Macbeth er en opera af Giuseppe Verdi. Den er baseret på Shakespeares skuespil af samme navn. Operaen er normalt på italiensk, men der findes også en fransk version, som næsten ikke bruges mere. Librettoen (teksten) er skrevet af Francesco Maria Piave med nogle ekstra tilføjelser af Andrea Maffei.

Verdi har skrevet flere værker baseret på Shakespeare-stykker. Macbeth var det første af disse. Det blev komponeret og uropført i midten af 1800-tallet; den første opførelse fandt sted i 1847. På det tidspunkt var mange italienske operaer centreret om en kærlighedshistorie, men Macbeth var usædvanlig, fordi den ikke følger denne model. I stedet er det et mørkt drama om magtbegær, skyld og vanvid — en historie om, hvordan ønsket om magt kan føre til mord, samvittighedskrise og destruktion. Operaen bidrog væsentligt til Verdis ry som dramatisk komponist og hører i dag til blandt hans mest spillede og beundrede værker.

Historie og udgaver

Operan blev første gang opført i 1847. Senere reviderede Verdi stykket (væsentligt arbejde blev gjort i 1865), hvor han ændrede og udbyggede enkelte scener — blandt de mest berømte tilføjelser er en kraftigt dramatisk søvngængerscene for Lady Macbeth. Den italienske udgave er den mest brugte i dag; der findes også en fransk version, men den er sjældent i repertoiret.

Musik, rollefordeling og dramatiske træk

Musikken i Macbeth er kendetegnet ved en intens dramatisk atmosfære, tæt samspil mellem orkester, kor og solister samt kraftfulde ensemblepartier. Kor og mindre grupper (bl.a. heksene) spiller en vigtig rolle i at skabe den overnaturlige og truende stemning.

De centrale roller er typisk fordelt således:

  • Macbeth — bariton: en ambitiøs og gradvist moralsk opløst leder
  • Lady Macbeth — dramatisk sopran: en af operalitteraturens mest krævende og markante kvindeskikkelser
  • Macduff — tenor: symbol på retfærdighed og opgør
  • Banquo — bas eller baryton: Macbeths tidligere ven og senere offer

Ud over solisterne spiller koret, små rollefigurer og de tre eller flere hekseskikkelser (afhængigt af opsætningen) en vigtig dramatisk funktion. Verdi bruger orkestret til at understrege psykologiske tilstande — fx mareridtsagtige motiver, aggressive rytmer ved mordscener og lyriske øjeblikke ved stunder af anger.

Betydning og opførelser

Macbeth markerer et tidligt, vigtigt skridt i Verdis udvikling mod mere gennemarbejdet dramatisk musikdramatik. Dens tematiske tyngde og sceniske kræfter har gjort den til et yndet værk for både sangere og instruktører. Selvom stykket i perioder har været mindre spillet end nogle af Verdis andre operaer, har det haft en stærk genopblomstring fra slutningen af 1800- og især i det 20. århundrede og er nu fast repertoire ved mange operahuse.

Udover Macbeth hentede Verdi senere inspiration fra Shakespeare i andre store værker, fx Otello og Falstaff, som begge viser hans fortsatte interesse for dramatiske og psykologiske aspekter i opera.