Romertal
Romerske tal er et talsystem, der blev brugt i det gamle Rom. Tallene i dette system anvender bogstaver fra det latinske alfabet. I øjeblikket bruger det syv symboler:
Europæerne brugte stadig romerske tal, selv efter Romerrigets fald. Fra det 14. århundrede erstattede europæerne de romerske tal med arabiske tal. Folk bruger dog stadig romertal den dag i dag.
Et sted, hvor de undertiden ses, er på urskiver. På uret på Big Ben er timerne fra 1 til 12 f.eks. skrevet som:
I, II, III, IV, V, VI, VII, VIII, VIII, IX, X, XI, XII
IV og IX kan læses som "en mindre end 5" (4) og "en mindre end 10" (9). På de fleste romertalskiver skrives 4 dog som IIII.
Subtraktionsregel
Der er en simpel regel: Når det samme symbol skrives fire gange, erstattes det ved at trække det fra det næsthøjeste tal (5,50,50,50,500). På den måde skrives IV i stedet for IIII (4), XL i stedet for XXXX (40) osv. Det er blevet brugt siden omkring middelalderen. Normalt trækkes der kun ét tal fra, ikke to. Så 18 er normalt XVIII i stedet for IIXX. Desuden gælder subtraktionsreglen kun for det symbol, der kommer lige før i rækkefølgen. Det betyder, at 99 skrives XCIX og ikke IC.
Særlige værdier
Nul
Tallet nul har ikke sit eget romertal. Omkring 725 brugte Bede eller en af hans kolleger bogstavet N, som er en forkortelse (kortform) af nihil (det latinske ord for "intet").
Brøker
Romerne brugte også brøker. Den mest almindelige basis for brøker var 1/12, som på latin kaldes uncia (ounce).
| Fraktion | Tal | Navn (nominativ og genitiv) | Betydning |
| 1/12 | - | Uncia, unciae | "Ounce" |
| 2/12 = 1/6 | -- eller : | Sextans, sextantis | "Sjette" |
| 3/12 = 1/4 | --- eller ∴ | Quadrans, quadrantis, quadrantis | "Quarter" |
| 4/12 = 1/3 | ---- eller ∷ | Triens, trientis | "Tredje" |
| 5/12 | ----- eller ⁙. | Quincunx, quincuncis | "Fem-ounce" (quinque unciae → quincunx) |
| 6/12 = 1/2 | S | Semis, semis, semissis | "Halv" |
| 7/12 | S- | Septunx, septuncis | "Syv-ounce" (septem unciae → septunx) |
| 8/12 = 2/3 | S-- eller S: | Bes, bessis | "To gange" (som i "to gange en tredjedel") |
| 9/12 = 3/4 | S--- eller S∴ | Dodrans, dodrantis | "Mindre en fjerdedel" (de-quadrans → dodrans) |
| 10/12 = 5/6 | S---- eller S∷ | Dextans, dextantis | "Mindre en sjettedel" (de-sextans → dextans) |
| 11/12 | S----- eller S⁙ | Deunx, deuncis | "Mindre en ounce" (de-uncia → deunx) |
| 12/12 = 1 | I | Som, assis | "enhed" |
Store tal
Der er udviklet en række talsystemer til store tal, som ikke kan vises med I, V, X, L, C, D og M.
Apostrophus
Et af systemerne er apostrofus, hvor D skrives som IƆ (500) og M skrives som CIƆ (1.000). I dette system betyder et ekstra Ɔ 500, og flere ekstra Ɔ bruges til at betyde 5.000, 50.000 osv.
| Tal | IƆ | CIƆ | CIƆƆƆ | IƆƆƆ | CCIƆƆƆ | CCIƆƆƆƆƆ | CCIƆƆƆƆƆƆƆ | IƆƆƆƆƆ | CCCIƆƆƆƆƆ | CCCIƆƆƆƆƆƆƆ | CCCIƆƆƆƆƆƆƆƆƆ | CCCIƆƆƆƆƆƆƆƆƆƆ |
| Værdi | 500 | 1,000 | 1,500 | 5,000 | 10,000 | 10,500 | 15,000 | 50,000 | 100,000 | 100,500 | 105,000 | 150,000 |
Vinculum
Et andet system er vinculum, hvor V, X, L, C, D og M multipliceres med 1.000 ved at tilføje en overstregning.
| Tal | V | X | L | C | D | M |
| Værdi | 5,000 | 10,000 | 50,000 | 100,000 | 500,000 | 1,000,000 |
En halvmønt (S).
Anvendelse
- I Baltikum og Rusland skrives ugedagene ofte som romertal, hvor I er mandag.
- Når man skriver datoer i hånden, skrives måneden nogle gange som et romersk tal, især når datoerne skrives i dag-måned-år-sekvens. For eksempel: 26.XI.2014 eller XI.26.2014 = 26. november 2014.
- Når film eller bøger udgives, kan udgivelsesåret eller ophavsretsåret angives som et romertal.
- Når folk skriver om monarker, paver, patriarker eller andre ledende personer, tælles de nogle gange med romertal, f.eks. dronning Elizabeth II (af England), pave Johannes Paul II, pave Benedict XVI, patriark Alexius II (af den russisk-ortodokse kirke).
- I Frankrig tælles trimesterne nogle gange med romertal.
- I Polen bruges romertal til at vise måneden i datoer og som en kort metode til at skrive ordinaler (f.eks. VI for at være 6.).
- Unicode har en kodeblok kaldet Number Forms, som også indeholder repræsentationer af romerske tal på positionerne U+2160 til U+2188.
Skriv år
Det er meget nemt at skrive et tal som et romertal. Du skal blot trække det størst mulige romertal fra tallet så mange gange som muligt. Dette system vil resultere i et gyldigt romertal, men tager ikke hensyn til subtraktionsreglen.
| 1 × 1000 | + | 1 × 500 | + | 4 × 100 | + | 1 × 50 | + | 3 × 10 | + | 4 × 1 | = | 1984 |
| M | + | D | + | CCCC | + | L | + | XXX | + | IIII | = | MDCCCCLXXXIIIIII |
Det er lige så enkelt at få tallet ud fra tallet ved at lægge symbolernes værdier sammen.
Generelt trækkes værdierne for 5, 50, 500,... ikke fra hinanden. Det samme tal, med anvendelse af subtraktionsreglen:
| 1 × 1000 | + | (-1 × 100 + 1 × 1000) | + | 1 × 50 | + | 3 × 10 | + | (-1 × 1 + 1 × 5) | = | 1984 |
| M | + | CM | + | L | + | XXX | + | IV | = | MCMLXXXIV |
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er et talsystem, der blev brugt i det gamle Rom?
A: Romertal.
Q: Hvilke bogstaver bruges i det romerske talsystem?
A: Bogstaver fra det latinske alfabet.
Q: Brugte europæerne stadig romertal efter Romerrigets fald?
A: Ja, det gjorde de.
Q: Hvornår erstattede europæerne romertal med arabertal?
A: Fra det 14. århundrede.
Spørgsmål: Hvor ser man nogle gange romertal i dag?
A: På urskiver.
Spørgsmål: Hvordan skrives timerne fra 1 til 12 på uret i Big Ben?
A: Som I, II, III, IV, V, VI, VII, VIII, IX, X, XI, XII.
Q: Hvordan læses tallene IV og IX på uret i Big Ben?
A: Som "en mindre end 5" (4) og "en mindre end 10" (9).
