Pakistan-bevægelsen
Pakistan-bevægelsen (også kaldet Tehrik-e-Pakistan, urdu: تحریکِ پاکستانن) var en politisk bevægelse, som var aktiv i første halvdel af det 20. århundrede. På det tidspunkt hørte Britisk Indien til Storbritannien. I Britisk Indien var de fleste mennesker hinduer eller muslimer. De mennesker, der lavede bevægelsen, frygtede, at de ville miste deres frihed, når englænderne forlod landet. De ønskede derfor at oprette en separat stat. Denne kamp blev organiseret af partiet All India Muslim League og resulterede i delingen af det britiske imperium i Indien. Bevægelsen blev ledet af Quaid-e-Azam Muhammad Ali Jinnah. Andre vigtige ledere var Nawab Muhammad Ismail Khan, Raja Amir Ahmed Khan af Mahmudabad, Sir Sikandar Hayat Khan, Nawabzada Liaquat Ali Khan, Fatimah Jinnah, Amjadi Bano Begum, Sir Abdullah Haroon, Khawaja Nazimuddin, Huseyn Shaheed Suhrawardy, Sardar Shaukat Hayat Khan, Chaudhry Khaliquzzaman, A.K. Fazlul Huq, Aurangzeb Khan, Qazi Muhammad Isa og Abdur Rab Nishtar
Bevægelsens historie
Den første person, der havde ideen om en separat stat, var ikke Allama Iqbal, som det almindeligvis regnes for. Han fremsatte først teorien i sin tale i 1930. Det var en fremherskende idé, der har sin oprindelse i Indiens Forenede Provinser. Folk som Sir Syed Ahmed Khan og andre havde tænkt på en separat stat der meget tidligere. Fra 1901 og fremefter havde mange andre muslimske lærde også foreslået tanken om en separat muslimsk stat inden for subkontinentet. Choudhary Rahmat Ali foreslog senere navnet Pakistan i sin Pakistan-erklæring i 1933. Folk som Muhammad Ali Jinnah fastholdt deres tro på religiøs enhed. Religiøse fjendtligheder mellem hinduer og muslimer gav bevægelsen en stærkere opbakning.
I 1940 vedtog den muslimske liga på sit møde i Lahore Lahore-resolutionen (også kendt som Pakistan-resolutionen), som krævede en uafhængig stat Pakistan. Kort efter Anden Verdenskrig blev Det Forenede Kongerige overbevist om, at de ikke ville være i stand til at beholde deres kolonier i Sydasien, da det britiske imperium led meget hårdt under krigen. I 1947 blev Britisk Indien delt i to lande, et Pakistan med muslimsk flertal og et Indien med hinduistisk flertal. Senere blev Bangladesh adskilt fra Pakistan i 1971.
Den Muslimske Ligas arbejdsudvalg på mødet i Lahore
Tidslinje
|
|
Relaterede sider
Spørgsmål og svar
Q: Hvad var Pakistan-bevægelsen?
A: Pakistan-bevægelsen (også kaldet Tehrik-e-Pakistan, Urdu: تحریکِ پاکستانن) var en politisk bevægelse, som var aktiv i første halvdel af det 20. århundrede. Den havde til formål at skabe en separat stat for muslimer i Britisk Indien, som frygtede, at de ville miste deres frihed, når englænderne forlod landet.
Spørgsmål: Hvem ledede bevægelsen?
A: Bevægelsen blev ledet af Quaid-e-Azam Muhammad Ali Jinnah og andre vigtige ledere var Nawab Muhammad Ismail Khan, Raja Amir Ahmed Khan af Mahmudabad, Sir Sikandar Hayat Khan, Nawabzada Liaquat Ali Khan, Fatimah Jinnah, Amjadi Bano Begum, Sir Abdullah Haroon, Khawaja Nazimuddin, Huseyn Shaheed Suhrawardy, Sardar Shaukat Hayat Khan, Chaudhry Khaliquzzaman, A. K. Fazlul Huq , Aurangzeb Khan , Qazi Muhammad Isa og Abdur Rab Nishtar .
Spørgsmål: Hvorfor ønskede folk at oprette en separat stat?
A: Folk ønskede at oprette en separat stat, fordi de frygtede at miste deres frihed, når englænderne forlod Britisk Indien, som på det tidspunkt overvejende bestod af hinduer og muslimer.
Spørgsmål: Hvilket parti organiserede denne kamp?
A: Denne kamp blev organiseret af partiet All India Muslim League.
Spørgsmål: Hvad var resultatet af denne bevægelse?
A: Denne bevægelse resulterede i delingen af det britiske imperium i Indien.
Spørgsmål: Hvem var nogle af de andre vigtige ledere, der var involveret i denne bevægelse ud over Quaid-e-Azam Muhammad Ali Jinnah?
A: Nogle af de andre vigtige ledere, der var involveret i denne bevægelse ud over Quaid-e-Azam Muhammad Ali Jinnah, var Nawab Muhammad Ismail Khan , Raja Amir Ahmed Khan af Mahmudabad , Sir Sikandar Hayat Khan , Nawabzada Liaquat Ali Khan , Fatimah Jinnah , Amjadi Bano Begum , Sir Abdullah Haroon , Khawaja Nazimuddin , Huseyn Shaheed Suhrawardy , Sardar Shaukat Hayat Khan , Chaudhry Khaliquzzaman , A. K. Fazlul Huq , Aurangzeb Khan , Qazi Muhammad Isa og Abdur Rab Nishtar .