Leishmaniasis
Leishmaniasis eller leishmaniose er en sygdom forårsaget af protozoer af parasitter af slægten Leishmania. Den spredes ved bid fra visse typer sandfluer.
Sygdommen har tre former:
- Kutan leishmaniasis: hudsår
- Mucocutan leishmaniasis: sår i hud, mund og næse
- Visceral leishmaniasis: starter med hudsår, derefter feber, lavt antal røde blodlegemer og stor milt og lever
Leishmaniasis hos mennesker forårsages af mere end 20 Leishmania-arter. Risikofaktorer omfatter fattigdom, underernæring, skovrydning og urbanisering. Alle tre typer kan diagnosticeres ved at identificere parasitterne under et mikroskop. Den viscerale form kan diagnosticeres ved hjælp af en blodprøve.
Leishmaniasis kan delvist forebygges ved at sove under net, der er behandlet med insekticid. En anden måde er at bruge insekticider til at dræbe sandfluer. Tidlig behandling af personer med sygdommen er også med til at forhindre yderligere spredning. Den nødvendige behandling afhænger af, hvor sygdommen er erhvervet, hvilken Leishmania-art og hvilken type infektion der er tale om. Medicin, der anvendes til den viscerale form, omfatter: liposomal amphotericin B, en kombination af pentavalente antimonier og paromomycin samt miltefosin. Til den kutane form kan paromomycin, fluconazol eller pentamidin hjælpe.
I 2014 var omkring 12 millioner mennesker smittet i 98 lande. Der er ca. 2 millioner nye tilfælde hvert år. Hvert år dør mellem 20.000 og 50.000 mennesker af sygdommen. Omkring 200 millioner mennesker i Asien, Afrika, Syd- og Mellemamerika og Sydeuropa bor i områder, hvor sygdommen er udbredt. Verdenssundhedsorganisationen har fået rabatter på nogle lægemidler til behandling af sygdommen.
De parasitter, der forårsager sygdommen, smitter også andre pattedyr: Sygdommen er blevet beskrevet hos hunde, katte, gnavere, kvæg og heste. Ud over pattedyret har parasitten brug for et insekt, som spreder parasitten gennem sit brod.
Parasittens livscyklus
Leishmaniasis overføres ved bid fra inficerede hunner af sandfluer. Disse kan overføre infektionen Leishmania. Sandfluerne injicerer det infektiøse stadium, metacykliske promastigoter, under blodmåltider (1). Metacykliske promastigoter, der når frem til stiksåret, bliver fagocyteret af makrofager (2) og omdannes til amastigoter (3). Amastigoter formerer sig i inficerede celler og påvirker forskellige væv, hvilket til dels afhænger af, hvilken Leishmania-art der er tale om (4). Forskellene i den type væv, der rammes, er ansvarlige for de forskellige synlige typer af leishmaniasis. Sandfluer bliver smittet under blodmåltider på inficerede værter, når de indtager makrofager, der er inficeret med amastigoter (5,6). I sandfluens midtarm differentieres parasitterne til promastigoter (7), som formerer sig, differentieres til metacykliske promastigoter og vandrer til proboscis (8).
Genomerne af tre Leishmania-arter er blevet sekventeret, og det har givet mange oplysninger om parasittens biologi. Leishmania har unikke egenskaber med hensyn til regulering af genekspression som reaktion på ændringer i miljøet. Den nye viden fra disse undersøgelser kan bidrage til at identificere nye mål for lægemidler og til udvikling af vacciner.
Leishmania' s livscyklus
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er leishmaniasis?
A: Leishmaniasis, også kendt som leishmaniose, er en sygdom forårsaget af protozo-parasitter af slægten Leishmania. Den spredes ved bid fra visse typer sandfluer.
Sp: Hvad er de tre former for leishmaniasis?
A: De tre former for leishmaniasis er kutan leishmaniasis (sår på huden), mucocutan leishmaniasis (sår på huden, i munden og næsen) og visceral leishmaniasis (starter med sår på huden, derefter feber, lavt antal røde blodlegemer og stor milt og lever).
Spørgsmål: Hvad er nogle risikofaktorer for at få denne sygdom?
Svar: Risikofaktorer for at få denne sygdom er bl.a. fattigdom, underernæring, skovrydning og urbanisering.
Spørgsmål: Hvordan kan sygdommen diagnosticeres?
Svar: Alle tre typer kan diagnosticeres ved at identificere parasitterne i et mikroskop. Den viscerale form kan også diagnosticeres ved hjælp af en blodprøve.
Spørgsmål: Hvordan kan den forebygges?
Svar: Leishmaniasis kan delvist forebygges ved at sove under net behandlet med insekticid eller ved at bruge insekticider til at dræbe sandfluer. Tidlig behandling af personer med sygdommen hjælper også med at forhindre yderligere spredning.
Sp: Hvilken medicin bruges til at behandle sygdommen?
Svar: Medicin, der anvendes til behandling af visceral form, omfatter liposomal amphotericin B, en kombination af pentavalente antimonier og paromomycin samt miltefosin. Ved kutan form kan paromomycin, fluconazol eller pentamidin hjælpe.
Spørgsmål: Hvem er mest ramt af denne sygdom?
Svar: Omkring 200 millioner mennesker i Asien, Afrika, Sydamerika, Mellemamerika og Sydeuropa lever i områder, hvor denne sygdom er almindelig . Hvert år dør mellem 20.000 og 50.000 mennesker af denne sygdom.
