Ændringsforslaget om adelstitler er et forslag til ændring af den amerikanske forfatning. Det blev godkendt af den 11. kongres den 1. maj 1810 og forelagt delstaternes lovgivende forsamlinger til ratifikation. Det ville fratage enhver borger, der har accepteret en adelstitel fra et fremmed land, amerikansk statsborgerskab. Ved to lejligheder mellem 1812 og 1816 behøvede den kun at blive ratificeret af to stater for at blive en gyldig del af forfatningen. Kongressen satte ikke nogen tidsfrist for ratifikationen, så ændringen er stadig under behandling i staterne. Da antallet af stater nu er steget, er det nødvendigt, at yderligere 26 stater ratificerer ændringen, for at den kan blive vedtaget.

Baggrund og formål

Forslaget, ofte omtalt som "Titles of Nobility Amendment" på engelsk, blev fremsat i en tid med stor bekymring for udenlandsk indflydelse efter Amerikanernes uafhængighed og under de geopolitiske spændinger i begyndelsen af 1800-tallet. Hensigten var at sikre, at amerikanske borgere ikke kunne blive underlagt udenlandske monarker eller aristokratier ved at modtage arvelige eller personlige adelstitler, og dermed bevare republikanske idealer og politisk uafhængighed.

Hvad stod der i forslaget?

Forslaget gik ud på, at enhver borger af USA, som »accepterer, gør krav på, modtager eller bibeholder« en adelstitel eller lignende fra en udenlandsk suveræn, skulle miste sit amerikanske statsborgerskab. Teksten var kortfattet og direkte i sit formål om at forhindre dobbeltloyalitet eller indflydelse fra fremmede regeringers titler.

Ratifikationsprocessen og status i dag

Som med alle forfatningsændringer krævede forslaget ratifikation af delstaternes lovgivende forsamlinger. På dette tidspunkt satte Kongressen ikke nogen tidsbegrænsning for ratifikation, hvilket var almindeligt for mange tidlige ændringsforslag. Derfor er forslaget teknisk set stadig åbent for ratifikation. I praksis modtog forslaget dog kun et begrænset antal statslige ratifikationer og nåede aldrig det antal, som kræves for at blive en del af forfatningen. Derfor anses det i almindelig juridisk praksis ikke for at være vedtaget.

Hvorfor optræder emnet stadig?

  • Ingen tidsfrist: Fraværet af en ratifikationsfrist har ført til spekulation om, hvorvidt forslaget kunne genopstå eller færdigratificeres. Moderne praksis har imidlertid ændret sig, og de fleste forslag i nyere tid indeholder frister.
  • Misforståelser og påstande: Emnet dukker jævnligt op i debatter og på internettet, hvor nogle påstår, at forslaget allerede er blevet en del af forfatningen eller at det kan genaktiveres nemt. Disse påstande understøttes normalt ikke af juridisk konsensus.
  • Retspraksis: Domstole og mainstream-juridiske kilder betragter ikke forslaget som en gældende bestemmelse i forfatningen.

Afsluttende bemærkning

Ændringsforslaget om adelstitler er et historisk dokument, der afspejler tidens politiske bekymringer om udenlandsk indflydelse. Selvom det teknisk set ikke blev afvist ved en fastsat frist, modtog det ikke tilstrækkeligt antal ratifikationer til at indgå i forfatningen, og det betragtes derfor ikke som gældende lov i dag. Diskussionen om forslaget viser dog, hvordan forfatningsprocessen både kan være åben over tid og samtidig underlagt ændrede politiske og juridiske realiteter.