En rotten borough var en type parlamentarisk borough i Det Forenede Kongerige før reformloven fra 1832. Begrebet dækker over valgkredse hvor repræsentativiteten var stærkt forvrænget: de havde et meget lille vælgerkorps eller næppe nogen beboere, og var derfor lette at kontrollere af en enkelt person eller familie.

Hvad var karakteristikaene?

Rotten boroughs kunne være ekstremt små — nogle havde kun en håndfuld stemmeberettigede, andre var reelt ubeboede, men beholdt stadig retten til at sende et eller flere medlemmer til Underhuset. Valgretten fulgte ofte særlige kriterier som ejerskab af bestemte ejendomme ("burgage"), medlemskab af byens råd (corporation boroughs), eller status som "freeman". På den måde kunne en protektor, patron eller lokal herremand styre valget i praksis.

Hvordan blev de udnyttet?

En patron kunne udpege eller købe de få stemmer, så et sæde i parlamentet reelt var til salg eller til udnævnelse. Nogle gange betød kontrol over ejendomme eller retten til at oprette freemen, at en person kunne sikre sig loyale vælgere. Begreberne "pocket borough" (lommesæde) og "rotten borough" bruges ofte om hinanden: et pocket borough lå i en patrons lomme, og et rotten borough betegner især en stærkt depopuleret kreds med uforholdsmæssig repræsentation.

Eksempler

Old Sarum i Wiltshire var et af de mest berygtede eksempler. Trods nærmest ingen beboere beholdt det retten til at sende to parlamentsmedlemmer; det var ejet af Pitt-familien fra midten af det 17. århundrede til 1802, og et af dets parlamentsmedlemmer var premierminister William Pitt den ældre. I 1802 solgte Pitt-familien valgretten for 60.000 pund — langt mere end jordens egentlige værdi. Et andet slående tilfælde var Charles Howard, 11. hertug af Norfolk, som kontrollerede elleve kommuner og dermed et betydeligt antal mandater.

Konsekvenser og kritik

Rotten boroughs underminerede den politiske legitimitet ved at give uforholdsmæssig indflydelse til jordbesiddere og eliten, samtidig med at vækstcentre under den industrielle revolution — byer som Manchester og Birmingham — var underrepræsenterede. Systemet fremmede korruption i form af direkte køb af stemmer, udnævnelser og manipulation af valglister.

Reformloven fra 1832

Reformloven fra 1832 (ofte kaldet Reform Act 1832) var et direkte svar på kritikken af rotten boroughs. Loven fjernede et stort antal af disse små valgkredse, overførte repræsentation til voksende industribyer og standardiserede nogle af valgreglerne, samtidig med at den udvidede stemmeretten til en større del af middelklassen. Resultatet var en mere proportionel fordeling af parlamentsmandater og et skridt mod et mere moderne, nationalt repræsentativt system.

Eftervirkning og historisk betydning

Sletningen af rotten boroughs var et vigtigt skridt i udviklingen af britisk demokrati. Selvom kampen for fuld parlamentarisk repræsentation og universal stemmeret fortsatte længe efter 1832, markerede reformloven overgangen fra et aristokratisk, klientelbaseret system til et mere åbent og reguleret politisk system. Studiet af rotten boroughs bruges i dag som eksempel på, hvordan institutionelle regler kan skabe skævheder i repræsentation og hvorfor reform ofte følger sociale og økonomiske ændringer.