Pliosaurer (Pliosauroidea) – store undervandsreptiler fra Mesozoikum
Pliosaurer — mægtige undervandsreptiler fra Mesozoikum: korte halse, store hoveder og top-rovdyr. Læs om Mary Annings fund og deres liv i dybhavet.
Pliosaurerne var en gruppe af store undervandsreptiler fra Mesozoikum. I kontrast til de langhalsede plesiosaurer havde pliosaurerne korte halse og meget store hoveder. Deres størrelse varierede fra omkring 2 meter hos små arter til op imod 10–15 meter hos de store former, og de fungerede som toppredatorer, der jagtede store fisk, blæksprutter, ammonitter og andre krybdyr. Deres strømlinede kropsform, kraftige kæber og højt specialiserede tænder tyder på, at de svømmede effektivt og fangede bytte under vandets overflade. p29
Udbredelse og tidsalder
Pliosaurerne levede primært i Jura og Kridt, altså i en periode inden for Mesozoikum (ca. 201–66 millioner år siden). Fossiler er fundet i mange dele af verden, især i det, der dengang var varme, lavvandede havområder omkring kontinentalsokler. Fundene viser, at pliosaurerne havde en bred geografisk udbredelse i både Europa, Australien, Sydamerika og Antarktis.
Anatomi og tilpasninger
Typiske kendetegn ved pliosaurerne er:
- Kraftigt kranie og kæber med store, koniske tænder velegnede til at gribe og fastholde store, glatte byttedyr.
- Kort, kraftig hals, der kunne modstå store belastninger ved bid og ryk.
- Fire paddelformede lemmer (finner) og et strømlinet, robust kropsskaft, hvilket gav gode svømmeegenskaber.
- Muskelansatser og knoglestruktur indikerer stor styrke i nakke og skuldre — nyttigt ved byttebehandling.
Levevis og føde
Pliosaurerne var tilpasset livet som aktive rovdyr i havet. De jagede fisk, blæksprutter, ammonitter, skildpadder og andre havkrybdyr; større arter kunne også angribe andre store rovdyr. Jagtstrategierne har sandsynligvis omfattet hurtige angreb fra kort afstand, hvor de brugte kraftige bidslag til at fange og dræbe byttet. Tænderne var ofte robust byggede, nogle gange med afskårne eller savtakkede kanter til at skære i kød eller knuse byttedyr med hårde skaller.
Fossilhistorie og opdagelser
Det første betydende pliosaurfossil blev fundet af Mary Anning på "Juraskysten" ved Lyme Regis i England i 1820'erne. Mary Annings arbejde var banebrydende for forståelsen af marine reptiler, og mange af hendes fund er udstillet på Natural History Museum i London. I løbet af 1800- og 1900-tallet blev flere store pliosaurer beskrevet og gav anledning til både fascination og fejlslåede størrelsesestimationer (fx overdragne påstande om ekstremt kolossale individer, som senere er blevet nedskaleret ved nærmere studie).
Systematik og navne
D.M.S. Watson foreslog en traditionel opdeling, hvor plesiosaurer blev delt i to funktionelle grupper: de korthalsede, storhovedede pliosaurer og de langhalsede, småhovedede plesiosauroider. Moderne phylogenetiske studier betragter Pliosauroidea som en klade inden for Plesiosauria, men opdelingen af grupperne er i dag mere nuanceret end den enkle todeling fra Watsons tid.
Reproduktion og udvikling
Som hos andre plesiosaurer findes der fossile tegn på, at nogle grupper fødte levende unger (vivipari). Det betyder, at de sandsynligvis levede hele deres liv i havet uden at vende tilbage til land for æglægning, men detaljer varierer mellem grupper, og dokumentationen er bedst for visse linjer inden for Plesiosauria.
Afslutning og uddøen
Pliosaurerne forsvandt i samme store krisetid som mange andre marine og terrestriske grupper ved slutningen af Kridttiden ved massedøden for ca. 66 millioner år siden. Fossilerne efterlader et klart billede af disse dyr som nogle af havets mest succesfulde rovdyr i deres tid, og nye fund fortsætter med at nuancere vores forståelse af deres biologi, økologi og evolution.
Kæbe af Pliosaurus
Kronosaurus
Pliosaurus
Rhomaleosaurus
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er pliosaurer?
A: Pliosaurer var en gruppe store undersøiske plesiosaur-krybdyr fra den mesozoiske æra.
Q: Hvordan adskilte pliosaurerne sig fra andre plesiosaurer?
A: Pliosaurer havde korte halse og store hoveder, hvilket stod i kontrast til andre plesiosaurer.
Q: Hvad spiste pliosaurerne?
A: Pliosaurerne var rovdyr på store fisk og andre krybdyr.
Q: Hvor store var Pliosaurerne?
A: Pliosaurerne kunne være fra to til 15 meter lange.
Q: Hvem opdagede det første eksemplar af Pliosaur?
A: Mary Anning opdagede det første eksemplar af Pliosaur på "Jurassic Coast" i Lyme Regis, England i 1820'erne.
Q: Hvor mange grupper foreslog D.M.S. Watson, at plesiosaurerne kunne inddeles i?
A: D.M.S. Watson foreslog, at plesiosaurer kunne opdeles i to grupper.
Q: Hvad var de to grupper af plesiosaurer, som D.M.S. Watson foreslog?
A: D.M.S. Watson foreslog, at pliosaurerne var store rovdyr, som spiste store byttedyr på dybt vand, og at de andre plesiosaurer var langhalsede med mindre hoveder og for det meste spiste med hovedet over vandet.
Søge