Denne artikel viser resultaterne af det republikanske partis primærvalg til præsidentvalget i 2016. Det republikanske partis primærvalg til præsidentvalget er en proces, hvor man vælger delegerede, eller personer, der repræsenterer nogen, til at deltage i det republikanske nationalkonvent i 2016. Folk i hver stat stemmer om, hvem de mener vil være god til præsidentposten, og hver kandidat får et bestemt antal delegerede baseret på det antal stemmer, de får.

Primærvalgene begyndte den 1. februar 2016 i Iowa. Den 4. maj 2016 blev Donald Trump den eneste kandidat, der var tilbage i løbet. Han blev den officielle republikanske kandidat den 19. juli 2016. Trump ville senere vinde præsidentposten den 8. november.

Baggrund og forløb

Den republikanske nomineringsproces i 2016 var langvarig og omfatter både primærvalg og caucuses. Nogle stater holder åbne eller lukkede primærvalg (hvor enten alle vælgere eller kun registrerede partimedlemmer kan stemme), mens andre afholder caucuses – lokale møder hvor deltagerne vælger repræsentanter til efterfølgende konvent- eller distriktsniveauer.

Vigtige tidspunkter i sæsonen var:

  • 1. februar 2016 – Iowa caucus markerede starten på sæsonen.
  • 9. februar 2016 – New Hampshire primary.
  • 1. marts 2016 – Super Tuesday, hvor mange stater afholdt primærvalg samme dag.
  • 3.–4. maj 2016 – Efter primærvalget i Indiana trak Ted Cruz og John Kasich sig, og Donald Trump stod alene som tilbageværende aktuel kandidat.
  • 19. juli 2016 – Republikanernes nationalkonvent officielt nominerede Donald Trump.
  • 8. november 2016 – Præsidentvalget, hvor Trump vandt mod den demokratiske kandidat.

Delegerede og nomineringsregler

For at blive den formelle kandidat skal en person sikre et flertal af de republikanske delegerede ved nationalkonventet. I 2016 var der i alt 2.472 delegerede, og et flertal krævede 1.237 delegerede. Delegerede kan være bundet (pledged) til en kandidat i en periode eller ubundne afhængigt af statens regler og partiets bestemmelser.

Fordelingen af delegerede varierer fra stat til stat:

  • Nogle stater anvender proportional fordeling, hvor kandidater får delegerede i forhold til deres stemmeandel.
  • Nogle stater bruger winner-take-all (vinderen får alle delegerede), især i stater der afholder deres primærvalg efter en given dato.
  • Andre stater har hybride systemer eller komplekse regler, hvor delegerede fordeles pr. distrikter eller kombineres med statewide resultater.

Der findes også automatiske delegerede (fx medlemmer af RNC), og i visse tilfælde er delegerede teknisk set mindre bindende end i Demokraternes system — men i praksis følger de fleste delegerede statens primær- eller caucusresultater.

Kandidater og udmattelsesprocessen

I løbet af primærsæsonen var der et stort felt af republikanske kandidater. Blandt de mest fremtrædende var:

  • Donald Trump – forretningsmand og TV-personlighed, der vandt en række stater og til sidst sikrede flertallet af delegerede.
  • Ted Cruz – senator fra Texas, sejrrig i bl.a. Iowa.
  • Marco Rubio – senator fra Florida, der kæmpede især i de tidlige primærvalg.
  • John Kasich – guvernør i Ohio, som forsøgte at samle moderat støtte.
  • Andre kandidater som Jeb Bush, Ben Carson, Carly Fiorina, Chris Christie og Rand Paul trak sig løbende efter svage resultater.

Som resultaterne kom ind, trak svagere kandidater sig, og feltet blev gradvist indsnævret. Efter resultatet i Indiana i begyndelsen af maj stoppede både Cruz og Kasich kampagnerne, hvilket efterlod Trump som eneste aktive kandidat før konventet.

Kontroverser og betydning

2016-sæsonen var bemærkelsesværdig for sin polariserende kampagnestil, uventede op- og nedture for etablerede politikere samt stærk mediedækning. Der opstod debat om:

  • Hvordan delegerede blev bundet og muligheden for, at nogle kunne ændre holdning ved konventet.
  • Forskellige staters regler om proportional fordeling versus winner-take-all.
  • Betydningen af caucuses (fx Iowa) kontra primærvalg i vægtningen af tidlige sejre.

Trods spekulationer om en mulig konvent-“brokerage” endte det med, at Trump sikrede nok delegerede til at blive partiets officielle kandidat uden behov for en åben konflikt ved konventet.

Afslutning

Det republikanske primærvalg i 2016 illustrerede, hvordan et stort felt af kandidater kan blive reduceret gennem en mix af primærvalg og caucuses, og hvordan forskellige delegerede-regler i de enkelte stater påvirker forløbet. Valget bidrog til markante ændringer i partiets politiske kurs og førte frem til Donald Trumps nominering og senere præsidentvalgsejr den 8. november 2016.