AlegsaOnline.com

Romerske tal (romertal): Definition, regler og eksempler

Lær romerske tal: definition, regler og klare eksempler — fra I til XII, subtraktive regler og brug på ure. Nem guide til at læse og skrive romertal korrekt.

Forfatter: Leandro Alegsa

23-02-2026

Romerske tal er et talsystem, der blev brugt i det gamle Rom. Systemet bygger på bogstaver fra det latinske alfabet og bruger i dag primært syv grundsymboler med faste værdier:

I = 1
V = 5
X = 10
L = 50
C = 100
D = 500
M = 1000

Kort historie

Europæerne brugte stadig romerske tal, selv efter Romerrigets fald. Fra det 14. århundrede blev romerske tal i vid udstrækning erstattet af arabiske tal, fordi de var lettere at regne med. Romertal bruges dog fortsat i dag – f.eks. på urskiver, i kapiteltitler, til at nummerere konger og paver, samt i filmtitler og dokumentoversigter.

Grundregler

Addition: Når et symbol efterfølges af et symbol med samme eller mindre værdi, lægges værdierne sammen. Eksempel: VI = 5 + 1 = 6.
Subtraktion: Når et mindre symbol står foran et større, trækkes det lille fra det store. Kun visse kombinationer er tilladte: I kan stå foran V og X (fx IV = 4, IX = 9); X kan stå foran L og C (fx XL = 40, XC = 90); C kan stå foran D og M (fx CD = 400, CM = 900).
Gentagelse: Symbolerne I, X, C og M kan gentages op til tre gange i træk (fx III = 3, XXX = 30). Symbolerne V, L og D gentages normalt ikke.
Begrænsninger: Man må ikke bruge subtraktion for hvilke som helst par (fx er IL forkert for 49; korrekt er XLIX), og man trækker typisk kun én mindre enhed fra (fx XC, ikke CXL som forsøg på 90).

Eksempler

Et klassisk eksempel på romertal på urskiver er timerne 1–12. På uret på Big Ben er timerne fx skrevet som:

I, II, III, IV, V, VI, VII, VIII, IX, X, XI, XII

Bemærk, at mange urskiver på grund af tradition og symmetri i stedet skriver 4 som IIII – begge varianter ses historisk.

Flere konverteringseksempler:

4 = IV (eller på nogle ure IIII)
9 = IX
40 = XL
90 = XC
400 = CD
900 = CM
1984 = MCMLXXXIV (1000 + 900 + 80 + 4)
3999 = MMMCMXCIX (ofte anset som øvre grænse i standardnotation uden overstregning)

Større tal og andre bemærkninger

Ingen nul: Romerne havde ikke et symbol for 0, så romertal kan ikke angive nul eller negative tal i traditionel form.
Tal over 3.999: For at angive større tal blev bogstaver ofte skrevet med en overstregning (vinculum), som betyder "gange 1.000". Fx kan en streg over V betyde 5.000. I moderne tekst bruges nogle gange parenteser eller specialtegn til at vise dette.
Brugsområder i dag: Kongers og pavers numre (fx Elisabeth II), årstal i film og bygninger, kapitler og underafsnit, urets tallinje og monumenter.

Sådan konverterer du et tal til romertal (en simpel metode)

Lav en tabel med værdierne: 1000 (M), 900 (CM), 500 (D), 400 (CD), 100 (C), 90 (XC), 50 (L), 40 (XL), 10 (X), 9 (IX), 5 (V), 4 (IV), 1 (I).
Start med det største tal i tabellen, og træk så mange gange som muligt fra tallet, mens du skriver det tilsvarende symbol.
Fortsæt med de efterfølgende mindre værdier, indtil resten bliver 0.

Tips: Brug den "grådige" metode (øverste til nederste) med specialværdierne som 900, 400, 90 osv. for at få korrekt subtractiv notation.

Romerske tal er et kompakt, historisk system med klare regler. Når man kender symbolerne og subtraktionsreglerne, er det let at læse og skrive de fleste tal korrekt.

Subtraktionsregel

Der er en simpel regel: Når det samme symbol skrives fire gange, erstattes det ved at trække det fra det næsthøjeste tal (5,50,50,50,500). På den måde skrives IV i stedet for IIII (4), XL i stedet for XXXX (40) osv. Det er blevet brugt siden omkring middelalderen. Normalt trækkes der kun ét tal fra, ikke to. Så 18 er normalt XVIII i stedet for IIXX. Desuden gælder subtraktionsreglen kun for det symbol, der kommer lige før i rækkefølgen. Det betyder, at 99 skrives XCIX og ikke IC.

Særlige værdier

Nul

Tallet nul har ikke sit eget romertal. Omkring 725 brugte Bede eller en af hans kolleger bogstavet N, som er en forkortelse (kortform) af nihil (det latinske ord for "intet").

Brøker

Romerne brugte også brøker. Den mest almindelige basis for brøker var 1/12, som på latin kaldes uncia (ounce).

Fraktion	Tal	Navn (nominativ og genitiv)	Betydning
1/12	-	Uncia, unciae	"Ounce"
2/12 = 1/6	-- eller :	Sextans, sextantis	"Sjette"
3/12 = 1/4	--- eller ∴	Quadrans, quadrantis, quadrantis	"Quarter"
4/12 = 1/3	---- eller ∷	Triens, trientis	"Tredje"
5/12	----- eller ⁙.	Quincunx, quincuncis	"Fem-ounce" (quinque unciae → quincunx)
6/12 = 1/2	S	Semis, semis, semissis	"Halv"
7/12	S-	Septunx, septuncis	"Syv-ounce" (septem unciae → septunx)
8/12 = 2/3	S-- eller S:	Bes, bessis	"To gange" (som i "to gange en tredjedel")
9/12 = 3/4	S--- eller S∴	Dodrans, dodrantis eller nonuncium, nonuncii	"Mindre en fjerdedel" (de-quadrans → dodrans) eller "niende ounce" (nona uncia → nonuncium)
10/12 = 5/6	S---- eller S∷	Dextans, dextantis eller decunx, decuncis	"Mindre en sjettedel" (de-sextans → dextans) eller "ti ounces" (decem unciae → decunx)
11/12	S----- eller S⁙	Deunx, deuncis	"Mindre en ounce" (de-uncia → deunx)
12/12 = 1	I	Som, assis	"enhed"

Store tal

Der er udviklet en række talsystemer til store tal, som ikke kan vises med I, V, X, L, C, D og M.

Apostrophus

Et af systemerne er apostrofus, hvor D skrives som IƆ (500) og M skrives som CIƆ (1.000). I dette system betyder et ekstra Ɔ 500, og flere ekstra Ɔ bruges til at betyde 5.000, 50.000 osv.

Tal	IƆ	CIƆ	CIƆƆƆ	IƆƆƆ	CCIƆƆƆ	CCIƆƆƆƆƆ	CCIƆƆƆƆƆƆƆ	IƆƆƆƆƆ	CCCIƆƆƆƆƆ	CCCIƆƆƆƆƆƆƆ	CCCIƆƆƆƆƆƆƆƆƆ	CCCIƆƆƆƆƆƆƆƆƆƆ
Værdi	500	1,000	1,500	5,000	10,000	10,500	15,000	50,000	100,000	100,500	105,000	150,000

Vinculum

Et andet system er vinculum, hvor V, X, L, C, D og M multipliceres med 1.000 ved at tilføje en overstregning.

Tal	V	X	L	C	D	M
Værdi	5,000	10,000	50,000	100,000	500,000	1,000,000

Anvendelse

I Baltikum og Rusland skrives ugedagene ofte som romertal, hvor I er mandag.
Når man skriver datoer i hånden, skrives måneden nogle gange som et romersk tal, især når datoerne skrives i dag-måned-år-sekvens. For eksempel: 26.XI.2014 eller XI.26.2014 = 26. november 2014.
Når film eller bøger udgives, kan udgivelsesåret eller ophavsretsåret angives som et romertal.
Når folk skriver om monarker, paver, patriarker eller andre ledende personer, tælles de nogle gange med romertal, f.eks. dronning Elizabeth II (af England), pave Johannes Paul II, pave Benedict XVI, patriark Alexius II (af den russisk-ortodokse kirke).
I Frankrig tælles trimesterne nogle gange med romertal.
I Polen bruges romertal til at vise måneden i datoer og som en kort metode til at skrive ordinaler (f.eks. VI for at være 6.).
Unicode har en kodeblok kaldet Number Forms, som også indeholder repræsentationer af romerske tal på positionerne U+2160 til U+2188.

Skriv år

Det er meget nemt at skrive et tal som et romertal. Du skal blot trække det størst mulige romertal fra tallet så mange gange som muligt. Dette system vil resultere i et gyldigt romertal, men tager ikke hensyn til subtraktionsreglen.

1 × 1000

1 × 500

4 × 100

1 × 50

3 × 10

4 × 1

1984

CCCC

XXX

IIII

MDCCCCLXXXIIIIII

Det er lige så enkelt at få tallet ud fra tallet ved at lægge symbolernes værdier sammen.

Generelt trækkes værdierne for 5, 50, 500,... ikke fra hinanden. Det samme tal, med anvendelse af subtraktionsreglen:

1 × 1000	+	(-1 × 100 + 1 × 1000)	+	1 × 50	+	3 × 10	+	(-1 × 1 + 1 × 5)	=	1984
M	+	CM	+	L	+	XXX	+	IV	=	MCMLXXXIV

Relaterede sider

Arabiske tal
Græske tal

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er et talsystem, der blev brugt i det gamle Rom?

A: Romertal.

Q: Hvilke bogstaver bruges i det romerske talsystem?

A: Bogstaver fra det latinske alfabet.

Q: Brugte europæerne stadig romertal efter Romerrigets fald?

A: Ja, det gjorde de.

Q: Hvornår erstattede europæerne romertal med arabertal?

A: Fra det 14. århundrede.

Spørgsmål: Hvor ser man nogle gange romertal i dag?

A: På urskiver.

Spørgsmål: Hvordan skrives timerne fra 1 til 12 på uret i Big Ben?

A: Som I, II, III, IV, V, VI, VII, VIII, IX, X, XI, XII.

Q: Hvordan læses tallene IV og IX på uret i Big Ben?

A: Som "en mindre end 5" (4) og "en mindre end 10" (9).