Rotten borough: Historie og betydning af korrupte valgkredse (før 1832)
Dybtgående artikel om rotten boroughs: historien bag korrupte valgkredse før 1832, magtmisbrug, berømte eksempler og konsekvenser af Reformloven 1832.
En rotten borough var en type parlamentarisk borough i Det Forenede Kongerige før reformloven fra 1832. Begrebet dækker over valgkredse hvor repræsentativiteten var stærkt forvrænget: de havde et meget lille vælgerkorps eller næppe nogen beboere, og var derfor lette at kontrollere af en enkelt person eller familie.
Hvad var karakteristikaene?
Rotten boroughs kunne være ekstremt små — nogle havde kun en håndfuld stemmeberettigede, andre var reelt ubeboede, men beholdt stadig retten til at sende et eller flere medlemmer til Underhuset. Valgretten fulgte ofte særlige kriterier som ejerskab af bestemte ejendomme ("burgage"), medlemskab af byens råd (corporation boroughs), eller status som "freeman". På den måde kunne en protektor, patron eller lokal herremand styre valget i praksis.
Hvordan blev de udnyttet?
En patron kunne udpege eller købe de få stemmer, så et sæde i parlamentet reelt var til salg eller til udnævnelse. Nogle gange betød kontrol over ejendomme eller retten til at oprette freemen, at en person kunne sikre sig loyale vælgere. Begreberne "pocket borough" (lommesæde) og "rotten borough" bruges ofte om hinanden: et pocket borough lå i en patrons lomme, og et rotten borough betegner især en stærkt depopuleret kreds med uforholdsmæssig repræsentation.
Eksempler
Old Sarum i Wiltshire var et af de mest berygtede eksempler. Trods nærmest ingen beboere beholdt det retten til at sende to parlamentsmedlemmer; det var ejet af Pitt-familien fra midten af det 17. århundrede til 1802, og et af dets parlamentsmedlemmer var premierminister William Pitt den ældre. I 1802 solgte Pitt-familien valgretten for 60.000 pund — langt mere end jordens egentlige værdi. Et andet slående tilfælde var Charles Howard, 11. hertug af Norfolk, som kontrollerede elleve kommuner og dermed et betydeligt antal mandater.
Konsekvenser og kritik
Rotten boroughs underminerede den politiske legitimitet ved at give uforholdsmæssig indflydelse til jordbesiddere og eliten, samtidig med at vækstcentre under den industrielle revolution — byer som Manchester og Birmingham — var underrepræsenterede. Systemet fremmede korruption i form af direkte køb af stemmer, udnævnelser og manipulation af valglister.
Reformloven fra 1832
Reformloven fra 1832 (ofte kaldet Reform Act 1832) var et direkte svar på kritikken af rotten boroughs. Loven fjernede et stort antal af disse små valgkredse, overførte repræsentation til voksende industribyer og standardiserede nogle af valgreglerne, samtidig med at den udvidede stemmeretten til en større del af middelklassen. Resultatet var en mere proportionel fordeling af parlamentsmandater og et skridt mod et mere moderne, nationalt repræsentativt system.
Eftervirkning og historisk betydning
Sletningen af rotten boroughs var et vigtigt skridt i udviklingen af britisk demokrati. Selvom kampen for fuld parlamentarisk repræsentation og universal stemmeret fortsatte længe efter 1832, markerede reformloven overgangen fra et aristokratisk, klientelbaseret system til et mere åbent og reguleret politisk system. Studiet af rotten boroughs bruges i dag som eksempel på, hvordan institutionelle regler kan skabe skævheder i repræsentation og hvorfor reform ofte følger sociale og økonomiske ændringer.
Old Sarum i Wiltshire, en ubeboet bakke, som indtil 1832 valgte to parlamentsmedlemmer. Maleri af John Constable, 1829
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en rådden bydel?
A: En rotten borough var en type parlamentarisk bydel i Storbritannien før Reform Act 1832, hvor en lille vælgergruppe kunne bruges af dens "ejer" eller protektor til at få en plads i parlamentet i House of Commons uden nogen opposition.
Q: Hvad var Reformloven af 1832?
A: Reformloven af 1832 var en lov, der blev vedtaget i Storbritannien, og som satte en stopper for brugen af rådne bydele, hvor et lille vælgerkorps kunne bruges af dets "ejer" eller protektor til at få en plads i parlamentet i Underhuset uden nogen opposition.
Q: Hvordan var Old Sarum i Wiltshire berygtet?
A: Old Sarum i Wiltshire var den mest berygtede lommeborg. Den var ejet af Pitt-familien fra midten af det 17. århundrede til 1802. Et af medlemmerne af parlamentet var premierminister William Pitt den Ældre.
Q: Hvem ejede Old Sarum i Wiltshire?
A: Old Sarum i Wiltshire var ejet af Pitt-familien fra midten af det 17. århundrede til 1802.
Q: Hvor meget blev Old Sarum i Wiltshire solgt for af Pitt-familien?
A: I 1802 solgte Pitt-familien Old Sarum i Wiltshire for 60.000 pund, meget mere end selve jorden var værd.
Q: Hvem var Charles Howard, 11. hertug af Norfolk?
A: Charles Howard, 11. hertug af Norfolk, var et endnu mere slående eksempel på at eje rådne boroughs end Pitt-familien, da han kontrollerede elleve boroughs.
Q: Hvilke lignende udtryk blev brugt om rådne boroughs i det irske parlament i det 18. århundrede?
A: De samme udtryk blev brugt om lignende bydele i det 18. århundredes parlament i Irland.
Søge