Dmitri Ivanovich Mendeleev (født 8. februar (O.S. 27. januar) 1834 nær Tobolsk – 2. februar (O.S. 20. januar) 1907 i Sankt Petersborg) var en russisk kemiker, mest kendt for at have skabt det moderne periodiske system af grundstoffer. Mange af de huller og forudsigelser, han lod stå i sit system for at vise manglende grundstoffer, blev senere bekræftet eksperimentelt. Det kemiske grundstof med atomnummer 101 er opkaldt efter ham: Mendelevium.

Liv og uddannelse

Mendeleev voksede op i Sibirien og flyttede som ung til Sankt Petersborg for at studere. Han gennemførte sin kemiske uddannelse ved et af byens lærer- og højere læreanstalter og blev senere professor i kemi. Som forsker og underviser udgav han lærebøger og arbejdede både teoretisk og praktisk med kemiske problemer, hvilket bidrog til hans brede indsigt i stoffers egenskaber og relationer.

Det periodiske system og periodeloven

I 1869 præsenterede Mendeleev en systematisk ordning af de kendte grundstoffer efter deres atomvægt og kemiske egenskaber. Han viste, at stoffernes egenskaber gentog sig periodisk, når man ordnede dem efter stigende atomvægt, og formulerede derved en periodisk lov. I sin tabel efterlod han bevidst tomme pladser for grundstoffer, han mente måtte eksistere, men endnu ikke var opdaget.

Forudsigelser og efterfølgende opdagelser

Mendeleevs evne til at forudsige stoffers egenskaber var bemærkelsesværdig. Han angav omtrentlige atomvægte, kemiske egenskaber og fysiske karakteristika for flere endnu ukendte elementer. Nogle kendte eksempler:

  • Eka-aluminium – forudsagt af Mendeleev og senere fundet som gallium (opdaget 1875 af Paul-Émile Lecoq de Boisbaudran).
  • Eka-boron – forudsagt af Mendeleev og senere identificeret som scandium (opdaget 1879 af Lars Fredrik Nilson).
  • Eka-silicium – forudsagt af Mendeleev og senere fundet som germanium (opdaget 1886 af Clemens Winkler).

Disse bekræftelser styrkede accepten af hans system betydeligt.

Andre videnskabelige bidrag

Udover det periodiske system arbejdede Mendeleev med en række praktiske og teoretiske emner inden for kemi og industri. Han skrev populære og undervisningsmæssige værker, herunder omfattende kemilærebøger, og engagerede sig i teknisk-økonomiske spørgsmål som petroleumindustrien, målesystemer og kvalitetskontrol. Han deltog også i debatter om standardisering og metrologi i Rusland.

Arv og hædersbevisninger

Mendeleevs periodiske system udgør fundamentet for moderne kemi, selvom det senere blev videreudviklet (bl.a. blev ordenen forbedret ved indførelsen af atomnummer i begyndelsen af 1900-tallet). Som anerkendelse af hans arbejde blev element 101 navngivet Mendelevium. Hans navn og forskning mindes gennem monumenter, museer og fortløbende brug af den periodiske tabel i uddannelse og forskning.

Vigtig pointe: Mendeleevs arbejde viser, hvordan systematik og teoretisk tænkning kan lede til praktiske forudsigelser, som eksperimentel forskning senere kan bekræfte.