Et metalloid eller halvmetal er et kemisk grundstof, som udviser både metal- og ikke-metalelementers egenskaber. Metalloider kan fx være blanke, men sprøde; eller mat, men elektrisk ledende i en grad mellem rene metaller og rene ikke‑metaller.

Egenskaber

Generelle træk ved metalloider:

  • Elektrisk ledningsevne ligger ofte mellem metaller og ikke‑metaller og kan være stærkt temperaturafhængig.
  • Mange metalloider opfører sig som halvledere — deres ledningsevne kan ændres ved tilsætning af urenheder (doping) eller ved ændring af temperaturen.
  • De har ofte blandede kemiske egenskaber: de kan danne kovalente bindinger som ikke‑metaller, men også metallic bindingstendenser.
  • Fysiske egenskaber varierer: nogle er sprøde (fx silicium), andre har metallisk glans.
  • Nogle metalloider danner amphoteriske oxider, som kan reagere både med syrer og baser.

Placering i det periodiske system

En almindelig måde at finde metalloider på er at kigge i det periodiske system langs den såkaldte "trappe" eller diagonal linje mellem metaller og ikke‑metaller. Typisk regner man elementer omkring denne linje for at være metalloider. Øverst til venstre nævnes ofte bor og aluminium, og nederst til højre findes fx polonium og astatin. Hvilke grundstoffer der præcist kaldes metalloider, kan variere i litteraturen.

Eksempler på metalloider og anvendelser

  • Silicium — det mest almindelige og teknisk vigtige halvmetal; grundlaget for moderne elektronik og solceller på grund af sine halvlederegenskaber.
  • Germanium — anvendes i optoelektronik og som halvleder i visse komponenter.
  • Boron — bruges i glas, keramiske materialer og som tilsætningsstof i legeringer; har også vigtige kemiske roller i industri og forskning.
  • Arsen og antimon — bruges i legeringer, halvlederkomponenter og i nogle kemiske forbindelser (bemærk toksicitet for især arsen).
  • Tellur og polonium — anvendes i specialiserede tekniske og videnskabelige sammenhænge; polonium er radioaktiv og håndteres under særlige forhold.

Elektriske og kemiske detaljer

Metalloiders elektriske ledningsevne skyldes ofte en lille overlapning mellem bånd eller en smal energigab (bandgap) i deres elektroniske struktur. Det betyder, at de kan optræde som isolatorer ved lave temperaturer, men lede bedre ved højere temperaturer eller når de dopes med andre elementer. Kemisk har de tendens til at danne kovalente forbindelser, men nogle kan også vise metalliske egenskaber i forbindelser eller legeringer.

Grænsetilfælde og klassifikationsproblemer

Klassificeringen af metalloider er ikke skarp. Eksempelvis diskuteres aluminium ofte: nogle lister regner det som metal, andre som metalloid nær trappegrænsen. Ligeledes er elementer som polonium og astatin særlige tilfælde på grund af deres radioaktivitet og sjældenhed; deres placering som metalloid eller metal kan afhænge af hvilke egenskaber der vægtes mest.

Opsummering

Metalloider er en gruppe af grundstoffer med blandede fysiske og kemiske egenskaber, der placerer dem mellem metaller og ikke‑metaller. De spiller en vigtig rolle i moderne teknologi, især inden for halvlederindustrien, men deres præcise afgrænsning er til en vis grad vilkårlig og varierer i faglitteraturen.