Poekilopleuron (som betyder "varierede ribben") er en megalosauroid dinosaur. Slægten er blevet brugt under mange forskellige stavevarianter, men kun én, Poekilopleuron, er gyldig. Typearten er P. bucklandii (se også Megalosaurus), opkaldt efter William Buckland, og der er også oprettet mange juniorsynonymer til den. Der kendes i dag kun få materialer, da holotypen blev ødelagt under 2. verdenskrig, men der findes dog stadig mange afstøbninger af materialet.
Oprindelse og alder
Poekilopleuron bucklandii blev først beskrevet i 1836 af den franske naturhistoriker Jacques-Amand Eudes-Deslongchamps på grundlag af fossiler fra Bathonien (midt-Jura) i Normandiet, Frankrig. Dermed stammer dyret fra en periode for omkring 168–166 millioner år siden. Fundene kommer primært fra marine-aflejringer i det nordvestlige Frankrig, hvilket har betydning for fortolkningen af, hvordan og hvor dyrene levede og blev begravet.
Beskrivelse og størrelse
Poekilopleuron var en kødædende, tobenet theropod. Da det originale materiale kun er fragmentarisk bevaret og holotypen senere er gået tabt, er detaljer om kropsbygning og præcis størrelse usikre. Generelle skøn placerer P. bucklandii som en mellemstor theropod, formodentlig i størrelsesordenen omkring 5–7 meter i længden, men estimater varierer afhængigt af hvilke fossiler man sammenligner med.
Fossiler, holotype og afstøbninger
- Holotypen bestod af en række knogler (bl.a. hvirvler, ribben, dele af lemmer og tænder), men de originale knogler blev ødelagt under 2. verdenskrig, da museets samlinger i Caen blev ramt.
- Takket være samtidige beskrivelser, tegninger og især afstøbninger (gipsafstøbninger) i andre museer kendes anatomiske detaljer stadig — disse afstøbninger har været vigtige for moderne håndtering af slægten.
- Der findes desuden enkelte supplerende fund fra samme område, men om de tilhører samme art er genstand for debat, hvorfor materialet ofte behandles konservativt af systematikere.
Systematik og navngivning
Navnet Poekilopleuron kommer af græsk poikilos ("varieret" eller "plettet") og pleuron ("ribben"), henvist til særlige træk ved ribbenene beskrevet af den oprindelige forfatter. Slægten har gennem tiden været behandlet på forskellige måder i litteraturen: nogle forskere har anset den for nært beslægtet med Megalosaurus, andre har placeret den mere bredt i Megalosauroidea eller Megalosauridae. På grund af det begrænsede, fragmentariske og delvist tabte type-materiale er den præcise fylogenetiske placering fortsat usikker, og der er opstået adskillige juniorsynonymer i ældre litteratur.
Paleobiologi og paleoøkologi
Som kødæder var poekilopleuroner sandsynligvis aktive rovdyr eller ådselædere. Fundene fra marine aflejringer tyder på, at enkelte døde individer blev transporteret ud til kystnære eller marine miljøer og indlejret sammen med marine aflejringer, hvilket er almindeligt for mange jura-dinosaurer fundet i kystnære formationer. Dens tænder og kropsbygning indikerer et kødædende fødevalg, men detaljer om jagtadfærd og præcise byttedyr kendes ikke sikkert på grund af det sparsomme fossile materiale.
Betydning og nutidig forskning
Poekilopleuron er vigtig i historisk og taksonomisk sammenhæng, fordi den stammer fra den tidlige fase af dinosaurforskning i Europa og fordi den illustrerer problemerne ved at basere arter på fragmentarisk materiale. De eksisterende afstøbninger og gamle illustrationer gør det muligt for moderne forskere at genvurdere slægten, men yderligere sikre fund fra de originale lag er nødvendige for at løse spørgsmål om dens præcise systematiske plads. Derfor nævnes P. bucklandii ofte i større overblik over megalosauroide theropoder som et eksempel på en slægt med både historisk relevans og nutidige usikkerheder.
For læsere, der ønsker at dykke dybere, giver historiske monografier, originale beskrivelser og museumskataloger (samt moderne gennemgange af megalosauroid taksonomi) de bedste kilder til detaljerede data og illustrerede sammenligninger.