Slørugler
Hovhornugler (familien Tytonidae) er en af de to uglefamilier. Den anden er de ægte ugler, Strigidae. De er mellemstore til store ugler med store hoveder og hjerteformede ansigter. De har lange, stærke ben med kraftige kløer.
Kirkeuglerne er en vidtspændende familie. De findes ikke i det nordlige Nordamerika, Saharas Afrika og store dele af Asien. De lever i en bred vifte af levesteder fra ørkener til skove og fra tempererede breddegrader til troperne.
Høneuglens vigtigste kendetegn er den hjerteformede ansigtsskive, der er dannet af stive fjer. Fjerene er med til at forstærke og lokalisere lydkilden, når fuglen jager. Tilpasninger af svingfjerene eliminerer lyd, der opstår ved flyvning. Dette hjælper både uglens hørelse og holder byttet uvidende om uglen. Sammenfattende kan man sige, at uglen jager hovedsagelig i skumringen og om natten. Den bruger lyd til at opdage byttets bevægelser: dens hørelse er følsom, og dens vinger er næsten lydløse.
Hornugle
Arter
Slægten Tyto
- Stor sotugle, T. tenebricosa
- Lille sotugle, T. multipunctata
- Australsk maskeugle, T. novaehollandiae
- Hulehæklende maskeugle, T. novaehollandiae troughtoni - omstridt; sandsynligvis uddød (1960'erne)
- Guldmaskeugle, T. aurantia
- Lille maskeugle, T. sororcula
- Buru Maskeugle, T. (sororcula) cayelii - muligvis uddød (midt i det 20. århundrede?)
- Manus Maskeret ugle, T. manusi
- Taliabu Maskeret ugle, T. nigrobrunnea
- Minahassa Maskeret ugle, T. inexspectata
- Sulawesi ugle, T. rosenbergii
- Peleng Maskeugle, T. rosenbergii pelengensis - sandsynligvis uddød (midt i det 20. århundrede)
- Mosehornugle, T. alba
- Østlig kirkeugle, T. (alba) delicatula
- Askeugle, T. glaucops
- Rød ugle T. soumagnei
- Afrikansk græsugle T. capensis
- Australasisk græsugle T. longimembris
Slægten Phodilus
- Orientalsk bugugle P. badius
- Samar Bay Owl P. (badius) riverae
- Congo Bay ugle, P. prigoginei - undertiden placeret i Tyto
Fossile slægter. De fossile optegnelser af hønsefugle går tilbage til Eocæn.
- Nocturnavis (sen eocæn/tidlig oligocæn) - omfatter "Bubo" incertus
- Necrobyas (sen eocæn/tidlig oligocæn - sen miocæn) - omfatter "Bubo" arvernensis og Paratyto
- Selenornis (sen eocæn/tidlig oligocæn fra Quercy, Frankrig) - omfatter "Asio" henrici
- Prosybris (sen eocæn/tidlig oligocæn i Quercy? - tidlig miocæn i Frankrig)
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en hønsetarm?
A: Slørugler er en af de to uglefamilier, og de er mellemstore til store ugler med store hoveder og hjerteformede ansigter.
Q: Hvad er den anden uglefamilie?
A: Den anden uglefamilie er de ægte ugler, Strigidae.
Q: Hvor finder man ikke slørugler?
A: Slørugler findes ikke i det nordlige Nordamerika, i Afrika syd for Sahara og i store dele af Asien.
Q: Hvilken slags levesteder lever slørugler i?
A: Høgeugler lever i en bred vifte af habitater fra ørkener til skove og fra tempererede breddegrader til troperne.
Q: Hvad er det vigtigste kendetegn ved høgeugler?
A: Det vigtigste kendetegn ved høgeugler er den hjerteformede ansigtsskive, der er dannet af stive fjer, som hjælper med at forstærke og lokalisere lydkilden, når fuglen jager.
Q: Hvordan hjælper tilpasningerne af vinge-fjerene hos høgeugler dem med at jage?
A: Tilpasningerne i sløruglernes vingefjer eliminerer lyde fra flyvning, hvilket både hjælper uglens hørelse og holder byttet uopmærksomt på uglen.
Q: Hvornår jager slørugler, og hvordan bruger de lyd til at opdage byttedyrs bevægelser?
A: Slørugler jager primært i skumringen og om natten, og de bruger lyd til at registrere byttedyrenes bevægelser. Uglens hørelse er følsom, og dens vinger er næsten lydløse.
