Periodiske system
Det periodiske system over de kemiske grundstoffer er en liste over kendte kemiske grundstoffer. I tabellen er grundstofferne placeret i rækkefølge efter deres atomnummer, idet de begynder med det laveste nummer et, hydrogen. Atomnummeret for et grundstof er det samme som antallet af protoner i den pågældende atomkerne i et atom. I det periodiske system er grundstofferne inddelt i perioder og grupper. En række af grundstoffer på tværs af bordet kaldes en periode. Hver periode har et nummer; fra 1 til 8. Periode 1 indeholder kun 2 grundstoffer: brint og helium. Periode 2 og periode 3 har begge 8 grundstoffer. Andre perioder er længere. Elementer i en periode har på hinanden følgende atomnumre.
En kolonne af elementer nedad i tabellen kaldes en gruppe. Der er 18 grupper i det periodiske system. Hver gruppe har et nummer: fra 1 til 18. Grundstoffer i en gruppe har elektroner arrangeret på lignende måder, alt efter antallet af valenselektroner, hvilket giver dem lignende kemiske egenskaber (de opfører sig på samme måde). F.eks. er gruppe 18 kendt som ædelgasserne, fordi de alle er gasser, og fordi de ikke kombinerer sig med andre atomer.
Der findes to systemer for gruppetal: et med arabiske tal (1,2,3) og et med romertal (I, II, III). De romertal blev anvendt i det meste af det 20. århundrede. I 1990 besluttede Den Internationale Union for Ren og Anvendt Kemi (IUPAC) at anvende det nye system med arabiske tal i stedet for de to gamle gruppesystemer, hvor der blev anvendt romertal.
Det periodiske system er blevet brugt af kemikere til at observere mønstre og relationer mellem grundstoffer. Der er 3 hovedgrupper i det periodiske system: metaller, metalloider og ikke-metaller. For eksempel er grundstofferne nederst og længst til venstre i tabellen de mest metalliske, og grundstofferne øverst til højre er de mindst metalliske. (f.eks. er cæsium meget mere metallisk end helium). Der findes også mange andre mønstre og relationer.
Det periodiske system blev opfundet af den russiske kemiker Dmitry Ivanovich Mendeleyev (1834-1907). Til hans ære blev grundstof 101 opkaldt efter ham, mendelevium.
Standardvariationen af det periodiske system
Periodisk standardsystem
| Gruppe→ | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | ||||
| 1 | 2 | |||||||||||||||||||
| 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | ||||||||||||
| 3 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | ||||||||||||
| 4 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | ||
| 5 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | ||
| 6 | 55 | 56 | * Lanthanider | 72 | 73 | 74 | 75 | 76 | 77 | 78 | 79 | 80 | 81 | 82 | 83 | 84 | 85 | 86 | ||
| 7 | 87 Fr | 88 | ** Aktinider | 104 | 105 | 106 | 107 | 108 | 109 | 110 | 111 | 112 | 113 | 114 | 115 | 116 | 117 | 118 | ||
| 8 | 119 Uue | 120 Ubn | *** Superactinider | |||||||||||||||||
| * Lanthanidserien | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | 71 | |||||
| ** Actinide-serien | 89 | 90 | 91 | 92 | 93 | 94 | 95 | 96 | 97 | 98 | 99 | 100 | 101 | 102 | 103 | |||||
| *** Superactinide-serien | 121 | 122 | 123 | 124 | 125 | 126 | 127 | 128 | 129Ube | 130Utn | 131Utu | 132Utb | 133Utt | 134Utq | 135Utp | |||||
| *** Superactinide-serien | 136Uth | 137Uts | 138Uto | 139Ute | 140Uqn | 141Uqu | 142Uqb | 143Uqt | 144Uqq | 145Uqp | 146Uqh | 147Uqs | 148Uqo | 149Uqe | 150Upn | |||||
| *** Superactinide-serien | 151Upu | 152Upb | 153Upt | 154Upq | 155Upp | 156Uph | 157Ups | 158Upo | 159Upe | 160Uhn | 161Uhu | 162Uhb | 163Uht | 164Uhq | 165Uhp | |||||
| *** Superactinide-serien | 166Uhh | 167Uhs | 168Uho | 169Uhe | 170Usn | 171Usu | 172Usb | 173Ust | 174Usq | 175Usp | 176Ush | 177Uss | 178Uso | 179Brug | 180Uon | |||||
| *** Superactinide-serien | 181Uou | 182Uob | 183Uot | 184Uoq | 185Uop | 186Uoh | 187Uos | 188Uoo | 189Uoe | 190Uen | 191Ueu | 192Ueb | 193Uet | 194Ueq | 195Uep | |||||
| *** Superactinide-serien | 196Ueh | 197Ues | 198Ueo | 199Uee | 200Bnn | 201Bnu | 202Bnb | 203Bnt | 204Bnq | 205Bnp | 206Bnh | 207Bns | 208Bno | 209Bne | 210Bun | |||||
| *** Superactinide-serien | 211Buu | 212Bub | 213Men | 214Buq | 215Bup | 216Buh | 217Bus | 218Buo | 219Bue | 220 mia. | 221Bbu | 222Bbb | 223Bbt | 224Bbq | 225Bbp | |||||
Kemiske serier i det periodiske system
- Alkalimetaller
- Alkaliske jordarter
- Lanthanider
- Aktinider
- Superactinider
- Overgangsmetaller
- Dårlige metaller
- Ikke-metaller
- Halogener
Tilstand ved standardtemperatur og -tryk. Farven på tallet (atomnummeret) over grundstofsymbolet viser grundstoffets tilstand under normale forhold.
- de blå er gasser
- de grønne er væsker
- de sorte er solide
- De med faste grænser har stabile isotoper (grundstoffer)
- De med stiplede grænser har kun radioaktive naturligt forekommende isotoper
- De med stiplede grænser forekommer ikke naturligt (syntetiske grundstoffer)
- dem uden grænser er for radioaktive til at være blevet opdaget endnu.
Andre metoder til visning af de kemiske grundstoffer
Den version af det periodiske system, der er vist ovenfor, er den mest anvendte. Andre udbredte versioner er vist nedenfor:
· 
Theodor Benfey arrangerede grundstofferne i en spiral omkring brint. Atomvægten bestemmer elementets placering.
· 
Dmitry Ivanovich Mendeleyev brugte et blomsterarrangement; aktinider og lanthanider er vist som sløjfer ved siden af hovedgruppen.
· 
Timothy Stove opstillede grundstofferne efter kvantetal.
· 
Betterman opstillede elementerne efter deres isoelektriske egenskaber, som kan omdannes til en polynomial form.
· 
Trekantet udgave, af Zmaczynski og Bayley
· 
Anbragt i en pyramide.
Mindre anvendte versioner
- Standardtabellen indeholder de grundlæggende oplysninger. Det er vist ovenfor
- En lodret tabel for at forbedre læsbarheden i webbrowsere
- Den store tabel indeholder de grundlæggende oplysninger samt de fuldstændige elementnavne
- Den store tabel indeholder de grundlæggende oplysninger samt alle grundstoffernes navne og atommasser
- Elektronkonfigurationer
- Metaller og ikke-metaller
- Liste over grundstoffer: indeholder navn, symbol, atomnummer, atommasse, gruppe og periode; kan sorteres efter en af disse
- Liste over elementer efter symbol
- Liste over grundstoffer efter kogepunkt
- Liste over grundstoffer efter smeltepunkt
- Liste over grundstoffer efter densitet
Relaterede sider
- Periodesystem gruppe
- Periode i det periodiske system
- Udvidet periodisk system
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er det periodiske system?
A: Det periodiske system er et skema, der opstiller alle kendte kemiske grundstoffer i rækkefølge efter deres atomnummer, begyndende med hydrogen som nummer et. Elementer med lignende egenskaber er ofte placeret i nærheden af hinanden.
Spørgsmål: Hvor mange perioder og grupper er der i det almindelige periodiske system?
Svar: Der er 8 perioder og 18 grupper i det periodiske system.
Spørgsmål: Hvad har grundstofferne i en periode til fælles?
Svar: Elementer i en periode har på hinanden følgende atomnumre.
Spørgsmål: Hvad har grundstoffer i en gruppe til fælles?
Svar: Elementer i en gruppe har elektroner, der er anbragt på samme måde i henhold til antallet af valenselektroner, hvilket giver dem ensartede kemiske egenskaber.
Spørgsmål: Hvem opfandt det periodiske system?
Svar: Den russiske kemiker Dmitry Ivanovich Mendeleyev opfandt det periodiske system (1834-1907).
Spørgsmål: Hvad er de tre hovedgrupper i det periodiske system?
Svar: De tre hovedgrupper i det periodiske system er metaller, metalloider og ikke-metaller.
Spørgsmål: Hvordan kan man observere mønstre og relationer mellem grundstoffer ved hjælp af det periodiske system?
A: Mønstre og relationer mellem grundstoffer kan observeres ved at se på, hvor de optræder i det periodiske system; f.eks. har grundstoffer nederst til venstre i det periodiske system en tendens til at være mere metalliske end grundstoffer øverst til højre.
