Gabriel Urbain Fauré (født Pamiers, Ariège, Midi-Pyrénées, 12. maj 1845; død Paris, 4. november 1924) var en fransk komponist, organist, pianist og musikpædagog. Han var den vigtigste franske komponist i sin tid. Hans måde at skrive musik på, især hans harmonier, havde stor indflydelse på mange komponister fra det 20. århundrede. De fleste franske komponister på den tid blev berømte ved at skrive operaer, men Faure skrev kun én opera. Hans vigtigste værker er hans franske sange, kammermusik og klavermusik. Hans Requiem (som indeholder en solo, Pie Jesu, for en diskant eller sopran) er et af de mest populære af alle requiems og kan opføres med et ganske lille orkester og kor. Andre meget populære stykker er hans Berçeuse fra Dolly-suite for klaverduet, Sicilienne fra musikken til Pelléas et Mélisande og sangen Après un rêve, som undertiden også spilles af et soloinstrument, f.eks. cello.

Liv og uddannelse

Fauré voksede op i en musikalsk familie og modtog tidlig undervisning i klaver og orgel. Han flyttede som ung til Paris for at fuldføre sin uddannelse og fik en grundig træning i kirkemusik, harmonilære og komposition, hvilket lagde fundamentet for hans senere stil. Hans erfaring som kirkemusiker og organist farvede både hans korværker og hans sans for subtile, vokalt inspirerede linjer.

Kariere og pædagogisk virke

Udover sit virke som komponist fungerede Fauré gennem hele livet som underviser og administrator. Han havde en central rolle i Paris’ musikliv, både som underviser og senere som leder ved store institutioner. Som lærer fik han stor indflydelse på en generation af franske komponister og pianister. Hans holdninger til undervisning og modernisering af konservatoriepraksis hjalp med at forme fransk musik på begyndelsen af det 20. århundrede.

Musikalsk stil og indflydelse

Faurés musik kendetegnes ved en elegant, ofte subtil melodik, raffinerede harmonier og en økonomisk, koncentreret formsans. Han var mindre teatralsk end mange af sine samtidige og gik i stedet efter vægt på nuance, klangfarve og indre logik. Hans harmoniske sprog, som ofte anvender modalitet og uventede akkordvendinger, påvirkede yngre komponister som Debussy og Ravel og bidrog til overgangen fra senromantikken til moderne fransk musik.

Værker og repertoire

Faurés produktion omfatter et bredt spektrum: sange (mélodies), kammermusik, orkesterværker, klavermusik og kirkemusik. Særligt hans Requiem har opnået verdensomspændende popularitet på grund af sin milde, trøstende karakter og mulighed for ganske intim opførelse. Hans sange er kendt for deres følelsesdybde og økonomi i udtryk, og mange af dem er blevet faste indslag i sangrepertoiret. Kammerværkerne og de sene klaverværker fremviser en mere koncentreret form for abstraktion og en vokaleret, næsten sangbar klaverskrivning.

Senere år og arv

I sine senere år led Fauré af gradvist svindende hørelse, hvilket til trods for det gav hans sene værker en særlig indadvendt og koncentreret karakter. Han efterlod sig et varigt kunstnerisk aftryk i fransk musik: som nyskabende harmoniker, som mester i vokal udtryk og som lærermester for fremtidens avantgarde. Hans musik spilles stadig hyppigt over hele verden og opfattes som et centralt bindeled mellem 1800-tallets romantik og 1900-tallets modernisme.

Vigtige punkter:

  • Fauré var både komponist, organist, pianist og en indflydelsesrig lærer.
  • Han skrev især sange, kammermusik og klavermusik, men kun én opera.
  • Hans Requiem er berømt for sin tilgængelighed og intime karakter.
  • Hans harmoniske sprog var banebrydende og påvirkede 20. århundredes franske komponister.