Oganesson | et syntetisk kemisk grundstof med symbol Og og atomnummer 118

Oganesson er et syntetisk kemisk grundstof med symbolet Og og atomnummer 118. Oganesson har det højeste atomnummer og den højeste atommasse af alle kendte grundstoffer. Det radioaktive oganessonatom er meget ustabilt, og siden 2005 er der kun blevet skabt fem (muligvis seks) atomer af isotopen Oganesson-294.


  Yuri Oganessian.  Zoom
Yuri Oganessian.  

Historie

Grundstoffet er opkaldt til ære for Yuri Oganessian. Det blev først skabt i 2002 på Joint Institute for Nuclear Research (JINR) i Dubna, Rusland, af et fælles hold af russiske og amerikanske forskere. I december 2015 blev det anerkendt som et af fire nye grundstoffer af den fælles arbejdsgruppe bestående af de internationale videnskabelige folk i IUPAC og IUPAP. Det blev formelt navngivet den 28. november 2016. Det havde et tidligere navn, som IUPAC havde givet det, kaldet "Ununoctium", der betyder "en-en-otte" på latin. Dette var et stedholdernavn, indtil grundstoffet blev opdaget, og der blev givet et navn. Muligheden af en syvende ædelgas efter helium, neon, argon, krypton, xenon og radon blev overvejet næsten lige så snart ædelgasgruppen blev opdaget. Den danske kemiker Hans Peter Jørgen Julius Thomsen forudsagde i april 1895, året efter opdagelsen af argon, at der fandtes en hel gruppe af kemisk ureaktive gasser, der lignede argon, og som ville forbinde halogen- og alkalimetallgrupperne. Han forventede, at den syvende i denne serie ville afslutte en periode med 32 grundstoffer, der indeholdt grundstoffer som thorium og uran og havde en atomvægt på 292, tæt på de 294, der nu er kendt for den første og eneste bekræftede isotop af oganesson.



 

Kemi

Oganessons kemi kan ikke findes, fordi det er radioaktivt, og fordi dets halveringstid er så kort, nemlig kun 0,69 millisekunder. Der kan dog laves forudsigelser på baggrund af egenskaber, som gruppen har til fælles med hinanden. Da det er en ædelgas, forudsiges det, at det vil være et diatomært molekyle (det danner kun par med sig selv).



 

Bruger

Oganesson,118 Og

Oganesson

Udtale

·     /ˌɒɡəˈnɛsɒn/
(OG-ə-NESS-on)

·     /ˌoʊɡəˈnɛsən/
(OH-gə-NESS-on)

Massetal

[294] (ubekræftet: 295)

Oganesson i det periodiske system

Brint

Helium

Litium

Beryllium

Bor

Kulstof

Kvælstof

Oxygen

Fluor

Neon

Natrium

Magnesium

Aluminium

Silicium

Phosphor

Svovl

Klor

Argon

Kalium

Calcium

Scandium

Titanium

Vanadium

Chrom

Mangan

Jern

Kobolt

Nikkel

Kobber

Zink

Gallium

Germanium

Arsen

Selen

Bromin

Krypton

Rubidium

Strontium

Yttrium

Zirconium

Niobium

Molybdæn

Technetium

Ruthenium

Rhodium

Palladium

Sølv

Cadmium

Indium

Tin

Antimon

Tellur

Jod

Xenon

Cæsium

Barium

Lanthan

Cerium

Praseodymium

Neodymium

Promethium

Samarium

Europium

Gadolinium

Terbium

Dysprosium

Holmium

Erbium

Thulium

Ytterbium

Lutetium

Hafnium

Tantal

Wolfram

Rhenium

Osmium

Iridium

Platinum

Guld

Kviksølv (grundstof)

Thallium

Lead

Bismut

Polonium

Astatin

Radon

Francium

Radium

Actinium

Thorium

Protactinium

Uranium

Neptunium

Plutonium

Americium

Curium

Berkelium

Californium

Einsteinium

Fermium

Mendelevium

Nobelium

Lawrencium

Rutherfordium

Dubnium

Seaborgium

Bohrium

Hassium

Meitnerium

Darmstadtium

Roentgenium

Copernicium

Nihonium

Flerovium

Moscovium

Livermorium

Tennessine

Oganesson

Rn
 
Og
 
(Usb)

tennessine oganesson → ununennium

Atomnummer (Z)

118

Gruppe

gruppe 18 (ædelgasser)

Periode

periode 7

Blok

  p-blok

Elektronkonfiguration

[Rn] 5f14 6d10 7s2 7p6 (forudsagt) (forudsagt) (forudsagt)

Elektroner pr. skal

2, 8, 18, 32, 32, 32, 18, 8 (forudsagt)

Fysiske egenskaber

Fase STP

fast (forudsagt)

Kogepunkt

350 ± 30 K (80 ± 30 °C, 170 ± 50 °F) (ekstrapoleret)

Massefylde i flydende tilstand (ved m.p.)

4,9-5,1 g/cm3 (forudsagt)

Kritisk punkt

439 K, 6,8 MPa (ekstrapoleret)

Smeltevarme

23,5 kJ/mol (ekstrapoleret)

Fordampningsvarme

19,4 kJ/mol (ekstrapoleret)

Atomare egenskaber

Oxidationstilstande

(-1), (0), (+1), (+2), (+4), (+6) (forudsagt)

Ioniseringsenergier

  • 1.: 860,1 kJ/mol (forudsagt)
  • 2.: 1560 kJ/mol (forudsagt)

Kovalent radius

157 pm (forventet)

Andre egenskaber

Naturlig forekomst

syntetisk

Krystalstruktur

kubisk (fcc)

Face-centered cubic crystal structure for oganesson


(ekstrapoleret)

CAS-nummer

54144-19-3

Historie

Navngivning

efter Yuri Oganessian

Forudsigelse

Niels Bohr (1922)

Opdagelse

Det Fælles Institut for Nuklearforskning og Lawrence Livermore National Laboratory (2002)

De vigtigste isotoper af oganesson

Isotop

Overflod

Halveringstid (t1/2 )

Nedbrydningstilstand

Produkt

294Og

syn

0,69 ms

α

290Lv

SF

295Og

syn

181 ms?

α

291Lv

 Kategori: Oganesson

·         se

·         snak

·         redigere

| referencer

Det har i øjeblikket ingen anvendelsesmuligheder, fordi det er radioaktivt og har en kort halveringstid.



 

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er oganesson?


A: Oganesson er et syntetisk kemisk grundstof med symbolet Og og atomnummer 118.

Q: Hvad er atomnummeret for oganesson?


Svar: Oganesson har atomnummer 118.

Sp: Er oganesson radioaktivt?


Svar: Ja, oganesson er radioaktivt.

Spørgsmål: Hvor mange atomer af isotopen Oganesson-294 er der blevet skabt siden 2005?


Svar: Siden 2005 er der kun blevet skabt fem (muligvis seks) atomer af isotopen Oganesson-294.

Spørgsmål: Hvad er den højeste atommasse af alle kendte grundstoffer?


Svar: Den højeste atommasse af alle kendte grundstoffer tilhører oganesson.

Spørgsmål: Har oganesson nogen stabile former?


Svar: Nej, det radioaktive atom oganesson er meget ustabilt og har ingen stabile former.

AlegsaOnline.com - 2020 / 2023 - License CC3