Bosnienkrigen 1992–1995: Baggrund, forløb og konsekvenser

Bosnienkrigen 1992–1995: Oversigt over baggrund, forløb og konsekvenser — ofre, fordrivelser og fredsaftalen i Dayton.

Krigen i Bosnien-Hercegovina eller Bosnisk krig er den almindeligt accepterede betegnelse for en international væbnet konflikt i Bosnien-Hercegovina, som varede fra den 6. april 1992 til den 14. december 1995. Kampene stod mellem styrker støttet af Serbien og Montenegro, Republiken Bosnien-Hercegovina og Kroatien, og konflikten kombinerede elementer af både internationale angreb og civilt borgerkrigslignende kampe. Krigen omtales ofte som både en aggression mod Bosnien-Hercegovina og som borgerkrigen i landet.

Baggrund

Krigen udsprang af en kompleks blanding af politiske og nationale spændinger, som tog fart efter Sovjetblokkes sammenbrud og opløsningen af Jugoslavien. Øget nationalisme blandt serbere, kroater og bosniakker, sammen med statsopløsning og konkurrence om territorium og politisk kontrol, skabte et brændbart klima. I marts 1992 afholdt Bosnien-Hercegovina en uafhængighedsafstemning, og kort efter begyndte væbnede sammenstød mellem forskellige etniske og politiske grupper.

Krigens forløb — hovedtræk

Krigens forløb var fragmenteret og varierede geografisk. De vigtigste karakteristika inkluderer:

• Systematisk etnisk udrensning i flere områder, hvor civilsamfund blev fordrevet eller dræbt.
• Lange belejringer af byer, mest kendt er belejringen af Sarajevo, som varede omkring 1.425 dage og forårsagede omfattende civile tab og ødelæggelse.
• Kombinerede operationer mellem regulære styrker og paramilitære enheder, herunder Humanitære katastrofer, massakrer og omfattende overgreb mod civilbefolkningen.
• Vigtige slag og offensiver i 1992–1995, og i 1995 NATO's militære indgriben, som ændrede krigens dynamik.

Vigtige hændelser

Srebrenica (juli 1995) bliver betegnet som krigens mørkeste punkt: omkring 8.000 bosniske muslimske mænd og drenge blev myrdet af bosnisk-serbiske styrker i og omkring Srebrenica. Dette er siden blevet fastslået som et folkedrab af internationale domstole. Derudover er systematisk brug af seksualiseret vold, vilkårlige drab og ødelæggelse af civile områder dokumenteret i mange regioner.

Internationale reaktioner og indgriben

FN sendte fredsbevarende styrker (UNPROFOR) ind i landet, men missionens mandat og ressourcer var begrænsede. Manglende effektiv beskyttelse af civile førte til kritik. I 1995 gennemførte NATO en luftkampagne (Operation Deliberate Force) mod bosnisk-serbiske mål efter gentagne overgreb, og dette bidrog til at presse parterne mod forhandlingsbordet. USA spillede en central mæglerrolle i de endelige fredsforhandlinger i Dayton, og Dayton-aftalen blev underskrevet i Dayton, Ohio, den 21. november 1995.

Fredsaftalen og efterspillet

Dayton-aftalen afsluttede de væbnede kampe og skabte en kompleks forfatningsmæssig struktur for Bosnien-Hercegovina. Landet blev opdelt i to hovedenheder: Federation of Bosnia and Herzegovina (overvejende bosniakisk-kroatisk) og Republika Srpska (overvejende serbisk), med et svagt centralstyre. Aftalen stoppede åben krigsførelse, men efterlod dybe etniske splittelser og en institutionel struktur, som ofte har været hæmmet af nationalistisk politik.

Retssager og ansvar

Efter krigen blev mange sager om krigsforbrydelser behandlet ved Den Internationale Straffedomstol for det tidligere Jugoslavien (ICTY) i Haag, hvor flere højtstående ledere blev stillet for retten og dømt for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkemord. Blandt de mest kendte domme er dem mod Radovan Karadžić og Ratko Mladić.

Derudover indbragte Bosnien-Hercegovina en sag mod Serbien og Montenegro ved Den Internationale Domstol, hvor staten anklagede Serbien for brud på Genocidekonventionen. Domstolen afsagde sin kendelse i februar 2007 og fastslog, at massakren i Srebrenica udgjorde folkemord, og at Serbien havde handlet i strid med sin forpligtelse til at forhindre folkemord og efterforske og udlevere mistænkte. Domstolen fandt imidlertid ikke, at Serbien som stat havde begået selve folkemordet direkte.

Konsekvenser og varige eftervirkninger

Krigen efterlod dybe sociale, økonomiske og politiske ar:

• Ødelagt infrastruktur og store øjeblikkelige og langsigtede økonomiske omkostninger.
• Stort antal internt fordrevne og flygtninge; mange vendte aldrig tilbage til deres oprindelige hjem.
• Dybe etniske splittelser og politiske spændinger, som stadig præger Bosnien-Hercegovina i dag.
• Et omfattende arbejde med retsopgør, sandhedskommissioner, mindesmærker og forsoningsprocesser, som fortsat er nødvendige for langsigtet stabilitet.

Tal og ofre

Der findes forskellige statistikker afhængig af kilder. Et almindeligt fremført skøn er, at omkring 100.000 mennesker mistede livet under krigen. Mange kilder angiver også, at over to millioner mennesker blev tvunget til at forlade deres hjem i løbet af konflikten. Præcise tal varierer mellem undersøgelser og afhænger af metoder og definitioner, men det står fast, at tabene var store både menneskeligt og materielt.

Afsluttende bemærkninger

Krigen i Bosnien-Hercegovina er et vigtigt studie i, hvordan nationalistisk politik, statsopløsning og international passivitet kan føre til omfattende menneskelig lidelse. De internationale retsprocesser efter krigen har søgt at skabe ansvar og præcedens for forebyggelse og straf af krigsforbrydelser og folkemord, men genopbygning og forsoning er en langvarig proces, som fortsat udfordrer regionen.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er Bosnienkrigen?

Q: Hvem var de involverede parter i Bosnienkrigen?

Spørgsmål: Hvilke andre navne bruges der om den bosniske krig?

Spørgsmål: Hvad var resultatet af Den Internationale Domstols anklage mod Serbien og Montenegro for folkedrab i Bosnien-Hercegovina?

Spørgsmål: Hvor mange mennesker blev dræbt og fordrevet under krigen i Bosnien-Hercegovina?

Spørgsmål: Hvad var årsagen til krigen i Bosnien?

Spørgsmål: Hvornår og hvordan sluttede krigen i Bosnien?

Søg efter bogstav