Macbeth — opera af Giuseppe Verdi (italiensk, libretto: Piave)

Andrea Maffei, en digter og ven af Verdi, foreslog ham, at Macbeth ville være en god historie at lave en opera af. Verdi læste ikke Shakespeares originale værk, før han havde komponeret operaen. Ordene blev skrevet til ham af Piave, som baserede librettoen på en italiensk oversættelse. Verdi elskede historien, han mente, at den var "en af menneskets største skabelser". Operaen minder meget om Shakespeares historie, men Verdi bruger et stort kor af hekse i stedet for kun tre. Sidste akt slutter med, at flygtningene samles ved den engelske grænse, og i den reviderede udgave slutter det med et kor af bardesanger, der fejrer deres sejr over den grusomme tyran.

1847-versionen blev opført meget i hele Italien. I 1865 foretog Verdi så flere ændringer i operaen i en revideret udgave. Den skulle opføres i Paris, og i Frankrig forventede man at få balletmusik i operaer. Verdi skrev noget musik til danserne og benyttede lejligheden til også at foretage andre ændringer. Verdi arbejdede på italiensk og fik den oversat til fransk til opførelsen der, men folk bruger ikke den franske oversættelse. De bruger i stedet alle hans ændringer til den franske version, men beholder den italienske tekst.

Efter 1865 blev den ikke opført særlig ofte. Verdi var meget skuffet over dette, fordi han var særlig stolt af denne opera. Han havde arbejdet tæt sammen med Piave. Det var Verdi, der gav Piave skitsen til den historie, som han ønskede, at han skulle skrive. Verdi koncentrerede sig om tre hovedpersoner: Lady Macbeth, Macbeth og heksene. Det var først omkring Anden Verdenskrig, at den blev meget populær igen.

Sted:

Tid: 11. århundrede

Første akt

Scene 1: En hede

I præludiet (åbningsmusikken) hører vi musik, som senere kommer i søvngænger-scenen. Koret af hekse profeterer om fremtiden. Et bud ankommer for at fortælle, at Macbeth har fået titel og gods af Cawdor. Macbeth og Banquo, hans general, tænker over heksernes profeti. Halvdelen af profetien er netop gået i opfyldelse (den anden halvdel er, at Macbeth vil blive konge, og at de konger, der kommer efter ham, vil være Banquos arvinger). Heksene danser og synger i slutningen af denne scene.

Scene 2: Macbeths slot

Lady Macbeth læser et brev fra sin mand, hvori han fortæller hende om den profeti, som heksene havde fremsat. Hun beslutter sig for at sørge for, at Macbeth virkelig bliver konge. Hun beslutter, at hun skal overtale sin mand til at myrde Duncano (Duncan, konge af Skotland). Macbeth ser en dolk foran sig. Han tager den og myrder Duncano (som aldrig synger i operaen). Derefter bliver han forfærdet over, hvad han har gjort. Hans kone væmmes ved, at hendes mand har det forfærdeligt med mordet. Hun tager dolken og fuldender forbrydelsen, hvorefter hun smører Duncanos blod på vagterne, der sover. Banquo og Macduff, en skotsk adelsmand, ankommer, Macduff opdager forbrydelsen, og alle personerne synger et kor, hvor de beder Gud straffe morderen/morderne.

2. akt

Scene 1: Et værelse på slottet

Macbeth er nu konge. Han er bekymret over profetien om, at Bancos arvinger vil blive konge. Han og hans kone beslutter, at Banco og hans søn skal myrdes.

Scene 2: Uden for slottet

En bande mordere venter på Banco. Han bliver fanget, men det lykkes hans søn Fleanzio at flygte.

Scene 3: Spisesal på slottet

Macbeth modtager gæsterne, og Lady Macbeth synger en brindisi (drikkesang), som minder meget om den berømte sang i La Traviata. Macbeth får at vide, at Banco er blevet myrdet, men da han går tilbage til bordet, finder han Bancos spøgelse siddende i hans sted. Han råber og raser af spøgelset. De andre mennesker kan ikke se spøgelset og tror, at Macbeth er blevet skør. Festen slutter hurtigt.

3. akt

Heksegrotten

Heksene sidder omkring en kedel i en mørk hule. De synger og danser derefter en ballet, som blev skrevet til 1865-versionen. Musikken lyder som magi. Macbeth kommer ind og ønsker, at heksene skal fortælle ham sin fremtid. De fremtryller tre skikkelser for ham. Den første fortæller ham, at han skal passe på Macduff. Den anden fortæller ham, at han ikke kan blive skadet af en mand "født af en kvinde". Det tredje siger, at han ikke kan besejres, før Birnam Wood marcherer imod ham.

Macbeth får derefter Bancos spøgelse og hans efterkommere, otte fremtidige konger af Skotland, at se. Dette viser, at heksenes profeti fra begyndelsen af operaen faktisk må gå i opfyldelse. Macbeth falder sammen. Da han kommer til hægterne igen og fortæller sin kone, hvad han så, er hun endnu mere fast besluttet på at dræbe Bancos søn og hele hans familie.

Akt 4

Scene 1: I nærheden af grænsen mellem England og Skotland

Skotske flygtninge står nær den engelske grænse og synger en sang om, hvordan tyrannen Macbeth undertrykker sit folk.

Malcolm, Banco's søn, beder sine soldater om at klippe grene af træerne i Birnam Wood og bære dem, når de angriber Macbeths hær. De ønsker at befri Skotland fra tyranni.

Scene 2: Macbeths slot

En læge og en tjener ser på dronningen, mens hun går i søvne og vrider sine hænder i et forsøg på at rense dem for blod.

Scene 3: Slagmarken

Macbeth har hørt, at en hær er på vej mod ham. Han får at vide, at dronningen er død, men det lader ikke til at gøre ham noget. Han får samlet sin hær. Bancos hær marcherer mod ham med deres trægrene. Profetien er gået i opfyldelse: Birnam Wood er marcheret op mod ham. Macduff kæmper mod Macbeth og dræber ham. Han fortæller Macbeth, at han ikke er "født af en kvinde", men "revet" ud af sin mors skød. Kampen fortsætter. Macduff slår Macbeth ihjel. Macduffs mænd råber, at Macduff er den nye konge. Alle soldaterne og kvinderne synger en hymne til sejren.