En leopard (Panthera pardus) er et stort kattedyr af slægten Panthera. Den lever i Afrika og Asien.
I modsætning til løver lever de ikke i grupper. De voksne hanner lever hver for sig, og hunnerne lever kun sammen med deres unger. De foretrækker levesteder, hvor der er træer eller tæt bevoksning, fordi de både bruger træer til skjul og som sikker plads til bytte. De er fremragende klatrere og kan bære byttet op i et træ for at holde det væk fra rovdyr som hyaenas og løver. Træer fungerer derfor som en vigtig flugtvej. Leoparder er typisk bagholdsjægere og trives bedst, hvor der er dækning til at snige sig ind på byttet.
Udseende og størrelse
Leoparden er middelstor til stor for en stor kat med en slank, muskuløs krop og relativt korte ben. Hanner er normalt større end hunner.
- Farve: Gulbrun til gylden grundfarve med sorte rosetter (runde/ovale pletter i grupper). Melanistiske individer (ofte kaldet "sorte pantere") forekommer også; på disse kan rosetterne stadig ses som lidt mørkere mønstre i det sorte pelslag.
- Rosetter: Adskiller leoparden fra fx jaguaren, idet jaguarens rosetter ofte har en central prik indeni, mens leopardens rosetter oftest er mere åbne.
- Pels og tilpasning: Pelsen varierer efter habitat — fra lyse udgaver i åbne sletter til tættere, længere pels i køligere, bjergrige områder.
Levested og udbredning
Leoparden har en bred udbredelse og findes i mange typer landskaber: savanne, tropisk skov, fugtig regnskov, halvørken og bjergskove. De kan tilpasse sig både relativt åbne områder og tæt skov og findes fra kystområder til højere bjergområder i Asien. De lever som sagt i Afrika og Asien.
Adfærd og jagt
Leoparden er overvejende nataktiv eller crepuskulær (aktiv ved daggry og skumring), men kan også jage om dagen, især i områder uden forstyrrelse af mennesker. Den jager fra skjul og springer hurtigt på byttet fra kort afstand. Leoparder er kendt for at trække relativt store byttedyr op i træer for at gemme føden for andre rovdyr og ådselædere.
Føde
Leoparden er opportunistisk og æder et bredt udvalg af byttedyr, afhængig af lokalitet og størrelse på den enkelte leopard:
- Små pattedyr som gnagere og harer
- Fugle og krybdyr
- Mellemstore hovdyr som antiloper, hjorte og vildsvin
- Primater i skovområder
Formering og ungpleje
Parring kan ske når som helst på året, men tidspunktet varierer med område og klima. Drægtigheden varer typisk omkring 90–105 dage. En kuld består oftest af 1–6 unger, gennemsnitligt 2–3. Ungerne er blinde i de første dage til uger og følger moren, indtil de er gamle nok til selv at jage — ofte i alderen 18–24 måneder, hvorefter hunnen kan blive reproduktiv igen.
Territorium og social struktur
Leoparder er stort set ensomme. Hanner har hjemområder, der ofte overlapper flere hunner, mens hunnernes områder kan overlappe med hinanden i varierende grad. De markerer og forsvarer deres territorier med duftmærker, kloremærker og vokale kald.
Trusler og bevaringsstatus
Den samlede bestand af Panthera pardus er under pres fra flere faktorer:
- Habitat tab og fragmentering på grund af landbrugsudvidelse, skovrydning og menneskelig bebyggelse.
- Konflikter med mennesker, fx når leoparder angriber husdyr, hvilket kan føre til hævnaktioner.
- Illegal jagt og handel med pels og kropsdele til traditionelle markeder.
Globalt er leoparden vurderet som truet i varierende grad; nogle underarter, fx Amur-leoparden og andre regionale bestande, er særligt truede. Beskyttelse af levesteder, anti-kriminalitetsarbejde, korridorer mellem fragmenterede bestande og lokalsamfundsbaserede programmer er vigtige tiltag for at bevare arten.
Interessant sammenligning
Den mest lignende kat i sin livsstil er jaguaren, som lever i Central- og Sydamerika. Selvom de fylder en lignende økologisk niche som ensomme, træklatrende bagholdsjægere, adskiller de sig i udseende og i detaljerne i jagt- og byttestrategier.
Samlet set er leoparden en yderst tilpasningsdygtig stor kat, hvis overlevelse afhænger af både bevarelse af naturlige levesteder og af en bedre sameksistens med menneskelige samfund.
