LGV (Lymphogranuloma venereum) — chlamydia i lymfer: symptomer og behandling

LGV (lymphogranuloma venereum) — chlamydia i lymfer: symptomer, smitteveje og effektiv behandling. Værd at vide for risikogrupper, hurtig diagnose og forebyggelse.

Lymphogranuloma venereum (LGV) er en kronisk (langvarig) infektion i lymfesystemet forårsaget af tre forskellige typer af bakterien Chlamydia trachomatis. Bakterien spredes gennem seksuel kontakt. Infektionen er ikke forårsaget af de samme bakterier, som forårsager genital klamydia.

LGV er mere almindelig i Central- og Sydamerika end i Nordamerika. Hvert år diagnosticeres der nogle få hundrede tilfælde af LGV i USA. Det faktiske antal infektioner er dog ukendt.

LGV er mere almindelig hos mænd end hos kvinder. Den vigtigste risikofaktor er at være HIV-positiv.

Symptomerne på LGV kan begynde et par dage til en måned efter, at man er kommet i kontakt med bakterien. Symptomerne omfatter:

Symptomer

• Primær fase: Et lille, ofte smertefrit sår eller rød plet på kønsorganer, anus eller i munden, som ofte er let og kan gå ubemærket hen.
• Sekundær fase (lymfeknude-involvering): Smertefulde, hævede lymfeknuder i lysken eller langs lyskekanalen (buboes). Knuderne kan blive meget ømme og sommetider danne pussfyldte bylder.
• Anorektal sygdom (især hos mænd, der har sex med mænd): Smerter, blodig eller purulent udflåd fra endetarmen, hyppig trang til afføring (tenesmer) og diarré—kan ligne en svær proktitis eller proktokolitis.
• Systemiske symptomer: Feber, almen utilpashed og muskelsmerter kan ses.
• Kronisk fase: Ubehandlet LGV kan føre til ardannelse, fistler, strikturer og kronisk lymfødem af kønsorganerne (elefantiasis) eller endetarmen.

Hvordan smitter det

LGV smitter via direkte slimhindekontakt under ubeskyttet seksuel aktivitet (vaginalt, analt eller oralt). Risikoen øges ved mange seksuelle partnere og ved samtidig HIV-infektion. Kondombrug reducerer, men eliminerer ikke fuldstændigt, risikoen.

Diagnose

• Diagnosen stilles ofte ved en nukleinsyre-amplifikationstest (NAAT) på materiale fra sår, rektal- eller kønssårsudflåd eller ved aspiration fra hævede lymfeknuder. Det kan være nødvendigt at informere laboratoriet om mistanke om LGV, så der testes for de specifikke L-serotyper (L1–L3).
• Serologiske undersøgelser kan supplere, men er mindre specifikke end NAAT.
• Det er vigtigt at teste samtidig for andre seksuelt overførte infektioner som klamydia, gonoré, syfilis og HIV.

Behandling

• Førstevalg: Doxycyclin 100 mg p.o. to gange dagligt i 21 dage (3 uger).
• Alternativer: Azithromycin kan anvendes, særligt til gravide eller ved doxycyclin-intolerance. Et ofte anvendt alternativ er azithromycin 1 g p.o. en gang om ugen i 3 uger (behandlingsregime kan variere); erythromycin tabletter er også beskrevet som alternativ ved længere behandling.
• Abscesser eller meget store buboes kan have gavn af aspiration eller kirurgisk drænage; dette gør man ofte under billedvejledning.
• Behandling bør følges op og patienter skal kontrolleres for symptombedring. Hvis der er mistanke om komplikationer (fistler, strikturer), kan kirurgi være nødvendig.
• Sexuelle partnere bør informeres, undersøges og ofte tilbydes forebyggende behandling. Undgå seksuel aktivitet indtil fuldført behandling og symptomer er forsvundet.

Komplikationer

• Kroniske ændringer som ardannelse, fisteldannelse, strikturer og lymfødem (elefantiasis) af kønsorganer eller perianale områder.
• Ved anorektal involvering kan der opstå langvarige tarmproblemer, smerte og blødning.
• Sen diagnose og behandling øger risikoen for irreversible skader.

Forebyggelse

• Brug af kondom ved vaginal, oral og analt samleje reducerer risikoen for smitte.
• Reducer antal seksuelle partnere og undgå anonymt sex for lettere smitteopsporing.
• Rutinemæssig screening for STI hos risikogrupper (fx mænd, der har sex med mænd, personer med mange partnere, HIV-positive) hjælper med tidlig påvisning.
• Ved udbrud eller ved konstateret smitte skal partnere kontaktes og behandles efter lokale sundhedsmyndigheders anbefalinger.

Prognose

Med korrekt og rettidig behandling er prognosen god, og infektionen helbredes ofte uden varige men. Hvis behandling forsinkes, kan ardannelse og andre permanente skader forekomme.

Hvornår skal man søge læge

• Har du et sår på kønsorganerne, smertefulde hævede lymfeknuder i lysken, eller symptomer fra endetarmen (smerte, blodig eller pusagtig udflåd), bør du søge læge hurtigst muligt.
• Hvis du har haft ubeskyttet sex med en person, der har fået diagnosticeret LGV eller andre seksuelt overførte infektioner, kontakt din læge eller en klinik for vurdering og evt. forebyggende behandling.

Ved mistanke om LGV vil din læge ofte henvise til seksuel sundhedsklinik eller infektionsmedicinsk afdeling for prøvetagning, behandling og kontaktopsporing. Offentlig sundhedsmyndighed kan være involveret i at sikre korrekt behandling og smitteopsporing.

Søg efter bogstav