Romerske tal er et talsystem, der blev brugt i det gamle Rom. Systemet bygger på bogstaver fra det latinske alfabet og bruger i dag primært syv grundsymboler med faste værdier:
- I = 1
- V = 5
- X = 10
- L = 50
- C = 100
- D = 500
- M = 1000
Kort historie
Europæerne brugte stadig romerske tal, selv efter Romerrigets fald. Fra det 14. århundrede blev romerske tal i vid udstrækning erstattet af arabiske tal, fordi de var lettere at regne med. Romertal bruges dog fortsat i dag – f.eks. på urskiver, i kapiteltitler, til at nummerere konger og paver, samt i filmtitler og dokumentoversigter.
Grundregler
- Addition: Når et symbol efterfølges af et symbol med samme eller mindre værdi, lægges værdierne sammen. Eksempel: VI = 5 + 1 = 6.
- Subtraktion: Når et mindre symbol står foran et større, trækkes det lille fra det store. Kun visse kombinationer er tilladte: I kan stå foran V og X (fx IV = 4, IX = 9); X kan stå foran L og C (fx XL = 40, XC = 90); C kan stå foran D og M (fx CD = 400, CM = 900).
- Gentagelse: Symbolerne I, X, C og M kan gentages op til tre gange i træk (fx III = 3, XXX = 30). Symbolerne V, L og D gentages normalt ikke.
- Begrænsninger: Man må ikke bruge subtraktion for hvilke som helst par (fx er IL forkert for 49; korrekt er XLIX), og man trækker typisk kun én mindre enhed fra (fx XC, ikke CXL som forsøg på 90).
Eksempler
Et klassisk eksempel på romertal på urskiver er timerne 1–12. På uret på Big Ben er timerne fx skrevet som:
I, II, III, IV, V, VI, VII, VIII, IX, X, XI, XII
Bemærk, at mange urskiver på grund af tradition og symmetri i stedet skriver 4 som IIII – begge varianter ses historisk.
Flere konverteringseksempler:
- 4 = IV (eller på nogle ure IIII)
- 9 = IX
- 40 = XL
- 90 = XC
- 400 = CD
- 900 = CM
- 1984 = MCMLXXXIV (1000 + 900 + 80 + 4)
- 3999 = MMMCMXCIX (ofte anset som øvre grænse i standardnotation uden overstregning)
Større tal og andre bemærkninger
- Ingen nul: Romerne havde ikke et symbol for 0, så romertal kan ikke angive nul eller negative tal i traditionel form.
- Tal over 3.999: For at angive større tal blev bogstaver ofte skrevet med en overstregning (vinculum), som betyder "gange 1.000". Fx kan en streg over V betyde 5.000. I moderne tekst bruges nogle gange parenteser eller specialtegn til at vise dette.
- Brugsområder i dag: Kongers og pavers numre (fx Elisabeth II), årstal i film og bygninger, kapitler og underafsnit, urets tallinje og monumenter.
Sådan konverterer du et tal til romertal (en simpel metode)
- Lav en tabel med værdierne: 1000 (M), 900 (CM), 500 (D), 400 (CD), 100 (C), 90 (XC), 50 (L), 40 (XL), 10 (X), 9 (IX), 5 (V), 4 (IV), 1 (I).
- Start med det største tal i tabellen, og træk så mange gange som muligt fra tallet, mens du skriver det tilsvarende symbol.
- Fortsæt med de efterfølgende mindre værdier, indtil resten bliver 0.
Tips: Brug den "grådige" metode (øverste til nederste) med specialværdierne som 900, 400, 90 osv. for at få korrekt subtractiv notation.
Romerske tal er et kompakt, historisk system med klare regler. Når man kender symbolerne og subtraktionsreglerne, er det let at læse og skrive de fleste tal korrekt.

