Nguni-sprogene er en gruppe af bantusprog, der tales af Nguni-folket. Disse sprog er udbredt i det sydlige Afrika, især i Sydafrika, Swaziland og Zimbabwe. Nguni-gruppen omfatter bl.a. xhosa, zulu, swati, hlubi, phuthi og ndebele (både sydlige ndebele og nordlige ndebele). Disse sprog har fælles historisk oprindelse og mange fællestræk, men varierer i udtale, ordforråd og grammatik på tværs af dialekter og regioner.

Udbredelse og status

Nguni-sprogene tales af millioner af mennesker i det sydlige Afrika. IsiZulu og isiXhosa er blandt de største modersmål i Sydafrika og bruges bredt i dagligliv, medier, uddannelse og litteratur. SiSwati (swati) er det officielle sprog i Swaziland (Eswatini) og er også anerkendt i Sydafrika. Ndebele-varianterne tales i både Zimbabwe og Sydafrika. Nguni-sprogene har betydelig kulturel og politisk rolle i regionen, og flere af dem er officielt anerkendt i de respektive lande.

Sprogtræk

  • Kliklyde: Et karakteristisk træk ved mange Nguni-sprog er brugen af kliklyde, som er lånt fra lokale khoisansprog. De vigtigste kliktyper er ofte omtalt som dentale, laterale og alveolare klik og skrives i den latinske ortografi med bogstaverne c, x og q (samt kombinationer som gc, nc osv.).
  • Tonalitet: Nguni-sprogene er tonale; tone (høj/lav) kan ændre betydningen af ord, men toner markeres normalt ikke i den almindelige skrift.
  • Nominalklasser og kongruens: Som andre bantu-sprog har Nguni-sprogene et system af nominalklasser (køn/kategori-lignende klasser), der påvirker adjektiver, verber og andre ord gennem kongruensmarkører.
  • Verbalmorfologi: Verbsystemet er komplekst og agglutinerende: person-, tempus-, aspekt- og objektmarkører kombineres i verbet gennem præfikser og suffikser.

Undergrupper og dialekter

Nguni-sprogene inddeles ofte i to større undergrupper: Zunda-gruppen (fx isiZulu, isiXhosa og ndebele) og Tekela-gruppen (fx siSwati, phuthi og visse hlubi-varianter). Forskellen mellem grupperne viser sig bl.a. i lydskift (fx tekela-forskel i visse konsonanter) og i ordvalg. Inden for hvert sprog findes mange lokale dialekter, og graden af gensidig forståelighed varierer — tættere mellem nært beslægtede dialekter og mindre mellem de fjernere varianter.

Skrift, uddannelse og litteratur

Nguni-sprogene benytter den latinske skrift tilpasset lokale fonetiske behov (klikrepræsentationer, kombinationer af konsonanter osv.). Officiel brug i uddannelse, radio, tv og trykt materiale er stigende, og der findes omfattende mundtlig litteraturtradition som praise-poetry (izibongo), folkeeventyr og sang. Moderne skønlitteratur, aviser og akademisk arbejde på disse sprog vokser, især for de største sprog som isiZulu og isiXhosa.

Kulturel betydning

Nguni-sprogene bærer stærke kulturelle identiteter gennem oral tradition, sang, ritualer og sociale strukturer. Sprogene fungerer ofte som markører for etnicitet, stammetilhørsforhold og regional tilhørsforhold, men mange talere er tosprogede eller flersprogede og bevæger sig let mellem Nguni-sprog og andre sprog i regionen.

Navnet "Nguni" stammer fra den kvægrace, der kaldes Nguni-kvæg. Ordet Nguni bruges nogle gange populært til at betegne alle talere af Nguni-sprogene som en samlet gruppe, men det er vigtigt at huske, at mange forskellige stammer og samfund taler disse sprog og har deres egne særpræg og identiteter.