Moscovium er et kemisk grundstof. Det kaldes også eka-bismut. Det har symbolet Mc. Det har atomnummer 115. Det er et supertungt grundstof. Moscovium findes ikke i naturen. Det er et syntetisk grundstof, der er fremstillet ved en fusionsreaktion mellem americium og calcium.
Elementet er opkaldt til ære for den russiske by Moskva.
Opdagelse og navn
Moscovium blev første gang fremstillet i begyndelsen af 2000'erne ved Joint Institute for Nuclear Research (JINR) i Dubna, Rusland, i et samarbejde mellem russiske og amerikanske forskere. Den typiske fremstillingsmetode benyttede et mål af americium og en stråle af det neutronrige calcium-48, som ved fuldkommen kollision kan danne nye, tunge atomkerner. Det midlertidige systematiske navn for grundstoffet var tidligere ununpentium (symbolet Uup). Navnet Moscovium og symbolet Mc blev officielt godkendt af IUPAC i 2016.
Egenskaber og isotoper
Moscovium tilhører gruppe 15 i det periodiske system (pnictogenerne), under bismut. På grund af de meget korte halveringstider for kendte isotoper er der ingen direkte eksperimentelle data for makroskopiske kemiske egenskaber; det meste viden er teoretisk og bygger på beregninger, der også tager højde for relativistiske effekter. Disse beregninger forudsiger, at moscovium kan udvise oxidationstilstande som +1 og +3, hvor +1 kan være relativt stabil som følge af stærke relativistiske påvirkninger af de inderste elektroner.
Der er fremstillet flere kortlivet isotoper af moscovium i acceleratorforsøg, men ingen naturligt forekommende eller stabile isotoper er fundet. Kendte isotoper har meget korte halveringstider — typisk fra millisekunder op til et par sekunder — hvilket gør kemiske undersøgelser og praktisk anvendelse umulige med nuværende teknologi.
Stabilitetsø og fremtidig forskning
Moscovium ligger i centrum af den teoretiske stabilitetsø, et område i det hypotetiske tunge-atomlandskab hvor visse kombinationer af proton- og neutrontal kan give relativt længerelevende (mere stabile) kerner. Der er endnu ikke fundet nogen stabile isotoper af moscovium. Modellerne forudsiger, at en særligt stabil isotop for grundstoffer omkring Z = 114–126 kunne have 184 neutroner. Den isotop med 184 neutroner svarende til Z = 115 ville være 299Mc. De isotoper, som er blevet fremstillet i laboratorier, ligger langt fra dette neutronrige område — et eksempel er 288Mc, som har 173 neutroner.
Fremtidig forskning retter sig mod at fremstille mere neutronrige isotoper ved nye eksperimentelle teknikker eller ved brug af andre måltargets og projektiler for at nærme sig stabilitetsøen. Sådanne eksperimenter er teknisk krævende, kræver store acceleratorfaciliteter og producerer kun et meget lille antal atomer ad gangen.
Anvendelse og sikkerhed
Der findes ingen praktiske anvendelser af moscovium på grund af dets ekstreme ustabilitet og den ringe mængde, der kan fremstilles. De producerede atomkerner er radioaktive og kræver specialiserede laboratorier og strålingsbeskyttelse under eksperimenter. Al håndtering foregår under kontrollerede forhold på forskningsinstitutioner.
Sammenfattende er moscovium et syntetisk, supertungt grundstof med atomnummer 115, opkaldt efter Moskva, kendt fra få kortlivede isotoper fremstillet i acceleratorer. Dets kemiske og fysiske egenskaber er hovedsageligt teoretisk forudsagte, og interessefeltet er primært grundforskning i kernefysik og jagten på den teoretiske stabilitetsø.
