AlegsaOnline.com

Lulu (opera) – Alban Bergs chokerende, dekadente tolvtoneopera

Lulu — Alban Bergs chokerende, dekadente tolvtoneopera: en mørk, dramatisk fortælling om mord, sex og vold med kompleks tolvtonemusik og intens følelsesladet ekspression.

Forfatter: Leandro Alegsa

22-02-2026

Lulu er en opera af komponisten Alban Berg. Berg har taget udgangspunkt i to skuespil, Erdgeist og Die Büchse des Pandora af den tyske dramatiker Frank Wedekind. Berg skrev selv librettoen (teksten til operaen).

Baggrund og handling

Historien følger den gådefulde og manipulerende kvinde Lulu, ofte beskrevet som en femme fatale, og de mænd og kvinder omkring hende. Gennem en række scener skildres Lulus opstigning og fald i en samfundsorden præget af begær, magtmisbrug og penge. Handlingen indeholder mord, vold og seksuelle relationer og tematiserer bl.a. køn, moral, magt og kommercialisering af menneskelige relationer.

Musik og teknik

Mange mennesker fandt Lulu meget chokerende, fordi historien er meget dekadent. Der er meget blod, mord, sex og vold i den. Også: Bergs musik var ret svær at forstå. Han bruger tolvtonemusik, som ikke er i en bestemt toneart, selv om han bruger den til at lave en musikstil, som ofte er meget romantisk og udtryksfuld.

Selv om Berg benytter seriel teknik (tolvtonemetoder inspireret af Arnold Schoenberg), kombinerer han denne strenghed med lyriske melodier, klare musikalske figurer og traditionelle former som vals og arioso. Operaen rummer både store orkesterfarver og intime kammeragtige scener; Berg arbejder med tilbagevendende motiver, citater og en tæt dramatisk sammenhæng mellem musik og tekst.

Kompositionens forløb og komplettering

Berg arbejdede med Lulu i de sidste år af sit liv. Han døde i 1935, før han nåede at orkestrere hele operaen fuldt ud: tredje akt fandtes kun i kortskitse (kort skitse af klaver- eller stemmeskjema), mens de første to akter var fuldt orkestreret. Efter Bergs død blev operaen derfor i mange år opført i en ufuldstændig version med kun de to orkestrerede akter.

I 1979 blev Lulu fuldendt, da den østrigske komponist og arrangør Friedrich Cerha orkestrerede tredje akt ud fra Bergs skitse. Denne udgave gjorde det muligt at opføre operaen i sin komplette tre-akts-form, og den fulde version har siden fået indflydelse på opfattelsen af værket som en af det 20. århundredes store operastykker.

Modtagelse og betydning

Lulu blev fra starten mødt med stor debat. Dels ramte emnerne og det eksplicitte indhold publikums moral, dels var musiksproget nyt og komplekst. Under nazitiden blev Bergs musik – ligesom andres moderne værker – udsat for kritik og udelukkelse fra officielle scener.

I dag står Lulu både som et dramatisk og musikalsk hovedværk i det 20. århundrede: Et eksempel på, hvordan seriel teknik kan kombineres med dramatisk intensitet og følelsesudtryk. Operaen kræver meget af solister, kor og orkester og har inspireret talrige iscenesættelser og musikfaglige studier.

Praktiske oplysninger

Libretto: Alban Berg (efter Frank Wedekind)
Sproget i operaen: Tysk
Form: Tre akter (fuldendt orkestrering efter Bergs død)
Typiske roller: Lulu (sopran), flere mænd og kvinder, der omkring hende – rollerne kræver både dramatisk nærvær og vokal teknisk dygtighed

Bemærk: På grund af det eksplicitte indhold og den stærke dramatiske form advares publikummer ofte ved moderne opsætninger – både for voldens og seksualitetens skyld, men også for den intense psykologiske karakter i handlingen.

Sammensætning

Berg begyndte at skrive operaen i 1929, men han stoppede arbejdet med den for at skrive violinkoncerten. Da Berg døde, havde han ikke færdiggjort operaens sidste akt, han havde kun skitseret den. Schönberg blev spurgt, om han ville gøre operaen færdig, men han mente, at det ville være for meget arbejde. Da operaen blev opført første gang i 1937, var der kun to akter: operaen var ufærdig. Bergs enke, Helene, sagde, at ingen måtte gøre den færdig, og at den skulle forblive ufærdig. I mere end 40 år blev operaen opført på denne måde.

Da Helene døde i 1976, færdiggjorde en mand ved navn Friedrich Cerha operaen og gættede på, hvad Berg kunne have skrevet. Denne færdige version blev opført i 1979 på Opera Garnier under ledelse af Pierre Boulez.

Blandt de kendte sopraner, der har sunget hovedrollen i Lulu, kan nævnes Teresa Stratas, Anja Silja og Christine Schäfer.

Roller

		Premiere, 2. juni 1937 (Robert Denzler)
Lulu	dramatisk sopran	Nuri Hadzic
Grevinde Geschwitz	dramatisk mezzo-sopran	Maria Bernhard
En gymnasiedreng ("Der Gymnasiast")	contralto	Feichtinger
En teaterpasserEn brudgom	contralto
Bankmanden	høj bas
Maleren, Lulus anden mand	lyrisk tenor	Paul Feher
En neger	lyrisk tenor
Dr. Schön, chefredaktør	heroisk baryton	Asger Stig
Alwa, Dr. Schöns søn, komponist	ung heroisk tenor	Peter Baxevanos
Schigolch, en gammel mand	bas med høj karakter	Schigolch
En dyretæmmer	heroisk buffo bas
Rodrigo, en atlet	heroisk buffo bas	Emmerich
Prinsen, en rejsende i Afrika /Tjeneren /Marquis'en	buffo tenor
Teaterchef	lav buffo bas
ProfessorenEn klovnEn scenetekniker	lydløs
PolitichefenLægen, Lulus mand	talt
En femtenårig pige	opera soubrette
Hendes mor	contralto
En kvindelig kunstner	Mezzosopran
En journalist	høj baryton
En tjener	lavere baryton
Jack the Ripper	heroisk baryton
Pianist, scenograf, prinsens ledsagere, politibetjente, sygeplejersker, garderinder, dansere, festgæster, tjenere, arbejdere

Historien

Prolog: En cirkusdirektør præsenterer alle sine dyr. Det sidste dyr er Lulu selv, som bæres ind på scenen og præsenteres som en slange.

Første akt

Scene 1: Lulu, hustruen til den gamle læge Dr. Goll, er ved at få sit portræt malet. Dr. Schön, en avisredaktør, der reddede Lulu, da hun levede på gaden, har nu en kærlighedsaffære med hende. Dr. Schöns søn Alwa ankommer, undskylder sig, og han og Dr. Schön forlader stedet. Maleren ønsker at elske med Lulu. Dr. Goll kommer uventet ind, ser, at de to er alene, falder sammen og dør af et hjerteanfald.

Scene 2: Lulu har nu giftet sig med maleren. Hun får et telegram, hvori der står, at Dr. Schön er blevet forlovet. Schigolch, en vagabond, besøger hende. Han synes at have haft noget med hende at gøre tidligere. Dr. Schön ankommer. Han taler, som om Schigolch er Lulus far. Han er kommet for at bede Lulu om at holde sig ude af hans liv fremover. Hun tager ikke notits af det og går, efter at hendes mand, maleren, er ankommet. Dr. Schön fortæller maleren om deres affære og siger, at han må tale med sin kone om det. Maleren går, men i stedet for at gå hen for at tale med Lulu skærer han sin egen hals over og dør. Lulu virker ligeglad og siger blot til Dr. Schön: "Du skal alligevel giftes med mig".

Scene 3: Lulu, der arbejder som danser, sidder i sit omklædningsrum sammen med Alwa. De taler om en prins, som er forelsket i Lulu og vil giftes med hende. Lulu går ud for at gå på scenen, men nægter at gå på scenen, fordi Dr. Schön og hans forlovede er i publikum. Dr. Schön kommer ind for at forsøge at overtale hende til at optræde. Da de to er alene tilbage, fortæller hun Schön, at hun overvejer at tage af sted med prinsen til Afrika. Dr. Schön indser, at han ikke kan leve uden hende, og Lulu får ham til at skrive et brev til sin forlovede om, at han ikke ønsker at gifte sig med hende. Lulu fortsætter med showet.

Anden akt

Scene 1: Lulu har nu giftet sig med Dr. Schön, som er fuld af jalousi, fordi så mange mænd og en kvinde synes at elske Lulu. En af dem, den lesbiske grevinde Geschwitz, besøger hende for at invitere hende til et bal, men forlader hende, da Dr. Schön er uenig. Da de to går ud, vender grevinden tilbage og gemmer sig. To andre beundrere, akrobaten og skoledrengen, kommer også ind, og alle begynder at tale med Lulu, da hun vender tilbage. Alwa ankommer, og beundrerne gemmer sig, da Alwa fortæller Lulu, at han elsker hende. Dr. Schön vender tilbage, ser Akrobaten og begynder et langt skænderi med Lulu. Efterhånden finder han de andre mennesker, der gemmer sig. Han giver Lulu en revolver og beder hende om at begå selvmord, men hun skyder Schön i stedet. Politiet ankommer for at anholde Lulu for mordet.

Interlude: Under musikken i interluden vises en stumfilm. I den ser vi, hvordan Lulu bliver taget af politiet, stillet for retten og sat i fængsel. Derefter ser vi, hvordan hun med vilje får kolera og bliver bragt på hospitalet. Grevinde Geschwitz besøger hende og giver hende sit eget tøj, så Lulu kan flygte forklædt som grevinde.

Scene 2: Grevinde Geschwitz, Alwa og akrobaten befinder sig i samme rum som i akt II, scene 1. De venter på Schigolch, som skal køre grevinden til hospitalet. Hun vil give afkald på sin egen frihed ved at tage Lulus plads, så ingen opdager, at hun er flygtet, før det er for sent. Akrobaten siger, at han vil gifte sig med Lulu og flytte med hende til Paris, hvor de to vil arbejde sammen i et nummer. Schigolch tager af sted med grevinden, men vender tilbage med Lulu, som er så syg af sin sygdom, at Akrobaten ikke følger sin plan, men i stedet går ud for at hente politiet. Schigolch bliver sendt af sted for at købe togbilletter, og da de står alene tilbage, siger Alwa og Lulu, at de elsker hinanden og bliver enige om at tage af sted sammen.

Tredje akt

Scene 1: Lulu og Alwa bor nu i Paris. Scenen er en fest i et kasino. Lulu tvinges ved afpresning til at arbejde på et bordel i Cairo af Akrobaten og en alfons. Politiet er stadig ude efter hende for mordet på Dr. Schön, og akrobaten og alfonsen siger til hende, at de vil tage hende med til politiet, hvis hun ikke gør, som de siger. Schigolch ankommer og beder om penge. Hun lader sig overtale til at lokke Akrobaten væk til et hotel og myrde ham. Efter at de er gået, kommer der en nyhed om, at jernbaneselskabet er løbet tør for penge. Gæsterne har alle fået penge i selskabet. Festen bliver hurtigt opløst, og i forvirringen lykkes det Lulu at skifte tøj med en ung mand. Hun flygter med Alwa, lige før politiet kommer og fanger hende.

Scene 2: Lulu og Alwa bor nu hos Schigolch. De er fattige og bor i London, så politiet ikke kan finde dem. Lulu arbejder som prostitueret. Hun ankommer med en kunde, en professor (spillet af den samme skuespiller som Dr. Goll, Lulus første mand). Grevinde Geschwitz ankommer derefter med et portræt af Lulu, som hun har medbragt fra Paris. Alwa hænger det op på væggen. Lulu går ud og vender tilbage med en anden kunde, negeren (spillet af den samme skuespiller som maleren, Lulus anden mand). Han nægter at betale, før han elsker, og dræber Alwa i et slagsmål. Schigolch tager liget med sig, mens Geschwitz overvejer at begå selvmord, men opgiver tanken, da det går op for hende, at Lulu er ligeglad. Til sidst går Lulu ud og kommer tilbage med en tredje klient (spillet af den samme skuespiller som Dr. Schön, Lulus tredje mand). Han skændes om prisen og er ved at gå, da Lulu beslutter, at hun vil gå i seng med ham for mindre end sit sædvanlige honorar. Denne klient, som i virkeligheden er Jack the Ripper, myrder Lulu, og på vej ud dræber han også grevinden, som sværger sin kærlighed til Lulu, da tæppet går ned.

Struktur

Man siger ofte, at hele operaens form er som et spejl - Lulus popularitet i første akt afspejles af den fattigdom, hun lever i i tredje akt. Lulus ægtemænd i første akt spilles også af de samme sangere som hendes kunder i tredje akt. Midt i operaen er der en film. Selv en del af musikken er et palindrom (den lyder det samme fremad som bagud).

Nogle af figurerne har deres egen musik, som i hvert tilfælde er et tema bestående af tolv toner. Det er tolvtonesystemet, som blev opfundet af Bergs lærer Arnold Schönberg. Ved at give hver karakter et tema bruger han ideen om et ledemotiv, som Wagner brugte meget.