Stillehavskæmpesalamander (Dicamptodon) – arter, udseende og levested

Stillehavskæmpesalamander (Dicamptodon) — lær om de fire arter, karakteristisk udseende, imponerende størrelse og levesteder i det nordvestlige Stillehavsområde.

Stillehavsgigantiske salamandre (Dicamptodon) er en slægt af store salamandre, der hører til en særskilt familie. De kendes fra det nordvestlige Stillehavsområde i Nordamerika og er blandt de største landlevende salamandre i området.

Udseende

Størrelsen varierer, men voksne individer når typisk op på omkring 20–30 cm i længde, nogle kilder angiver individer på op til ca. 30–34 cm. Kroppen er kraftig med bredt hoved, korte stærke lemmer og en kraftig, ofte let fladtrykt hale hos de vandlevende former. Farven er oftest brun eller mørk med forskellige pletter eller marmorerede mønstre, hvilket giver et kamuflerende udseende i skovbund og strømkanter.

Larverne er fuldt akvatiske og har ydre, fjerdelte gæller. Hos nogle arter og bestande forekommer paedomorfi, hvor individer bevarer larvepræg (fx gæller) som kønsmodne voksne.

Adfærd og økologi

Modsat mange andre salamandre kan medlemmer af Dicamptodon lave lyde: de udsender lave, gutturale knurre- eller “barkende” lyde, især når de forstyrres. De er overvejende kødædende og spiser en bred vifte af bytte: insekter, orme, krebsdyr, små fisk og endda andre amfibier. Nogle individer udviser kannibalisme.

De voksne kan være semiaquatiske eller terrestriske afhængigt af art og habitat. Mange yngler i rindende vand (bække og små floder), hvor æggene placeres under sten eller i vandplanter. Larvestadiet kan vare fra nogle måneder til flere år, afhængigt af temperatur og fødeforhold.

Levested og udbredelse

Dicamptodon lever typisk i kølige, fugtige skovområder langs bække, små floder, kilder og fugtige skråninger. De foretrækker klare, iltrige strømme med skjul som sten, vedrødder og nedfaldne træstammer. Udbredelsen strækker sig gennem det nordvestlige USA—fra det nordlige Californien over Oregon og Washington til det sydvestlige British Columbia—og enkelte bestande findes indland i Idaho.

Arter

• Cope's kæmpesalamander (D. copei) — ofte slankere; mange populationer viser paedomorfi, så voksne kan bevare gæller og leve hele livet i vand.
• Idaho-kæmpesalamander (D. aterrimus) — forekommer mere indlands; adskiller sig i udbredelse og visse morfologiske træk.
• Kystkæmpesalamander (D. tenebrosus) — udbredt langs kystområderne; stor og kraftig med mørkere marmoreret mønster.
• californisk kæmpesalamander (D. ensatus) — forekommer især i dele af det nordlige Californien; er i nogle systematikker anset som en selvstændig art adskilt fra kystformen.

Trusler og bevaringsforhold

Selvom nogle bestande er relativt stabile, trues lokale populationer af habitatødelæggelse og forringelse: skovhugst, sedimentaflejring i vandløb, opstemning, forurening og klimaforandringer kan reducere egnede levesteder. Introduktion afprædatorer som indførte fisk kan også skade larvebestande. Bevarelse af kølige, rene vandløb og tilstødende skov er vigtig for arternes overlevelse.

Samlet set er Dicamptodon-salamandrene interessante både på grund af deres store størrelse, deres evne til lydproduktion og den biologiske variation (fx paedomorfi og variation i levestil) mellem arter og bestande.

Søg efter bogstav