Lahore-resolutionen (1940) – Pakistan-resolutionens oprindelse og betydning
Lær om Lahore-resolutionen (1940): Pakistan-resolutionens oprindelse, politiske betydning, historiske kontekst og mindesmærket Minar-e-Pakistan.
Lahore-resolutionen (Urdu=Qarardad-e-Lahore قرارداد لاھور), almindeligvis omtalt som Pakistan-resolutionen (Urdu=قرارداد پاکستان Qarardad-e-Pakistan), var en politisk resolution udarbejdet af All-India Muslim League's arbejdsudvalg og vedtaget på partiets generalforsamling i Lahore den 23. marts 1940. Resolutionen blev fremført i Minto Park (nu Iqbal Park) af Maulvi A.K. Fazlul Huq efter instrukser fra arbejdsudvalget og markerede et vendepunkt i den muslimske politiske bevægelse i Britisk Indien.
Baggrund
All-India Muslim League, dannet i 1906 for at varetage muslimernes interesser i Britisk Indien, oplevede i 1930'erne voksende krav om politisk sikring af muslimske rettigheder. Efter provinsvalgene i 1937 og den øgede politiske mobilisering blev partiets ledelse, især Muhammad Ali Jinnah sammen med andre ledende skikkelser som Liaquat Ali Khan, mere optaget af at sikre kollektive garantier for muslimske majoritetsområder.
Hovedpunkter i resolutionen
- Resolutionen krævede, at de områder i Britisk Indien, hvor muslimer udgjorde flertal — navnlig Punjab, Bengal, Sindh og NWFP (nuværende Khyber Pakhtunkhwa) — skulle gives “geografisk sammenhængende enheder” med stor grad af autonomi og hjemmestyre.
- Teksten talte om behovet for politiske arrangementer, der kunne sikre muslimerne fuld sikkerhed for deres religiøse, kulturelle, politiske og økonomiske interesser.
- Formuleringen talte om selvstændige eller suveræne enheder inden for Britisk Indien, men nævnte ikke eksplicit navnet “Pakistan” som et færdigt statsprojekt; den gav snarere en ramme for adskilte muslimske enheder med kontrol over deres egne anliggender.
Tolkning og udvikling
Selvom resolutionen oprindeligt blev udlagt som krav om større autonomi for muslimske flertalsområder, blev den af mange — både inden for og uden for Muslim League — snart opfattet som en formel opfordring til oprettelsen af en separat muslimsk stat. Begrebet og navnet Pakistan var tidligere blevet fremlagt af intellektuelle som Choudhry Rahmat Ali (1933), og efter 1940 kom Muslim League gradvist til at formulere et entydigt krav om ét samlet muslimsk hjemland. Dette dannede en væsentlig intellektuel og politisk basis for det, der senere blev Pakistan.
Eftervirkninger og betydning
Lahore-resolutionen anses i dag som et centralt vendepunkt i Pakistan-bevægelsen. Den bidrog til at konsolidere to-nation-teorien — idéen om at hinduer og muslimer i Indien var to forskellige nationer med egne politiske interesser — og blev et politisk redskab, som All-India Muslim League brugte i de følgende år til at bygge støtte for et separat muslimsk territorium. Efter en række forhandlinger og politiske begivenheder førte disse krav i sidste ende til delingen af Britisk Indien og oprettelsen af Pakistan i 1947.
Minder og markering
I Pakistan mindes resolutionens vedtagelse som en grundsten i statens tilblivelse. Minto Park, stedet hvor resolutionen blev fremlagt, hedder i dag Greater Iqbal Park, og der er opført et monument, Minar-e-Pakistan, hvor mange samlinger og officielle ceremonier finder sted. Hvert år fejres den 23. marts i Pakistan som Pakistan Day, til minde om Lahore-resolutionens vedtagelse.
Samlet set markerer Lahore-resolutionen skiftet fra krav om begrænset autonomi og beskyttelse af muslimske rettigheder til en organiseret politisk bevægelse, der arbejdede hen imod etableringen af en uafhængig nationalstat for muslimer i det tidligere Britiske Indien.
Minar-e-Pakistan, Lahore, hvor Pakistan-resolutionen blev vedtaget
Udvalg
Følgende er den fuldstændige liste over de 25 oprindelige, formelt udpegede medlemmer af den særlige arbejdskomité under All India Muslim League, 1940, som mødtes mellem den 21. og 24. marts 1940, og som i vid udstrækning udarbejdede Lahore-resolutionen.
- Quaid e Azam Muhammad Ali Jinnah
- Nawabzada Liaquat Ali Khan
- Sir Sikandar Hayat Khan
- Sir Shahnawaz Khan Mamdot
- Amir Ahmed Khan Raja Sahib af Mahmudabad
- Sher-e-Bangla A.K. Fazlul Huq
- Sir Abdullah Haroon
- Al-Hajj Sir Khawaja Nazimuddin
- Amjadi Bano Begum
- Molana Muhammad Akram Khan
- Chaudhry Khaliquzzaman
- Nawab Muhammad Ismail Khan
- Sir Currimbhoy Ebrahim
- Ali Muhammad Khan Dehlvi
- Qazi Muhammad Isa
- Sardar Aurangzeb Khan
- Abdul Mateen Chauhdry
- Ashiq Mohamed Warsi
- Haji Abdus Sattar Essak Saith
- S.M. Sharif
- Syed Abdul Rauf Shah
- Mohammad Latif ur Rahman
- Abdul Rehman Siddiqui
- Malik Barkat Ali
- Sadullah Khan Umarzai
Den All-India Muslim League-arbejdsgruppe, der var ansvarlig for oprettelsen af nationen Pakistan.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er Lahore-resolutionen?
A: Lahore-resolutionen, også kendt som Pakistan-resolutionen, var en politisk resolution, der blev udarbejdet mellem den 22. og 24. marts 1940 af den 25 medlemmer store arbejdsgruppe i All-India Muslim League. Den opfordrede til større autonomi for stater med muslimsk flertal som Punjab, Bengalen, Sindh og NWFP inden for Britisk Indien. Det betragtes i dag som en opfordring til en separat muslimsk stat, Pakistan.
Spørgsmål: Hvem udarbejdede Lahore-resolutionen?
Svar: Lahore-resolutionen blev udarbejdet af den 25 medlemmer store arbejdsgruppe under All-India Muslim League.
Spørgsmål: Hvornår blev den vedtaget?
A: Resolutionen blev formelt vedtaget af medlemmerne af den muslimske liga på dens generalforsamling den 23. marts 1940 i Lahore.
Spørgsmål: Hvor fandt den sted?
A: Resolutionen blev fremlagt i Minto Park (nu omdøbt til "Iqbal Park") i Lahore af Maulvi A.K. Fazlul Huq efter instrukser fra arbejdsudvalget.
Spørgsmål: Hvilken bygning står til minde om denne begivenhed i dag?
Svar: I dag er der en Minar-e-Pakistan-bygning i Greater Iqbal Park i Lahore til minde om denne begivenhed og dens betydning for Pakistans historie og kultur.
Spørgsmål: Hvor længe havde der været retfærdige idéer om adskillelse af muslimer i omløb, før denne resolution blev vedtaget?
A: Der havde været rimelige tanker om muslimers adskillelse i den indiske politiske atmosfære, før denne resolution blev vedtaget.
Søge