Slørugle
Den almindelige kirkeugle er Tyto alba, en ugleart i slægten Tyto. Det er den mest udbredte ugleart og en af de mest udbredte af alle fugle. Slægt af kirkeuglefamilien Tytonidae er en af to hovedstammer af levende ugler, den anden er de typiske ugler (Strigidae). Den er kendt under mange andre navne i forskellige dele af verden, hvilket er et af problemerne med "fællesnavne". Det er en af hovedårsagerne til, at Linné opfandt sit videnskabelige navngivningssystem.
Denne ugle har lange vinger, et lyst ansigt og en firkantet hale. Den lever i landlige områder som gårde og skovområder. Kirkeuglen har et vingefang på 75-110 cm, og dens kropslængde måler op til omkring 25-50 cm. Den vejer mellem 187 og 800 gram.
Gråugler yngler om foråret, og de yngler i reder i træer. Den spiser små pattedyr, krybdyr, fisk, insekter og mindre fugle.
Økologi
Tyto alba er nataktiv, som det er normalt for ugler. Den bliver dog ofte aktiv kort før mørkets frembrud og kan undertiden ses om dagen, når den flytter sig fra en soveplads, som den ikke bryder sig om.
Det er en fugl fra åbne landområder som f.eks. landbrugsland eller græsarealer med enkelte skovarealer imellem. Denne ugle foretrækker at jage langs skovkanterne. Den har en ubesværet svingende flugt, når den bevæger sig over græsmarker eller lignende jagtområder. Som de fleste ugler flyver kirkeuglen lydløst; de små tandsnit på forkanterne af dens flyvefjerene hjælper med at bryde luftstrømmen over vingerne og reducerer derved turbulens og den støj, der følger med den.
Kost og fodring
Den jager ved at flyve lavt og langsomt over et område med åbent terræn og svæver over steder, der skjuler potentielle byttedyr. Den kan også bruge hegnspæle eller andre udkigsposter til at lægge sig i baghold på byttet. Gråuglen ernærer sig primært af små hvirveldyr som f.eks. gnavere.
Undersøgelser har vist, at en enkelt kirkeugle kan spise en eller flere gnavere om natten; et par med unger kan spise mere end 1.000 gnavere om året. Lokalt overdrevne gnaverarter i vægtklassen på flere gram pr. individ udgør normalt det meste af byttet. Sådanne dyr udgør sandsynligvis mindst tre fjerdedele af den biomasse, der spises af hver eneste T. alba, undtagen i nogle ø-populationer. I Irland har den utilsigtede indførelse af markmus i 1950'erne ført til et stort skift i kirkeuglens føde: hvor deres områder overlapper hinanden, er markmusen nu langt det største bytte. Kosten suppleres med lokale små hvirveldyr og store hvirvelløse dyr.
En (han) Tyto alba alba-type (til venstre) og en (hun) T. a. guttata-type kirkeugle i Nederlandene, hvor disse underarter krydses.
Et kranium af en kirkeugle, der viser det gnavedræbende næb
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er den almindelige kirkeugle?
A: Den almindelige kirkeugle er en ugleart i slægten Tyto og en af de mest udbredte af alle fugle.
Spørgsmål: Hvad er forskellen mellem slægten kirkeugle og den typiske uglefamilie?
A: Sløruglefamilien er en af to hovedlinjer af levende ugler, den anden er de typiske ugler (Strigidae).
Spørgsmål: Hvorfor har kirkeuglen flere navne?
A: Mosehornuglen er kendt under mange andre navne i forskellige dele af verden, hvilket er et af problemerne med fællesnavne.
Spørgsmål: Hvad er årsagen til, at Linné opfandt sit system for videnskabelige navne?
A: En af hovedårsagerne til, at Linné opfandt sit system for videnskabelige navne, var at undgå problemer med fællesnavne.
Spørgsmål: Hvad er de fysiske kendetegn ved en kirkeugle?
A: Kirkeuglen har lange vinger, et lyst ansigt og en firkantet hale. Den har et vingefang på 75-110 cm og en kropslængde på ca. 25-50 cm. Dens vægt varierer mellem 187 og 800 gram.
Spørgsmål: Hvor bor kirkeuglen?
A: Kirkeuglen lever i landlige områder som f.eks. gårde og skovområder.
Spørgsmål: Hvad spiser kirkeuglen, og hvornår yngler den?
Svar: Kirkeuglen spiser små pattedyr, krybdyr, fisk, insekter og mindre fugle. Dens yngletid er om foråret, og den yngler i reder i træer.
