride et betroet embede eller en fortjeneste under dem eller en af dem.
Baggrund
Dette ændringsforslag vil udbygge både artikel I, afsnit 9, som forbyder den føderale regering at udstede adels- eller ærestitler, og afsnit 10, som forbyder staterne at udstede dem.
Der er spekulationer om, at kongressen foreslog ændringen som reaktion på ægteskabet i 1803 mellem Napoleon Bonapartes yngre bror Jerome og Betsy Patterson fra Baltimore, Maryland. Hun fødte en søn, som hun ønskede aristokratisk anerkendelse fra Frankrig for. Barnet, der fik navnet Jérôme Napoleon Bonaparte, blev ikke født i USA, men i Storbritannien den 7. juli 1805. Ikke desto mindre ville han have haft amerikansk statsborgerskab gennem sin mor. Hans søn, Charles Joseph Bonaparte, blev til gengæld født i 1851 og døde i 1921. Han blev uddannet fra Harvard Law School og blev flådeminister og derefter, under Theodore Roosevelts regering, justitsminister - og oprettede FBI. En anden teori er, at hans mor faktisk ønskede en adelstitel til sig selv. Hun omtales som "hertuginde af Baltimore" i mange tekster, der er skrevet om ændringen. Ægteskabet var blevet annulleret i 1805. Det var længe før ændringsforslaget blev foreslået af den 11. kongres. Ikke desto mindre er det registreret, at repræsentant Nathaniel Macon fra North Carolina har sagt, at "han betragtede afstemningen om dette spørgsmål som afgørende for, om vi skulle have medlemmer af Æreslegionen i dette land eller ej".
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er ændringen af adelstitlerne?
A: The Titles of Nobility Amendment er et forslag til ændring af USA's forfatning, som ville fratage amerikansk statsborgerskab fra enhver borger, der accepterede en adelstitel fra et fremmed land.
Q: Hvornår blev adelstitelændringen godkendt af Kongressen?
A: Ændringen om adelstitler blev godkendt af den 11. kongres den 1. maj 1810.
Q: Hvorfor blev adelstitelændringen ikke en gyldig del af forfatningen?
A: Adelstitelændringen blev ikke en gyldig del af forfatningen, fordi den kun skulle ratificeres af to stater for at blive gyldig, men den blev ratificeret af et utilstrækkeligt antal stater.
Q: Har Kongressen sat en tidsfrist for ratificeringen af adelstitelændringen?
A: Kongressen har ikke fastsat en tidsfrist for ratificering af adelstitelændringen.
Q: Hvor mange ekstra stater skal der til for at vedtage Titles of Nobility Amendment?
A: Der skal yderligere 26 stater til at vedtage Titles of Nobility Amendment.
Q: Hvornår var de to lejligheder, hvor adelstitelændringen var tæt på at blive en gyldig del af forfatningen?
A: De to lejligheder mellem 1812 og 1816 var de to lejligheder, hvor adelstitelændringen var tæt på at blive en gyldig del af forfatningen.
Q: Hvorfor er adelstitelændringen ikke blevet ratificeret af nok stater til at blive en del af forfatningen?
A: Det er uklart, hvorfor adelstitelændringen ikke er blevet ratificeret af nok stater til at blive en del af forfatningen.
Søge