Gabriel Fauré

Hans liv

Fauré kom fra Sydfrankrig. Han blev født ind i en stor familie og blev sendt til at bo hos en plejebarnepige i fire år. Da han var helt lille, spillede han ofte harmonium i det lille kapel, der var knyttet til den skole, hvor hans far var skoleleder. En blind dame hørte ham og sagde til hans far, at han burde sende ham på en god musikskole. Hans far ville ikke i første omgang, men da drengen var ni år, blev han sendt til at studere på École Niedermeyer i Paris. Det var en skole, der uddannede unge mennesker til at blive kirkeorganister og korledere. Han tilbragte elleve år der og fik en god musikalsk uddannelse. En af hans lærere var den store komponist Camille Saint-Saëns.

I begyndelsen havde han flere job i kirker, hvor han spillede og akkompagnerede korene. Under den fransk-preussiske krig tjente Faure i hæren og underviste en del. Da han vendte tilbage til Paris i oktober 1871 fik han jobbet som korakkompagnatør i en stor kirke i Paris, Saint-Sulpice. Her mødtes han ofte med Saint-Saëns og hans venner, der bl.a. omfattede komponisterne Lalo, Duparc, d'Indy og Chabrier. Flere af disse musikere, herunder Fauré selv, dannede i 1871 et musikselskab kaldet Société Nationale de Musique.

I 1874 trak Saint-Saëns sig tilbage fra kirken Madeleine, og Fauré blev korleder. Samme år blev han forlovet med Marianne Viardot, datter af sangerinden Pauline, men Marianne afbrød derefter forlovelsen. Han rejste til Weimar for at høre Richard Wagners Der Ring des Nibelungen. Fauré kunne lide Wagners musik, men den havde ingen indflydelse på ham.

I 1883 blev Fauré gift med Marie Fremiet. De fik to sønner. Han måtte bruge meget tid på at tjene penge ved at undervise for at forsørge sin familie, og derfor havde han ikke meget tid til at komponere, undtagen om sommeren. Hans forlæggere betalte ham ikke mange penge for sine kompositioner.

I 1892 blev han inspektør for musikkonservatorierne i de franske provinser, hvilket betød, at han ikke længere skulle undervise amatørstuderende. I 1896 blev han endelig cheforganist ved Église de la Madeleine. Han blev også professor i komposition ved konservatoriet i Paris. Her underviste han flere elever, som blev vigtige franske komponister, bl.a. Maurice Ravel, Nadia Boulanger og Charles Koechlin. I 1905 blev han direktør for konservatoriet.

Da han blev ældre, blev han døv. Høje og lave toner lød forvirret for ham. Han trak sig tilbage fra konservatoriet i 1920 i en alder af 75 år. Samme år modtog han storkorset af Honnørlegionen. Det var usædvanligt for en musiker at få en så høj hæder. Hans helbred blev dårligt, bl.a. fordi han røg meget. Han døde i Paris af lungebetændelse i 1924 og fik en statsbegravelse. .

Portræt i olie af Gabriel Fauré af John Singer Sargent, omkring 1889 (Paris Museum of Music)

Hans musik

Gabriel Fauré er den største komponist af fransk kunstsang, eller mélodie. Han lærte meget på École Niedermeyer om, hvordan man skriver smukke, flydende harmonier. Han studerede også de kirkelige modusformer. Dette kan høres i meget af hans musik. Han skrev flere sangcyklusser (grupper af sange), bl.a. en der hedder La Bonne Chanson. Faurés klaverværker er for det meste korte værker som barcaroller, nocturnes og impromptus. De er ofte fulde af arpeggierede figurer, hvor melodien går fra den ene hånd til den anden. Hans kammermusikværker omfatter klaverkvartetter og -kvintetter, en strygekvartet, en klavertrio, to sonater for violin og klaver og to for cello og klaver. Særligt kendt er hans Élégie for cello og klaver. Han viste aldrig den store interesse for at skrive for orkester. Hans orkesterværker består for det meste af kulissemusik. Hans Requiem er populært både hos amatør- og professionelle kor.