Negroide (negroid): Betydning, historie og antropologiske træk

Indgående forklaring af 'negroide' begrebet: betydning, historisk brug, antropologiske træk og moderne genetiske undersøgelser — nuanceret og fagligt perspektiv.

Negroide eller "afrikansk beslægtet med Afrika syd for Sahara" er et historisk antropologisk begreb, der blev brugt til at beskrive mennesker, der levede i Afrika syd for Sahara, Oceanien og – i ældre kilder – dele af Sydasien og Sydøstasien, eller personer med aner fra disse områder. Begrebet indgik i ældre raceklassifikationer, hvor man ofte talte om tre "større racer" (negroid, europoid/kaukasoide og mongoloid).

Oprindelse og historisk brug

Begrebet stammer fra 18.– og 19. århundredes antropologiske og etnografiske traditioner, hvor forskere forsøgte at opdele menneskeheden i faste biologiske kategorier. Disse klassifikationer blev ofte brugt i sammenhæng med kolonialisme, orientalistiske forestillinger og senere – i nogle tilfælde – racistisk ideologi og eugenik. I dag betragtes betegnelsen som forældet og problematisk, fordi den bygger på typologiske antagelser og overser stor variation inden for og overlap mellem menneskelige populationer.

Fysiske træk, som historisk blev tilskrevet

I ældre beskrivelser blev en række ydre og kraniale træk ofte fremhævet som karakteristiske for den såkaldte negroide type. Eksempler, der ofte nævnes, er:

• mørk hudpigmentering
• tæt, kraftigt krøllet hår
• en bredere næse og fladere næseryg
• specifikke kraniale proportioner

Det er vigtigt at understrege, at disse træk forekommer i varierende grad hos individer og populationer, og at der er betydelig overlap med andre befolkningsgrupper. Ingen enkelt træk kan entydigt definere en "race".

Genetik og moderne forskning

Moderne populationgenetik viser, at menneskelig genetisk variation i høj grad er kontinuert og i vid udstrækning korrelerer med geografisk afstand snarere end med skarpt adskilte "race"-kategorier. Nogle studier, herunder dem der undersøger genetiske klines og populationstruktur, kan påvise grupperinger, som ofte stemmer overens med store geografiske regioner. For eksempel nævner nogle kilder, at Yuan et al. (2019) identificerede genetiske træk, som kan knytte sig til visse brede befolkningsgrupper, og at sådanne mønstre kan ligne ældre antropologiske kategorier.

Men den moderne konsensus inden for menneskelig evolutionær biologi og genetik er, at begreber som "negroid", "europoid" og "mongoloid" er for simple til at beskrive den komplekse demografiske historie, migrationer og admixture mellem populationer. Derfor anvender forskere i dag ofte begreber som populationer, ancestry (oprindelsesvurdering) eller geografiske betegnelser frem for faste racekategorier.

Anvendelse i retsmedicinsk antropologi

Nogle retsmedicinske antropologer, herunder George W. Gill og kolleger, har vist, at visse kraniale træk i mange tilfælde kan bruges til at estimere sandsynligheden for, at et skelet stammer fra en person med oprindelse i bestemte brede regioner. Sådanne metoder giver ofte probabilistiske klassifikationer (fx angivelse af sandsynlig kategorisering af ancestry) snarere end absolutte biologiske “race”-bestemmelser. Forskere advarer samtidig om metodens begrænsninger: præcision afhænger af referenceprøver, populationernes variation og graden af admixture.

Kritik, etik og sprogbrug

Begrebet negroide er i moderne kontekst ofte opfattet som stigmatiserende og forældet. Det har været misbrugt politisk og ideologisk og har bidraget til stereotyper og diskrimination. Derfor anbefales det i videnskabelige og offentlige sammenhænge at undgå ordet og i stedet bruge præcise, neutrale og respektfulde beskrivelser, fx:

• geografiske betegnelser (fx "populationsgrupper i Afrika syd for Sahara")
• genetiske eller demografiske termer (fx "populationer" eller "ancestry")
• kulturelle eller etniske selvbetegnelser, når de er kendt og relevante

Ved kommunikation om menneskelig biologisk variation er det vigtigt at forklare, at biologiske forskelle i høj grad er gradvise og komplekse, og at sociale konstruktioner af race har langt større indflydelse på menneskers liv og rettigheder end de små gennemsnitlige biologiske forskelle, der findes mellem grupper.

Konklusion

Sammenfattende var "negroide" et historisk racebegreb, der har spillet en rolle i ældre antropologi. I moderne forskning og offentlig samtale er termen forældet og problematisk. Nutidig humanbiologisk og genetisk forskning arbejder i stedet med populationer, genetisk variation og ancestry, og lægger vægt på kompleksitet, overlap og de sociale konsekvenser af racebegreber.

Foreslåede undergrupper

I første halvdel af det 20. århundrede blev de traditionelle underracer af den negroide race betragtet som den sande neger, skovnegeren, bantunegeren, niloten, negrillo (også kendt som afrikansk pygmæ), khoisan (ofte historisk omtalt som hottentot og bushman), negrito (også kendt som asiatisk pygmæ) og de oceaniske negroider (bestående af papuanere og melanesere).

I 1960'erne betragtede nogle forskere khoisanerne som en separat race, kendt som den kapoide race, mens andre fortsat betragtede dem som en negroid underrace. Udtrykket "congoid" blev ofte brugt i flæng med "negroid", med den væsentligste forskel, at congoid udelukkede den capoide taxon.

Illustration af negroide, kaukasiske og mongoloide kranier set oppefra (Samuel George Morton, 1839)

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er betydningen af ordet "negroid"?

Q: Hvad blev gruppen af mennesker fra Afrika syd for Sahara kaldt?

Q: Hvordan opdelte man mennesker i fortiden?

Q: Hvad er forskerne enige om i forhold til menneskeracen?

Q: Hvorfor blev ideen om tre racer anset for at være forkert af moderne genetisk forskning?

Q: Hvad var nogle af de typiske fysiske træk, der blev tillagt den negroide race?

Q: Er udtrykket "negroid" stadig meget brugt i dag?

Søg efter bogstav